Sådan laver du en tidslinje i PowerPoint – nemt og hurtigt (timeline)
Skal du visualisere flere deadlines?
Har du brug for et kronologisk overblik over en proces?
Så kan jeg anbefale en tidslinje!
I denne guide viser jeg dig hvordan du laver en tidslinje i PowerPoint – nemt og hurtigt.
Lad os komme i gang.
Det lærer du!
Opret en tidslinje
En tidslinje er det ultimative værktøj til at få et overblik over noget der sker henover tid. Fx planlægning af opgaver, eller visualisering af en proces.
Du kan nemt lave en flot tidslinje i PowerPoint!
I denne guide viser jeg dig hvordan du laver en tidslinje der ser sådan her ud:
Fint ikke?
Selve tidslinjen bygges ud fra SmartArt.
Så til at starte med, skal du indsætte fundamentet for tidslinjen.
Trin 1
Når du har en (eventuel tom) PowerPoint præsentation åben, gå til fanen ‘Indsæt.
Trin 2
Klik på knappen ‘SmartArt’.
Trin 3
Gå til kategorien ‘Proces’ og vælg den tidslinje der passer bedst til din situation.
Her vælger jeg ‘Grundlæggende tidslinje’
Psst… Du kan altid ændre det senere.
Trin 4
Nu er tidslinjen indsat!
Klik på teksten, eller i tekstmenuen til venstre, for at skrive tekst der passer til det du vil visualisere.
Tilføj/fjern tidslinje-elementer
Hvis du vil gøre din tidslinje mere detaljeret skal du tilføje flere figurer til den.
Det gør du sådan her:
Tilføj figur
Når du har markeret din SmartArt tidslinje, ser du 2 nye faner i den store menulinje (båndet).
Helt ovre til venstre i ‘Design’ fanen klikker du nu på knappen ‘Tilføj figur’.
Når du har tilføjet nogle figurer, og skrevet en tekst til dem, ser det sådan her ud:
Fjern figurer
Du fjerner figurer ved at markere det tekstfelt der er tilknyttet figuren, og trykke på ‘Delete’ tasten på dit tastatur.
Den hurtige metode
Du kan også tilføje figurer ved at skrive teksten til en figur, og så trykke på ‘Enter’ på dit tastatur.
Så indsættes et nyt tekstfelt i tekstmenuen, og der tilføjes samtidigt en ny figur.
Det betyder at du nemt kan fjerne en figur ved blot at slette teksten i tekstmenuen.
Ændre tidslinjens layout
Hvis du nu ikke fik valgt det fedeste layout tidligere, kan du heldigvis ændre det til et andet meget nemt.
Og du skal ikke engang skrive dine tekster forfra – det bliver ført videre med over i det nye layout
Højreklik på din tidslinje og vælg ‘Skift layout…’.
Vælg nu det nye SmartArt-layout du hellere vil bruge.
Nu ser din tidslinje helt anderledes ud
Smart, ikke?
I det nye layout kan du faktisk bruge flere niveauer!
Det vil sige, at du kan indsætte mindre punkter på tidslinjen.
I tekstmenuen til venstre for tidslinjen, indsæt en ny linje med tekst, og tryk på ‘Tabulator’ tasten på dit tastatur (den sidder lige over den venstre Caps Lock knap).
Skriv nu en ny tekst, og gentag hver gang du vil have et nyt (mindre) punkt på tidslinjen.
Så kommer det til at se sådan her ud:
Ændre tidslinjens formatering
Der er mange indstillinger for at ændre din tidslinjes udseende!
I dette afsnit gennemgår jeg de 2 vigtigste.
SmartArt typografier
Ligegyldigt hvilket layout du har valgt kan du altid nemt skifte til en anden typografi, som giver din tidslinje et andet look.
Dette gælder faktisk stort set med alle diagrammer, figurer og tekster i PowerPoint.
Du kan (næsten) altid ændre det med en anden typografi!
Det gør du ved at gå til ‘Design’ fanen (efter du har klikket på din tidslinje) og vælge en typografi fra oversigten.
Farver!
At ændre farverne på din tidslinje kan få den til at se helt anderledes ud
Du kan også få den til at passe ind i virksomhedens farvetemaer!
Du kan nemt skifte farverne for hele tidslinjen til et af Microsoft defineret farvetema, med knappen ‘Skift farver’.
Du kan også skifte farve på hvert enkelt element i tidslinjen!
Klik først på det element du vil ændre.
Gå nu til fanen ‘Formatér’ og benyt dig af alle de velkendte formateringsmuligheder, til at ændre på den enkelte figur!
Animer din tidslinje!
Vi er visuelle væsener, som ikke kan undgå at fokusere på hvad vi ser og læser.
Hvis jeg beder dig om IKKE at tænke på en lyserød elefant, kan du så lade være med det?
Det betyder blandt andet, at du bør skjule de punkter du ikke er nået til endnu i din præsentation.
Ellers kommer dit publikum til at læse forud, og dermed fokusere mindre på det du står og fortæller.
Du skal derfor bruge ‘animationer‘ på din tidslinje, for at skjule information du ikke er ved at fremlægge.
Sådan gør du!
Klik på din tidslinje og gå til fanen ‘Animationer’ på båndet.
Vælg en af animationerne.
Jeg foretrækker den der hedder ‘Udtoning’.
Du er ikke helt færdig endnu!
Lige nu er animationen indstillet sådan, at den skjuler hele tidslinjen.
Du skal nu indstille den til at skjule de individuelle elementer/figurer.
Det gør du ved at klikke på ‘Indstillinger for effekt’ og derefter ‘En efter en’.
Og nu vil animationen se sådan her ud når du præsenterer!
Fedt, ikke?
Brug en skabelon
Du kan også bruge en af Microsofts allerede udarbejdede PowerPoint-skabeloner til at lave din tidslinje.
Det er dog sværere at få den som du vil have den, i forhold til at lave din egen…
Til gengæld går det meget hurtigere ⏱️
Trin 1
Gå til fanen ‘Filer’.
Trin 2
Klik på ‘Ny’ og søg efter “tidslinje”.
Trin 3
Klik på den tidslinje du synes bedst om og klik derefter på ‘Opret’.
Klik på de enkelte elementer/tekster/figurer for at tilpasse dem til din præsentation ️
Hvis du får lavet tilpasset den så godt at du vil bruge den igen en anden gang, så kan du med fordel gemme den som en skabelon.
Gratis video: Sådan laver du en tidslinje i PowerPoint
Kan du lide videoen?
Så “Like” den og abonner på vores YouTube-kanal. Tak!
Sådan!
Nu har du lært alt om tidslinjer i PowerPoint!
Og du kan nu bygge en selv, med SmartArt – eller du kan bruge en skabelon, og tilpasse den.
Godt gået!
Arbejder du også i Word? Så lær hvordan du indsætter tidslinjer i Word her!
Eller arbejder du i Excel, så se hvordan du tilføjer en tidslinje her!