Komplet Guide til Microsoft 365 Priser og Indhold (Office 365)

Office er ikke længere noget man køber hvert tredje år. Eller køber én gang og bruger for altid…

Microsoft har ændret Office, så det nu er et abonnement du betaler til hver måned eller år.

På den måde er du sikret altid at have de nyeste opdateringer.

Men hvorfor skal du skifte til Microsoft 365 fra din gamle Office version du kender ind og ud?

Og hvordan opgraderer du egentlig til den nye version?

Det får du svaret på i denne guide!

Vil du have det maksimale ud af Microsoft 365? Så tag på kursus i Microsoft 365 her!

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Hvad er Microsoft 365?

“I gamle dage”

Du har sikkert haft (eller har) en gammel computer med en gammel Microsoft Office version installeret.

Når man købte en Office licens før i tiden, så gad man aldrig rigtig skifte den ud fordi – jaeh… Hvorfor skulle man? Man havde jo allerede købt en licens for 4 år siden, og den virkede jo stadig “fint”.

Problemet var at man typisk er tilfreds med det man er vant til. Og så får man aldrig opdateret.

Det medførte at de fleste Excel brugere havde gamle Excel versioner installerede der manglede de fede nye features Microsoft udviklede.

I dag er det anderledes!

Det startede for et par år siden med Microsoft Office 365.

Men nu er navnet forkortet en smule til Microsoft 365.

Der er altså ikke noget der hedder Microsoft Office 365 længere.

Microsoft 365 er Microsofts “nye” måde at levere Office pakken til dig.

Microsoft 365 er således ikke en specifik version af Microsoft Office. Microsoft 365 er navnet på et abonnement du køber hos Microsoft.

Et Microsoft 365 abonnement giver dig altid adgang til den nyeste version af Office.

Hvis du køber Microsoft 365 i dag, får du altså adgang til Office 2021 + de opdateringer der har været siden Office 2021 udkom.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Hvis du opsiger dit Microsoft 365 abonnement, har du ikke længere adgang til dine Office programmer. Det er altså forskelligt fra før i tiden, hvor en installation af Microsoft Office varede evigt.

Microsoft opdaterer løbende Office (imellem udgivelserne af versioner) og tilføjer vigtige funktioner der gør dit arbejde nemmere.

Dem får du kun adgang til med et Microsoft 365 abonnement.

Microsoft 365 indhold

Microsoft 365 indeholder Excel, Outlook, PowerPoint, Word, OneNote, Teams, To Do og mange flere applikationer.

Alle tjenester kan også tilgås online via Microsoft Office Online, samt fra alle dine enheder: computer, tablet og telefon.

 

Microsoft Office Program Hvad er det?
 Microsoft Excel Opbevar data i regneark og lav beregninger og visualiseringer
 Microsoft Word Verdens mest populære skriveprogram der gør det nemt at udarbejde dokumenter
 Microsoft PowerPoint Få flotte præsentationer og brænd igennem med dit budskab
 Microsoft Outlook Professionel mail til private og erhverv samt en super kalender applikation
 Microsoft Teams Sublim tjeneste til at sende og modtage beskeder, især på arbejdspladsen
 Microsoft OneDrive Saml alle dine filer ét sted og del dem via skyen
 Microsoft OneNote Tag noter i alle former, og del dem nemt
 Microsoft To Do Hold styr på dine (arbejds)opgaver, og opbevar dem i skyen så du kan finde dem fra alle dine enheder

Stand-alone licenser til Office 2021 programmerne

Du kan faktisk stadig købe de individuelle Office programmer uden at have et Microsoft 365 abonnement.

Altså: Excel, Word, PowerPoint og Outlook.

Men du går glip af alle de fede opdateringer der kommer, som du ikke får adgang til uden abonnement.

Klik her hvis du alligevel vil købe en stand-alone licens til et af Office 2021 programmerne

Hvad indeholder Microsoft Excel 2021?

Excel 2021 (som en del af Microsoft 365/Microsoft Office 365) indeholder en masse forbedringer over Excel 2016/2019 (og især de ældre versioner).

Herunder blandt andet:

  • Bedre muligheder for at dele Excel-ark mellem brugere.
  • Spritnye avancerede diagramtyper (Kort- og Tragtdiagrammer).
  • En håndfuld spritnye funktioner der gør dit arbejde lettere. Blandt andet HVISER, MAKSHVISER, TEKST.KOMBINER, og især XOPSLAG.

De vigtigste af de nye funktioner gennemgår jeg i mit kursus ‘Funktioner’.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Hvis du er Mac bruger

Microsoft Office til Mac og Windows har altid været udgivet i forskellige år, og med forskelligt layout.

Endelig har Microsoft samlet de forskellige versioner i Microsoft 365.

Så hvis du har Mac skal du blot installere Mac versionen af Microsoft Office.

Du skal altså købe det samme Microsoft 365 abonnement som hvis du havde Windows.

Microsoft 365 priser og planer

Der findes forskellige planer når du skal købe Microsoft 365.

Som privatperson

Du kan købe forskellige 2 forskellige Microsoft 365 abonnementer til private:

Microsoft 365 Home og Microsoft 365 Personal.

Titlerne er meget beskrivende 🙂

Køb Home-versionen hvis du vil købe Microsoft 365 til hele din husstand.

Køb Personal-versionen hvis du blot vil købe Microsoft 365 til dig selv.

Home og Personal versionerne indeholder som udgangspunkt de samme funktioner, med små forskelle.

Her er en kort opsummering af hvad de indeholder.

Microsoft 365 Home Microsoft 365 Personal
Download Office 2021 inklusiv løbende opdateringer Download Office 2021 inklusiv løbende opdateringer
5 brugere 1 bruger
Installer på 5 pc’er/Macs, 5 tablets og 5 telefoner Installer på 1 pc/Mac, 1 tablet og 1 telefon
5×1 TB lagring i OneDrive 1 TB lagring i OneDrive
1 måneds gratis prøveperiode Ingen gratis prøveperiode
Pris:
79,99 pr. måned
799,- pr. år
Pris:
54,99 pr. måned
549,- pr. år

Sådan opgraderer du til Microsoft 365

Det er ganske nemt at opgradere din Microsoft Office version til den nyeste, med et Microsoft 365 abonnement.

Du skal blot tage stilling til følgende:

Er det kun dig der skal have Microsoft Office? Så vælg ‘Personal’.

Eller er det hele din husstand (eller har du mange mobile enheder)? Så vælg ‘Home’.

Husk, hvis du vælger ‘Home’ så kan du vælge at få 1 måneds gratis prøveperiode. Dette skal vælges ved tilmelding.

Vil du betale pr. måned eller få 2 måneder gratis ved at betale pr. år?

Klik på den orange knap herunder for at komme i gang.

Følg derefter instrukserne på skærmen og download slutteligt Office installationsfilen.

Hele processen tager ca. 10-15 minutter – så du er hurtigt i gang med det nye Office 🙂

Office installeres

Proximo anbefaler

Vi ved allesammen at Office pakken er til for at blive!

Og Microsoft 365 (som altså ikke længere hedder Office 365) indeholder mange nye funktioner og features som klart opvejer prisen.

Vi har kun set toppen af isbjerget af hvad Microsoft kommer til at tilføje til Office-programmerne – og du vil ikke misse de kommende opdateringer.

Min anbefaling er derfor klokkeklar:

Køb et Microsoft 365 abonnement!

Du får automatisk de nyeste versioner af Excel, Word, PowerPoint, Outlook, Teams (og mange flere!) – samt alle fremtidige opdateringer.

Opbevar og beskyt dine filer med avanceret sikkerhed i skyen, så du aldrig mister dem.

Og meget, meget mere!

Klik på knappen herunder, og kom i gang med det samme.

(Proximo er 100% uafhængige af Microsoft og tjener ikke penge på at du køber Microsoft 365)

Nyhed: Få det maksimale ud af Microsoft 365

Når du har fået adgang til Microsoft 365, er det næste skridt at få det bedste ud Microsoft 365.

Dét lærer du i vores kursus “Samarbejde med Microsoft 365“!

Eller hyr os som konsulenter!

Har du ikke tiden eller kompetencer til at løse dine udfordringer i Microsoft 365?

Så hyr os som konsulenter!

Microsoft Office 365 konsulent