Få adgang til mere end 1000 gratis Excel skabeloner – på 2 minutter

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Excel templates skabelonerEr du ved at bygge et Excel-ark og tænker du:

“Der må være tusinder før mig der har skulle bygge præcist det samme…”?

Så er der en god chance for du har ret!

Og med lidt held har Microsoft fået nok henvendelser fra frustrerede brugere til at de har lavet en skabelon til dig.

I denne guide viser jeg dig hvordan du får adgang til Excels tusindvis af gratis skabelonertrin for trin!

Mere end 1000 gratis skabeloner!

Excel indeholder tonsvis af skabeloner du kan bruge når du vil slippe for at bygge noget helt fra bunden.

Du kan for eksempel finde gratis skabeloner til tidsregistrering, projektstyring, planlægning, regnskab og budgetter.

Følg mine trin herunder – så er du i gang med skabeloner på 2 minutter ⏱️

Trin 1

Åben et tomt Excel dokument og klik på fanen ‘Filer’.

Fanen filer i Excel

Trin 2

Klik nu på ‘Ny’.

Excel fanen filer ny

Trin 3

I det nye skærmbillede kan du enten vælge at åbne en ‘Tom projektmappe’, eller at åbne en af de foreslåede skabeloner.

Du kan også søge efter skabeloner der passer til din situation i søgefeltet.

søg efter skabelon excel

Vælg den skabelon du vil bruge, og klik på den.

Klik derefter på ‘Opret’.

opret fra skabelon

Trin 4

Tilpas nu skabelonen, så den passer til din situation!

Ofte har Microsoft skrevet instrukser i selve skabelonen, så du kan lære at bruge den 

Brug Excel skabelon

Nu har du oprettet en Excel-fil på baggrund af en Excels indbyggede skabeloner.

Det tog ikke lang tid, vel? ⌛

Når du nu gemmer filen, så bliver den gemt som en helt almindelig Excel-fil (typisk i .xlsx format).

Hvis du vil ændre skabelonen (altså gemme dine ændringer, så de kommer med næste gang skabelonen bruges), så læs videre…

Opret din helt egen skabelon

Har du bygget et Excel ark som andre skal kunne bruge som skabelon?

Eller har du ændret i en af de indbyggede skabeloner og vil du gemme ændringen i selve skabelonen?

Gem din fil som Excel skabelon

Start med at åben den fil du vil gemme som skabelon.

Hvis du vil gemme en indbygget Excel skabelon med dine egne ændringer, så åben den!

Gå nu til fanen ‘Filer’ og vælg ‘Gem som’.

Klik på ‘Gennemse’.

Excel gem som gennemse

Indtast nu det du vil have skabelonen skal hedde, og vælg ‘Excel skabelon’ fra rullelisten med filtyper.

Klik derefter på ‘Gem’.

Excel gem som skabelon

Åben en gemt Excel skabelon

Når du skal åbne skabelonen igen, følger du blot trinnene fra tidligere i denne guide bortset fra en enkelt forskel!

Altså:

I en ny Excel-fil, gå til fanen ‘Filer’ og klik på ‘Ny’.

⚠️ Forskel fra tidligere: I stedet for at søg efter en skabelon, så vælg nu kategorien ‘Personlig’ og klik på din skabelon for at åbne den.

Vælg personlig skabelon

Skabeloner i alle Office programmer

Du kan bruge skabeloner i alle Office-programmerne – ikke kun i Excel…

Er der for eksempel et dokument du bruger hele tiden?

Så gem det som en Word skabelon.

Sådan!

Nu har du lært at bruge eksisterende skabeloner, samt at bygge dine egne skabeloner i Excel.

Det var ikke så svært, vel?