Sådan laver du en kalender i Excel
(+gratis 2024 skabelon)
Du kan let og hurtigt lave din egen kalender i Excel. Både måned for måned eller for et helt år ad gangen.
Jeg vil nu vise dig, hvordan du benytter Excel’s kalenderskabeloner til at lave den helt perfekte kalender til dig selv.
Har du travlt, så har jeg også inkluderet en gratis skabelon du kan downloade.
Lad os komme i gang!
Indholdsfortegnelse
Download gratis Excel kalender
Download og åben vores Excel-kalender og læs videre for at lære, hvordan du tilpasser den.
1: Find den rigtige kalenderskabelon
Vi har alle forskellige præferencer i forhold til vores kalender.
Excels kalenderskabeloner kan have flere funktioner, heriblandt:
- 12 måneder på samme ark.
- 1 måned pr ark
- 1 ark med 13 måneder fra juli/august for at repræsentere et skoleår.
- Kalender til ugentlige eller daglige aktiviteter
Nogle vil gerne have en personlig kalender med billeder, hvor andre måske bare har brug for en oversigt.
Derfor vil jeg nu vise eksempler på nogle forskellige kalenderskabeloner;
- En helårskalender
- En rå månedskalender uden noget pynt
- En månedskalender med billeder.
Brug det, som giver mening for dig.
Når du har åbnet Excel, klikker du på ‘Ny’ under fanen ‘Filer’.
Når du gør det, får du næsten et identisk billede frem som det du ser herover – jeg har bare snydt lidt og allerede søgt på ‘Kalender’.
Gør det samme: Søg på ‘kalender’ og tryk på ikonet med forstørrelsesglasset eller ‘Enter’ på tastaturet.
Herefter dukker dine muligheder frem med en overskrift, som beskriver hvad det er.
Vil du gerne vide lidt mere omkring den enkelte skabelon, skal du blot klikke på den, hvorefter du får skabelonen vist i en dialogboks med mere information:
Ønsker du at benytte skabelonen, trykker du herefter på ‘Opret’.
Herefter åbner Excel skabelonen.
2: Tilpas og rediger din kalender
Ved nogle, særligt blandt helårskalendere, skal du bare vælge årstal, hvorefter den selv tilretter dage og datoer.
(Prøv selv i arket med helårskalenderen)
Dog skal du i flere af kalenderne tilpasse lidt mere; årstal, måned og 1. ugedag i måneden.
I mit eksempel (arket ‘Månedskalender’) skal både år, måned og dag tilrettes. Dette gøres nemt ved at klikke på feltet.
Her kommer der i det tilfælde en lille pil frem både ved måned og startdag, som har faste valgmuligheder. Her klikker du i kassen, der dukker op.
Årstallet får ikke en pil frem, så her indtaster du bare selv.
Herefter kan du i denne skabelon skrive i de forskellige datofelter, hvis du f.eks. vil indskrive mærkedage og faste aftaler.
Du kan se på billedet af kalenderen, at jeg har lagt et bryllup og en fødselsdag ind.
Fortryder du, så trykker du blot på feltet og trykker på en af de to slette-knapper på dit tastatur.
Vær dog opmærksom på, at som i dette eksempel, så er der kun én skabelon i skabelonfilen.
Du skal derfor gemme månederne løbende, som du laver dem eller være sikker på at du har printet det, som du skal printe.
Personliggør billederne
Hvis du ønsker det, kan du selv pynte en skabelon fra bunden og selvfølgelig selv indsætte billeder ved at gå ind under ‘Indsæt’, som i de andre Office programmer.
Men har du fundet en flot kalenderskabelon med billeder, så kan du let personliggøre denne.
(Mit eksempel er arket ’12xMånedskalender m. billeder’)
For at erstatte billedet i hver månedskalender med dit eget billede, skal du markere billedet, trykke på ‘Skift billede’ under fanen ‘Billedformatering’, som dukker op når du klikker på billedet.
Vælg dit billede, hvorefter kalenderens billede ændres:
Bemærk her, at modsat filen fra før, har denne fil 12 kalenderblade efter hinanden.
Du kan således lave din kalender i én fil og derefter printe.
3: Gem og print din kalender
Overskriften giver lidt sig selv, men jeg har alligevel et par gode råd, som måske kan spare dig for nogle irritationer.
Som jeg har kommenteret løbende, så er skabeloner forskellige:
- Nogle med kun én måned i filen hvor det er særligt vigtigt at gemme/udskrive den enkelte måned, inden du går videre.
- Nogle har alle 12 måneder i filen, hvor du således undgår at overskrive en måned. Så snart du har gemt en gang, så er alle måneder gemt!
Og ellers er rådene generelle:
- Selvom du vil printe med det samme, så gem din fil (eller potentielt 12 filer). Bare for en sikkerheds skyld
- Husk også altid at tjekke at udskriftsområdet er korrekt, inden du printer. Det gør du under fanen ‘Sidelayout’ ved at vælge ‘Udskriftsområde’.
Sådan!
Du har nu downloadet vores gratis kalenderskabelon, og kan tilpasse den efter dine egne behov.
Du er også blevet blevet klædt godt på til selv at søge efter skabeloner.
Du kan med Excels forskellige skabeloner selv bestemme, hvordan kalenderen skal være og personliggøre den hurtigt.
Vil du have fingrene i flere af vores Excel-skabeloner, så tjek: