Sådan opretter du en mappe i Outlook – trin for trin (2024)
Er du træt af at alle dine mails roder rundt i din indbakke?
Så kan du med fordel oprette ekstra mapper (fx undermapper) og flytte mails dertil, for at få et bedre overblik.
Lad os dykke ned i mapperne 🤿
Opret mappe i Outlook
For at oprette nye mapper i Microsoft Outlook, skal du have vist “det klassiske bånd”.
Det gør du ved at klikke her:
Bruger du allerede det klassiske bånd? Så behøver du ikke gøre noget.
1. Gå nu til fanen ‘Mappe’ på båndet (menuen).
2. Klik på ‘Ny mappe’.
3. Nu kommer der en dialogboks frem. Indtast navnet du vil give den nye mappe.
4. Derudover skal du vælge hvor mappen skal placeres.
Den nye mappe kommer til at blive en undermappe til den valgte mappe.
Dvs hvis du vælger ‘Indbakke’, så bliver det en undermappe til indbakken. Hvis du vælger den øverste mappe i Outlook, kommer den nye mappe til at blive sidestillet med indbakken.
5. Klik ‘OK’ og få nu ryddet op i din indbakke ved at hive emails over i de nye mapper👌🏼
Godt gået! Hvad så nu?
Hvis du godt kan lide struktur (eller bare ved du har brug for det) er det smart med nogle ekstra mapper i Outlook.
Men undermapper er blot en enkelt af det utal af smarte funktioner der findes i Outlook🚀
Lær meget mere om de smarte funktioner, ved at tilmelde dig mit gratis onlinekursus i Outlook her.
Andre ressourcer
Mapper er smarte, men ved du hvad der også er smart?
At folk der skriver til dig får et automatisk svar mens du er på ferie, eller holder fri. Lær alt om autosvar i Outlook her.