Konverter PDF til Word i 3 nemme trin
(der virker hver gang)
Vil du redigere i en PDF fil? Så skal du have konverteret den til et format du kan ændre i.
I denne guide viser jeg dig hvordan du konverterer din PDF til Word-format, uden brug af andre programmer eller hjemmesider.
Du lærer også at gemme dit Word dokument som PDF.
Jeg viser dig det hele fra bunden, trin for trin
Hvad vil du lære?
Konverter PDF til Word
Det er ikke meningen at man skal kunne ændre på indholdet af en PDF. Det er derfor man typisk gemmer sit Word dokument som PDF, når man sender det til andre.
Men du kan nu alligevel godt ændre indholdet af en PDF.
Det gør du ved at konvertere PDF’en til Word, og så gemme den som PDF igen bagefter.
BEMÆRK: Du kan ikke konvertere en indscannet PDF til Word. Den skal være genereret fra Word eller et andet tekstbehandlingsprogram.
Følg blot de 3 trin herunder, så er du i gang med at ændre din PDF om under 1 minut ⏱️
Trin 1
Gå til fanen ‘Filer’.
Trin 2
Klik på ‘Åbn’ og derefter ‘Gennemse’.
Find PDF’en og åben den!
Trin 3
Word kommer nu frem med en advarsel om, at PDF’en vil blive konverteret og at den måske ikke vil ligne den oprindelige fil, især hvis der er meget grafik i den.
Hvis du har det OK med dette, så klik på ‘OK’.
Tip: Prøv at åben din PDF fil i Word og se om den ser OK ud. Hvis ikke, så behold din oprindelige PDF og lad være med at konverter den med Word.
Sådan!
Nu har du åbnet din PDF i Word – godt gået
Du kan ændre det som et helt almindeligt Word dokument. Og du kan vælge at lade det forblive et Word dokument, eller gemme det som PDF.
Hvis du vil gemme dit Word dokument som PDF, så læs videre og lær hvordan du gør.
Konverter Word til PDF
At gemme dit Word dokument som PDF gør det 10% mere professionelt at kigge på, på 10 sekunder.
Desuden er det også sværere (men ikke umuligt – læs blot første del af artiklen) for modtageren at ændre i filen, hvis den gemmes som PDF fremfor i Word format.
Trin 1
Gå til fanen ‘Filer’.
Trin 2
Klik nu på fanebladet ‘Gem som’.
Klik derefter på pilen i rullelisten og vælg ‘PDF’.
Trin 3
Vælg hvor filen skal gemmes ved at klik på filplaceringen (se pilen på billedet).
Og tryk derefter på ‘Gem’.
Nu er filen gemt som PDF!
Den ser nu mere professionel ud og kan, som udgangspunkt, ikke redigeres i af modtageren.
Hvis du nu vil indsætte din PDF i Word, så læs denne guide!
Arbejder du i PowerPoint, så læs vores guide til PDF-filer og PowerPoint-præsentationer her.
Bonus tip: Gem som PDF på 5 sekunder
Hvis du generelt vil arbejde lidt mere effektivt i Office-programmerne, så væn dig til at bruge en genvejstast til at gemme.
Tryk blot på F12 når du vil ‘Gemme som’, vælg formatet ‘PDF’ og tryk ‘Gem’.
Dette er væsentligt hurtigere end den metode jeg viste dig tidligere.
Bruger du MAC? Så er genvejen Command (⌘) + Shift (⇧) + S
PS: Du finder Words 11 bedste genvejstaster her!