Indholdsfortegnelse i PowerPoint

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Du kender indholdsfortegnelser fra Word, men du kan faktisk også lave dem i PowerPoint.

Det er bare ikke helt så enkelt, som i Word og kræver, at de laves manuelt og/eller semi-automatisk.

Jeg præsenterer nu tre måder at lave indholdsfortegnelser på i PowerPoint – så kan du selv vælge, hvilken som passer dig bedst.

Træk slides

Ønsker du en visuel og hurtig løsning, kan du trække den enkle slide ind.

Du trækker simpelthen i en af thumbnailsene / miniaturevisningerne ude i siden, ind på den slide, som du bruger som indholdsfortegnelse.

Eksempel på træk af slide

I præsentationsfunktion kan disse klikkes på og fører hermed seeren til den pågældende slide.

Det er således en let og hurtig måde at få lavet indholdsfortegnelse med link.

Ulempen er, at mulighederne som sådan ikke er mange.

Desuden er denne løsningen bedst til præsentation og ikke udlevering, da der ikke fremgår slidenummer. Det er således ikke den bedste løsning hvis du gemmer en pdf af præsentationen, hvor funktionaliteten i præsentationen med links falder fra.

Eksempel på indholdsfortegnelse med thumbnails

Lav liste med hjælp fra ‘Dispositionsvisning’

Du kan lave en detaljeret indholdsfortegnelse ved hjælp af dispositionsvisning i PowerPoint.

Du får din præsentation vist ved at gå til ‘Vis’, hvorefter ‘Dispositionsvisning’ vælges:

Dispositionsvisning i PowerPoint

Herefter dukker tekstindholdet på dine slides frem. Her vil vi gerne kun have vist overskrifterne og ikke øvrigt indhold, som eksemplet her:

Eksempel på tekst som skal fjernes

Det gøres ved at højreklikke på sliden og vælge skjul, hvorefter PowerPoint skjuler et niveau mere:

Eksempel på skjul ved tekst

Når vi kun har overskrifterne tilbage, kan vi kopiere overskrifterne i dispositionsvisning og indsætte dem på vores slide med indholdsfortegnelse.

(Du kan bruge Ctrl til at tilføje/fjerne markeringer hvis du ikke vil have alt med over)

Eksempel på kopiering af overskrifter i dispositionsvisning

Her indsætter du teksten i et tekstfelt. Det står ikke så pænt og der er ingen links eller sidetal:

Eksempel på kopiering af overskrifter i dispositionsvisning - indsat

Du må her i gang med at rette til og selv indsætte sidetal og links hvis du ønsker det.

Du kan tilføje links ved at markere teksten, som skal være et link og herefter højreklikke og vælge ‘Link’.

Herefter vælger du ‘En placering i dette dokument’

Eksempel på at indsætte link

Herefter trykker du ‘OK’ – og du har nu et link.

Sådan tilpasser du manuelt indtil du er tilfreds.

Eksempel på indholdsfortegnelse med link og sidetal i PowerPoint

Gør-det-selv

Ja denne kræver nok ikke så meget forklaring da navnet siger sig selv: Du gør det selv – helt manuelt.

Det minder egentligt meget om den anden metode. Nemlig at manuelt lave en menu – her bare uden at kopiere fra dispositionsvisningen.

Her kan du vælge om det skal være ren tekst eller om du ønsker figurer, billeder eller andet.

Du kan lave en skabelon og så kopiere den på dit slide og selv sætte sidetal og links ind, hvis du ønsker.

Links er som gennemgået lige ovenover.

Sådan!

Du har nu fået præsenteret tre forskellige måder på at lave indholdsfortegnelser i PowerPoint.

Ingen af dem er desværre automatiske, men kræver forskellige grader af manuel tilpasning.

Jeg håber, at du kan bruge en af dem.

Brug for noget andet?

I denne artikel har jeg præsenteret tre gratis løsninger, som du selv kan lave.

Der findes dog forskellige plugins, skabeloner og lign. på nettet til PowerPoint.

Så vil du ikke selv i gang, men ønsker noget mere automatisk eller skabeloner til det, så prøv at søge på nettet og se, hvad der er tilgængeligt.