Sådan laver du et organisationsdiagram i PowerPoint – i 4 trin
Mangler du et overblik over din virksomheds struktur?
Så prøv et organisationsdiagram.
Gennem figurer og relationer fortæller organisationsdiagrammet hvordan virksomheden hænger sammen.
Organisationsdiagrammet bruges af alle.
Lige fra det mindre anpartsselskab der skal vise en holdingstruktur til banken…
… til den store virksomhed der skal udarbejde et koncerndiagram.
I denne guide viser jeg dig præcist hvordan du bygger et organisationsdiagram!
Udover at være et dejligt præsentationsværktøj, er PowerPoint faktisk også rigtig godt som et slags billedbehandlingsprogram
Du kan ændre i billeder, endda fritlægge dem, lege rundt med former og figurer for at udarbejde flotte designs.
Derfor er PowerPoint også et godt værktøj til at udarbejde et organisationsdiagram.
Du kan enten bygge et organisationsdiagram i PowerPoint med SmartArt, eller med flere figurer du sætter sammen til en stor.
Hvis du bygger det med SmartArt går det super hurtigt, og ser rigtig godt ud.
Det går lidt langsommere at udarbejde diagrammet med figurer, men til gengæld har du 100% kontrol over diagrammet.
Hvordan vil du bygge dit organisationsdiagram?
Hurtigt og pænt:
Organisationsdiagram med SmartArt
At bygge et organisationsdiagram i SmartArt er det nemmeste, og giver også typisk det pæneste resultat.
Når du er færdig med disse 4 trin, kommer dit organisationsdiagram til at se nogenlunde sådan her ud:
Trin 1: Fanen ‘Indsæt’
I et allerede åbent slide, gå til fanen ‘Indsæt’.
Trin 2: SmartArt
Klik nu på knappen ‘SmartArt’.
Trin 3: Vælg grafik
I det nye vindue skal du vælge hvilken SmartArt grafik du vil bruge som dit organisationsdiagram.
Det er vigtigt at du vælger en grafik-type der egner sig som organisationsdiagram.
Jeg vil derfor anbefale dig at du enten bruger grafikken ‘Organisationsdiagram’ eller ‘Navn og stilling i organisationsdiagram’.
Klik på den, og tryk ‘OK’.
Trin 4: Tilpas organisationsdiagrammet
Nu har du faktisk indsat et organisationsdiagram!
Men du mangler at tilpasse det – og det kan være en smule tricky.
Du skriver teksterne til felterne i diagrammet i tekstmenuen til venstre for SmartArt grafikken.
Men organisationsdiagrammet passer nok ikke til din virksomhed, som det ser ud lige nu.
Du skal derfor ændre på andet end teksten.
Du skal ændre på antallet af felter, og hvor de er placerede
Det gør du ved at højreklikke på et felt, holde musen over ‘Tilføj figur’ og vælge hvor figuren skal indsættes.
Du kan se på de små ikoner hvor det nye felt bliver placeret.
Det er dog ikke en eksakt videnskab, så du bliver også nødt til at prøve dig lidt frem.
Når du er færdig kan det fx se sådan her ud:
Formatering af SmartArt-organisationsdiagram
Fordi du har udarbejdet diagrammet i SmartArt, har du en masse, nemt tilgængelige muligheder for at ændre dets udseende ️
Det gør du ved først at markere diagrammet, og gå til ‘Design’ fanen.
Her kan du nemt ændre layoutet (altså skifte SmartArt grafikken til en anden) eller ændre farverne i diagrammet.
Du kan også ændre på alle de individuelle elementer i organisationsdiagrammet!
Klik på en af dem, og gå til fanen ‘Formatér’.
Her kan du bruge en masse af de klassiske formateringsmuligheder.
100% kontrol:
Organisationsdiagram med figurer
Hvis du vil have et organisationsdiagram hvor du føler dig 100% i kontrol over alle elementer og hvordan de ser ud, så skal du bygge det af figurer.
Figurer kan du selv tilpasse præcist som du vil.
Det tager dog længere tid, og bliver ikke pænt, ligesom hurtigt som det gør med SmartArt ⏱️
Et organisationsdiagram bygget med figurer ser typisk sådan her ud:
Trin 1: Fanen ‘Indsæt’
I et allerede åbent slide, gå til fanen ‘Indsæt’.
Trin 2: Figurer
Klik nu på knappen ‘Figurer’ og vælg den figur du vil indsætte.
Trin 3: Placer
Med musen markerer du hvor, og hvor stor, figuren skal være på slidet.
Du kan ændre størrelsen ved at hive i kanterne på figuren.
Du kan ændre figurens retning ved at hive i den gule prik.
Trin 4: Kopier
Nu skal du blot indsætte alle de figurer der skal til for at bygge dit organisationsdiagram.
Højreklik på den nuværende figur, kopier den og indsæt den det antal gange du skal bruge den.
Placer derefter figurerne så de passer til det diagram du ønsker.
Trin 5: Forbind
Indsæt nogle andre figurer som forbinder kasserne i dit organisationsdiagram.
Jeg anbefaler at du indsætter streger.
Trin 6: Skriv tekst
Dobbeltklik nu på hver kasse og skriv den tekst der skal stå i dem.
Du kan formatere teksten ligesom al anden tekst i PowerPoint.
Når du er færdig kan det fx se sådan her ud:
Kan du godt lide SmartArt?
Det kan jeg også😊
Du kan lave utroligt mange ting med SmartArt.
Læs blandt andet min guide her til hvordan du laver en tidslinje med SmartArt.
Sådan!
Du har nu lært at udarbejde dit helt eget organisationsdiagram i PowerPoint.
Du ved nu, at du skal bruge SmartArt til dit diagram, hvis det skal være nemt – og du skal bruge figurer hvis du vil have 100% kontrol over hvor alting er placeret.
Godt gået!
Se også hvordan du laver organisationsdiagrammer i Excel og Word!