Opret en gruppe i Outlook i 5 nemme trin
Arbejder du sammen med andre på forskellige projekter?
Så har du brug for at kunne skrive til flere kolleger ad gangen, så du sparer tid.
Det gør du nok allerede ved hjælp af CC eller BCC feltet, men det kan gøres en hel del hurtigere.
I denne guide viser jeg dig hvordan du opretter en gruppe af kontakter, så du lynhurtigt kan skrive til de relevante kolleger.
Opret en mailgruppe i Microsoft Outlook
At oprette en gruppe (også kaldet kontaktpersongruppe eller distributionsliste) er det nemmeste i verden
Følg disse 3 trin, og vær i gang på under 1 minut.
Trin 1
Klik på ‘Personer’ i navigationslinjen.
Trin 2
Klik på ‘Ny kontaktpersongruppe’.
Trin 3
Nu skal du tilføje alle modtagere du vil have med i gruppen 🙂
Klik på ‘Tilføj medlemmer’ og vælg ‘Fra Outlook-kontakter’.
Har du ikke nogen kontakter i Microsoft Outlook? Så læs her hvordan du tilføjer en ny kontakt.
Vælg ‘Ny mailkontakt’ hvis du vil tilføje en person som ikke allerede er din Microsoft Outlook kontakt (og du ikke vil tilføje vedkommende til din adressebog).
Trin 4
Dobbeltklik på dem du vil tilføje i gruppen, og se at de tilføjes i medlemsfeltet.
Klik derefter på ‘OK’.
Trin 5
Indtast nu et navn til gruppen i det felt jeg på billedet herunder har markeret med orange, og klik på ‘Gem og luk’.
Hint: Vælg et navn der er nemt at huske og relevant i forhold til de mennesker der er med i gruppen.
Nu har du oprettet din første kontaktgruppe i Outlook!
Det gik rimelig hurtigt, ikke? ⏱️
Du kan nu se gruppen i dine kontakter.
Send emails til en gruppe
Når du vil sende emails ud til hele gruppen, så indtaster du blot gruppens navn i ‘Til’ feltet.
Så sendes emailen til alle kontakterne i gruppen 🙂
Har du brug for at importere en masse kontakter før du grupperer dem, så læs denne guide!
Noget andet: Microsoft 365 grupper
Microsoft har lanceret en ny form for gruppe som du kan bruge på tværs af Office programmer til at gøre samarbejde nemmere.
Læs Microsofts artikel om de nye Microsoft 365 grupper.