Sådan overfører du data fra Excel til PowerPoint effektivt
Excel og PowerPoint er to af Microsofts mest populære værktøjer, og de komplimenterer hinanden på mange måder.
Hvor Excel er fantastisk til analyse og beregning, er PowerPoint ideel til at præsentere resultaterne.
Hvis du har data i Excel, som skal præsenteres visuelt, er det utrolig praktisk at kunne overføre disse data til en PowerPoint-præsentation.
I dette blogindlæg guider vi dig gennem flere måder at gøre netop dette – alt sammen skridt for skridt.
Hvorfor overføre data fra Excel til PowerPoint?
Excel er verdens bedste værktøj til at indsamle, analysere og bearbejde data, mens PowerPoint er det foretrukne program til at præsentere disse data for et publikum.
Ved at kombinere styrkerne i begge programmer kan du skabe professionelle og visuelt tiltalende præsentationer, der gør det nemmere for dine tilhørere at forstå dine budskaber.
Men hvordan gør man det bedst? Læs med her.
Trin 1: Kopiér data fra Excel
Første skridt er at vælge den data, du vil kopiere fra Excel over i PowerPoint.
Det kan være en tabel, et grafisk element eller et helt datasæt.
- Marker de celler i Excel, som du vil overføre.
- Højreklik og vælg Kopiér, eller brug genvejstasten
Ctrl + C
.
Trin 2: Indsæt data i PowerPoint
Når du har kopieret dataen i Excel, skal du indsætte den i dit PowerPoint-slide.
Her er der flere muligheder for, hvordan du kan gøre det:
Brug destinationstypografier
Denne mulighed formaterer dataen automatisk, så den passer til designet på din præsentation.
- Højreklik på dit slide og vælg Brug destinationstypografier.
- Dataen bliver nu integreret med PowerPoints farver og skrifttyper.
Designforslag i Microsoft 365 kan give dig yderligere formateringsmuligheder.
Du kan vælge et af de forslag, hvis du ønsker et mere visuelt tiltalende layout.
Behold kildeformatering
Denne funktion bevarer Excel-tabelens originale udseende og overfører den præcist, som den ser ud i Excel.
Dette er ideelt, hvis du allerede har brugt tid på at skabe et flot layout i Excel.
Men pas på – nogle gange kan Excel-layouts se kedelige ud i PowerPoint.
Trin 3: Andre indsæt-muligheder
PowerPoint giver også andre måder at indsætte data fra Excel:
Indsæt som et billede
Hvis du ikke forventer at skulle redigere dataen, kan du indsætte den som et billede.
- Vælg Indsæt som billede i menuen, når du højreklikker på slidet.
- Dataen bliver nu konverteret til et statisk billede.
Dette er en god løsning, hvis du bare vil visualisere tabellen uden risiko for utilsigtede ændringer.
Integrér Excel i PowerPoint
Hvis du vil kunne redigere dataen direkte fra PowerPoint, er integration en smart løsning.
Her kan du ændre dine tal uden at forlade PowerPoint.
Når du gemmer præsentationen, gemmes det integrerede Excel-ark automatisk sammen med den.
Opsummering
At overføre data fra Excel til PowerPoint er ikke bare praktisk – det åbner op for mange muligheder for at skabe smukke og informative præsentationer.
Her er, hvad du kan tage med dig fra denne guide:
- Brug destinationstypografier, hvis du vil have dataen tilpasset til PowerPoints design.
- Behold kildeformatering, hvis Excel-layoutet skal bevares.
- Indsæt som billede, hvis dataen ikke skal redigeres.
- Integrér Excel, hvis du vil kunne redigere dataen direkte fra PowerPoint.
Hvilken metode, der er bedst, afhænger af dine behov.
Vil du lære endnu mere om PowerPoint? Tilmeld dig vores gratis PowerPoint-kursus her: https://proximo.dk/gratis-powerpoint-kursus.