Indsæt et diagram i Excel i 3 nemme trin (2024 guide)

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Excel diagramDiagrammer er et fantastisk værktøj til at skabe et overblik over data.

De bruges til at koge vigtig information ned, så de rigtige personer hurtigt kan tage en beslutning.

Alle kan tegne et diagram på et stykke papir – men hvordan gør man det i Excel?

Læs med her, og lær hvordan du opretter og modificerer de 3 vigtigste diagrammer i Excel.

Sådan vælger du det rigtige diagram

I denne guide viser jeg dig de 3 vigtigste diagramtyper i Excel: Søjlediagrammet, cirkeldiagrammet og kurvediagrammet.

De 3 diagramtyper dækker 95% af dit behov for visualisering.

Men hvilket af de 3 skal du vælge?

Her er nogle hovedregler der hjælper dig med at beslutte hvilket diagram du skal bruge.

Excel søjlediagram billede

Søjlediagram

  • Sammenligner værdier på tværs af kategorier
  • Bruges når rækkefølgen på kategorierne ikke er vigtige

Eksempel: Antal medarbejdere fordelt på de forskellige interne afdelinger.

Excel cirkeldiagram kagediagram billede

Cirkeldiagram

  • Viser andele af en helhed
  • Brug ikke ved 10+ kategorier
  • Dine tal skal tilsammen give 100%

Eksempel: Andel af kvinder/mænd/andet der har svaret på en undersøgelse.

Excel linjediagram kurvediagram billede

Kurvediagram

  • Viser tendenser over (helst lang) tid
  • Bruges til at vise flere kategoriers (linjer) udvikling
  • Brug når du har meget data

Eksempel: Udvikling i omsætning for 3 interne salgsafdelinger over de sidste 8 år.

Download denne guides øvelsesfil

Vil du selv prøve kræfter med jeg viser?

Så download vores gratis øvelsesfil, så er du hurtigt og nemt i gang!

Download øvelsesfil

Indsæt et søjlediagram i 3 trin

Et søjlediagram (også kaldet et pindediagram) er det mest populære diagram i verden. Og med god grund!

Psst!… Du kan stort set visualisere alt med et søjlediagram!

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Her er en meget almindelig måde at vise data på med et søjlediagram.

Følg blot de 3 trin herunder, og kom i gang med at visualiser din data!

Trin 1

Vælg den data du vil have søjlediagrammet skal vise.

I øvelsesfilen er det området A1:B5, i arket ‘Søjlediagram’.

OBS: Hvis du også markerer overskrifterne, bliver de automatisk inkluderet i diagrammet!

Excel vælg data til søjlediagram

Trin 2

Gå til fanen ‘Indsæt’ på båndet (den øverste hovedmenu).

Excel fanen 'Indsæt' på båndet

Trin 3

Klik derefter på søjlediagram ikonet i midten af båndet, og vælg ‘Grupperet Søjle’.

Dette er det klassiske søjlediagram, som passer til alle situationer.

Excel indsæt et grupperet søjlediagram

Sådan!

Læn dig nu tilbage og nyd det søjlediagram du har indsat på kun få sekunder! 🙂

De 4 afdelinger er nu alle vist på diagrammet, med den omsætning de har bidraget med.

Excel færdigt søjlediagram

Du kan nu tilpasse dit søjlediagram på et utal af måder. Læs mere i afsnittet om tilpasning her.

Indsæt et cirkeldiagram i 3 trin

Cirkeldiagrammet (også kaldet kagediagrammet) er meget populært, da det er fantastisk til at fremstille simpel data endnu mere simpelt!

Her vil jeg visualisere fordelingen af besvarelser af et online spørgeskema fra Sjælland, Fyn og Jylland.

Følg de 3 trin herunder, og kom i gang med at visualiser med et cirkeldiagram.

Trin 1

Vælg den data du vil have cirkeldiagrammet skal vise.

I øvelsesfilen er det området A1:B4, i arket ‘Cirkeldiagram’.

OBS: Husk at marker overskrifterne.

Excel Vælg data til cirkeldiagram

Trin 2

Gå til fanen ‘Indsæt’ på båndet (den øverste hovedmenu).

Excel fanen 'Indsæt' på båndet

Trin 3

Klik derefter på cirkel-ikonet i midten af båndet, og vælg ‘Cirkel’.

Excel indsæt cirkeldiagram fra båndet

Sådan!

Det tog ikke lang tid, vel? 🙂

Hvor mange der har besvaret det online spørgeskema er nu vist i diagrammet efter hvilken landsdel de er fra.

Excel færdigt søjlediagram

Du kan nu tilpasse dit cirkeldiagram på et utal af måder. Læs mere i afsnittet om tilpasning her.

Indsæt et kurvediagram i 6 trin

Kurvediagrammet bruges ikke lige så tit som søjlediagrammet og cirkeldiagrammet, men er fantastisk til at vise en udvikling over tid.

Det er rigtig godt til at håndtere lidt større datamængder, hvilket du også kan se i dette eksempel.

Her vil jeg visualisere udviklingen i omsætning for 4 butikker i årene 2012 – 2018.

Trin 1

Vælg den data du vil have kurvediagrammet skal vise.

I øvelsesfilen er det området A1:H5, i arket ‘Kurvediagram’.

VIGTIGT: Marker ikke overskrifterne, men marker kategori-navnene i venstre kolonne.

Excel data til kurvediagram

Trin 2

Gå til fanen ‘Indsæt’ på båndet (den øverste hovedmenu).

Excel fanen 'Indsæt' på båndet

Trin 3

Klik derefter på ikonet der ligner et kurvediagram i midten af båndet, og vælg ‘Kurve’.

Excel indsæt kurvediagram fra båndet

Trin 4

Men hov… Diagrammet er indsat, men det er ikke som vi gerne vil have det.

Excel kurvediagram graf

Trin 5

Men hov… Diagrammet er indsat, men det er ikke som vi gerne vil have det.

Læg mærke til at diagramtitlen er lidt kedelig. Og den vandrette akse viser ikke år, men blot tallene 1, 2, 3…

Du skal ind manuelt og ændre disse ting efter du har indsat kurvediagrammet.

Du ændrer diagrammets titel ved at dobbelt venstre-klikke på det og skrive det nye navn.

Trin 6

Ændre aksetitlerne i bunden ved at højreklikke på diagrammet og klik på ‘Vælg data’.

I den nye boks der kommer frem, trykker du på ‘Rediger’.

Excel rediger data til kurvediagram

Vælg herefter den data du vil bruge som aksemærkater. I øvelsesfilen er det området B1:H1.

Tryk ‘OK’ et par gange, og så passer titlerne!

Og nu er du færdig med at indsætte dit kurvediagram 🙂

Du kan nu tilpasse dit kurvediagram på et utal af måder. Læs mere i afsnittet om tilpasning her.

Tilpas dit diagram

Nu har du lært at indsætte et diagram – hvilket er nok til de fleste situationer. Men hvad når du vil have det helt perfekte diagram til din rapport?

Så bliver du nødt til at tilpasse dit diagram.

Tilpasningsmulighederne er stort set ens ligegyldigt hvilket diagram du arbejder med. Dog er der nogle muligheder der passer bedre til visse typer diagrammer.

I dette afsnit har jeg udvalgt de vigtigste muligheder for tilpasning af diagrammer i Excel.

Ændring af diagramtitler

Ved alle diagrammer kan du nemt ændre diagrammets titel ved at dobbelt venstre-klikke på det og skrive den nye titel.

Excel tilpas diagram ændre diagramtitel

Diagramtypografier

En nem måde at ændre hele dit diagrams udseende på er ved at bruge diagramtypografier, som du finder i båndet, i fanen ‘Design’.

Her kan du hurtigt få tilføjet op til flere diagramelementer og få et helt nyt look til dit diagram.

Excel diagramtypografier

Forklaring

Forklaringselementet er det der viser brugeren hvad de forskellige elementer i grafen er. Den kan du vælge at vise på forskellige måder.

Sådan tilføjer du elementet ‘Forklaring’:

  1. Sørg for at “vælg” dit diagram ved at venstre-klikke 1 gang på det
  2. Gå til fanen ‘Design’
  3. Klik på ‘Tilføj diagramelement’
  4. Hold musen over ‘Forklaring’
  5. Vælg hvor du vil have forklaringen placeret i dit diagram
Excel forklaring til diagram

Tilpas dataetiketter

Dataetiketter er enormt vigtige for hvor overskueligt dit diagram er.

Du ændrer placeringen af dine dataetiketter sådan her:

  1. Sørg for at “vælg” dit diagram ved at venstre-klikke 1 gang på det
  2. Gå til fanen ‘Design’
  3. Klik på ‘Tilføj diagramelement’
  4. Hold musen over ‘Dataetiketter’
  5. Vælg hvordan du vil have etiketterne placeret i dit diagram
Excel tilføj data etiketter til diagram

Tilføj aksetitler

Aksetitler kan være nødvendige hvis det ikke er fuldstændig klart hvad akserne repræsenterer.

Du tilføjer aksetitler sådan her:

  1. Sørg for at “vælg” dit diagram ved at venstre-klikke 1 gang på det
  2. Gå til fanen ‘Design’
  3. Klik på ‘Tilføj diagramelement’
  4. Hold musen over ‘Aksetitler’
  5. Vælg hvilke aksetitler du vil tilføje
Excel tilføj aksetitler til diagram

Sådan lærer du mere

Excel guide konklusion

Du har nu lært at oprette de 3 vigtigste diagrammer i Excel: søjlediagrammet, cirkeldiagrammet og kurvediagrammet.

Med disse tre diagrammer i rygsækken, kan du dække 95% af alle behov for visualisering!

Derudover har du lært at tilpasse og tilføje elementer til dine diagrammer – og det foregår på samme måde ved alle diagrammer.

Flere ressourcer

1: Histogram. Nu hvor du har godt styr på at arbejde med diagrammer generelt, er det en god idé at få styr på et af de mere specifikke diagrammer: histogrammet. Det lærer du alt om i denne guide.

2: Gantt diagram. Et Gantt-diagram visualiserer tid på en måde som alle kan forstå. Præcis hvordan et Gantt diagram fungerer lærer du her.