Hvad er Outlook? Og hvorfor er det smart? Få overblik her

Er du træt af, at have din emails, dine aftaler og to-do lister spredt flere forskellige steder? Eller bruger du måske allerede e-mailklienten i Outlook, uden rigtig at vide hvad de andre funktion kan bruges til.

Så er denne artikel for dig💪🏼

Vi giver dig en introduktion til, hvad Outlook egentlig kan, hvad-end du bruger den på arbejde eller derhjemme, så du kan blive en mester organisator, der har styr på mails og opgaver i ét smart program.

Hvad er Microsoft Outlook?

Outlook er Microsofts e-mail tjeneste, der lader dig sende, modtage og organisere e-mails. Denne tjeneste kombinerer de tidligere Windows Live og Hotmail.

Outlook er dog meget mere end bare en mailkonto. Tjenesten hjælper dig med at organisere din indbakke, kalender, kontaktpersoner og alle arbejdsopgaver samt meget mere.

Outlook giver dig friheden til at opsætte klienten, så den passer til dine personlige præferencer, og du kan nemt redigere i indholdet løbende😊

Outlook hjælper dig således med at skabe struktur for din dag effektivt, hvad-end for arbejde eller privat, og du kan naturligvis synkronisere alt mellem din computer og smartphone.
Kasper Langmann, Partner i Proximo

Outlook email-servicen findes i en gratis web-baseret version, mens den fulde e-mailklient og adgang til app-delen kræver abonnement, der kommer som en del af Microsoft Office-pakkerne (inklusiv Microsoft 365).

Outlooks funktioner og muligheder

Outlook har fire hovedfunktioner, som vi giver en introduktion til herunder.

Outlooks 4 hovedfunktioner
Afhængigt af din Outlook version er funktionsmenuen muligvis placeret et andet sted.
Kasper Langmann, Partner i Proximo

E-mail

E-mail funktionen er hjørnestenen i Outlook, og du kender den sikkert allerede. Den lader dig samle alle dine mailkonti et sted, hvad-end det er en Microsoft e-mailadresse, Gmail eller en 3. udbyder.

Med et simpelt setup får du med Outlook fuldt overblik over din indbakke, i et layout som passer dig👍🏼

Du kan lave mapper, organisere emails med farvekoder, og opsætte automatiserede regler, som gør det let at administrere, hvor e-mails går hen uden at miste vigtige meddelelser og vedhæftede filer.

Tilføj nemt en ny e-mailkonto.

Outlook er ekstremt brugervenligt og gør det nemt at skrive og sende en ny e-mail. Du vil se, at layoutet minder om det, du sikkert kender fra Word, Excel og de andre Microsoft Office programmer.

Det er simpelt at kompenere en ny e-mail.

Kalender

Hold nemt styr på alle aftaler, både arbejdsrelaterede og private, ét sted. Med Outlook kalenderfunktionen, bliver invitationer fra emails automatisk trukket over i kalenderen, så du aldrig misser en brunchaftale igen.

Køber du flybilletter online, kan de også med et enkelt klik sendes til kalenderen og deles med dine kontakter✈️

Har du svært ved at holde styr på alle fødselsdagene, eller er du altid i tvivl om Mors-dag er marts eller maj, så kan du super simpelt skabe påmindelser i Outlook, der husker dig på mærkedagene i tide.

Bruger du Outlook kalendere på din arbejdsplads, er det ligeledes simpelt at sætte et møde op, som indeholder Microsoft Teams link, hvis du skal afholde mødet online.

Hold nemt styr på dine kalenderaftaler.

Kontakter

Tiden med håndskrevne telefonlister er forbi, du kan nu nemt gemme alle dine kontaktpersoner ét sted i Outlook📂

Du kan indtaste deres personlige oplysninger inklusiv adresse og arbejdssted og endda uploade et billede, så du let kan holde styr på forretnings-kontakterne. Herfra, er det super simpelt at redigere og opdatere dem, og sende e-mails eller lave aftaler gennem en kalender-invitation.

Du kan oprette nye kontakter enkeltvis i Outlook eller uploade en gruppe via en CSV-fil. Du kan skabe kontaktgrupper, så det eksempelvis er let at sende en email til dit team eller dit old-boys fodboldhold.

Opret en ny kontakt med masser af information.

Opgaver

Opgave-funktionen lader dig organisere dine arbejdsopgaver, på en simpel måde. Det er let at tilføje nye opgaver, enten manuelt eller fra e-mails. Prioriter dem, organiser dem med farvekoder, giv dem en forfaldsdato, og du er klar til at blive kongen eller dronningen af organisering.

Lav nemt nye opgaver til din to-do liste.

Fordele ved at bruge Microsoft Outlook

Som du har set herover, tilbyder Microsoft Outlook en lang række funktioner, som arbejder sammen problemfrit, og dermed har potentialet til at optimere din produktivitet betydeligt.

Du kan uden problemer dele dokumenter fra eksempelvis Word eller Excel eller lynhurtigt sende en email til alle i din projektgruppe📨

Alle funktionerne er ekstremt brugervenlige, og du kan tilpasse dem, så de passer præcis til dine behov og præferencer. På den måde kan du fokusere på det, der betyder noget og få noget fra hånden.

Microsoft Outlook benytter alle moderne sikkerhedsforanstaltninger som to-faktor godkendelse og kryptering, så du kan have tillid til, at de tilbyder dig en sikker oplevelse.

Godt gået! Hvad så nu?

Du har nu fået en introduktion til Outlook, og de forskellige funktioner programmet tilbyder, så du kan organisere din dag hvad-end på arbejde eller derhjemme👌🏼

Vil du gerne lære mere om, hvordan man bruger Outlook effektivt? Så tjek vores gratis Outlook kursus ud. Kurset indeholder 3 lektioner, hvor vi guider dig igennem, hvordan du bruger kalender og opgave funktionerne, samt opsætning af regler, der sørger for produktiviteten kommer i top.

Andre spændende ressourcer

Søger du efter mere information omkring, hvordan man kommer godt i gang med Outlook, så har vi en lang række artikler, du helt sikkert vil finde interessante. Se eksempelvis vores guide til opsætning af en Outlook e-mail, eller hvordan man nemt og hurtigt kommer i gang med at bruge kalender-funktionen.

Vil du lære mere om resten af Office-pakkens programmer, så tjek disse guides:

  1. Hvad er Excel og hvad kan det?
  2. Hvad er Teams og hvilke funktioner har det?
  3. Hvad er PowerPoint og hvorfor er det så smart?