Ændre komma til punktum i Excel og punktum til komma (nemt)
Du kan løbe ind i nogle data, hvor komma og punktum står “forkert” i forhold til hvad vi er vant til.
Dette sker typisk når du har fået en engelsk Excel-fil (f.eks. en CSV-fil).
Det skyldes, at vi formaterer forskelligt. I USA benytter man komma som tusindtalsseparator og decimaler med et punktum.
Altså omvendt af vores: Tusindtalsseparator angives med punktum og decimaler med komma.
Det vil sige at 1000 afhængigt af format, vil kunne skrives som 1.000,00 eller 1,000.00
Dette kan resultere i nogle tal bliver af forkert værdi, når disse data importeres.
Vi kigger nu på hvordan du kan formatere dine talværdier efter dansk decimalseparator og altså gøre komma til punktum.
VIDEO: Komma til punktum
Se min video og lær at konvertere komma til punktum (og omvendt) på under 4 minutter.
Nogle komma/punktum problemer er udelukkende visuelle og skal løses et andet sted.
Læs med herunder og lær hvordan.
Sådan ændrer du tegn ved systemseparatorerne
Du kan ændre en avanceret indstilling i Excel, som standard er givet omkring tegn ved separatorer.
Dette kan gøres med et enkelt kryds i en boks og evt. nogle manuelle indstillinger.
Som standard bruger Microsoft Excel de systemseparatorer, som er defineret i de internationale indstillinger.
Her kan du midlertidigt nemt erstatte disse separatorer med brugerdefinerede separatorer i Excel – både tusindtalsseparator og decimalseparator.
Du kan ændre det i tre trin:
1: Gå til ‘Indstillinger’ under fanen ‘Filer’
2: I dialogboksen, går du til fanen ‘Avanceret’, hvor du finder afkrydsningsfeltet ‘Brug systemseparatorer’:
3: Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ‘Brug systemseparatorer’, hvorefter du kan skrive nye separatorer.
Når du vil bruge systemseparatorerne igen, afkrydser du blot feltet igen.
Hvis du ønsker en permanent løsning, skal du i stedet have ændret de internationale indstillinger.
Modtager du en .CSV-fil med amerikansk formatering?
Her er et andet fif, som du her kan bruge.
Problemet er her, som ved det andet, at hvis du modtager en fil vil . (punktum) være , (komma).
Men her vil kun være det ene tegn, hvilket gør det muligt blot at erstatte tegnet, med det ønskede.
Dette kan du hurtigt ændre ved hjælp af funktionen ‘Søg og erstat
Den finder du under fanen ‘Hjem’ under knappen ‘Søg og vælg’. Her klikker du på ‘Erstat’ (Genvejstasten er Ctrl+H):
I dialogboksen kan du så søge efter . og erstatte med , :
Vil du blive bedre til at arbejde med CSV-filer i Excel, så læs vores guide her.
Sådan!
Du kan nu ændre de tegn, som bruges til ad adskille tusinder og decimaler – nemlig systemseparatorerne decimalseparator og tusindtalsseparator.
Lær mere om tusindtalsseparator i Excel
Vil du gerne lære mere omkring adskillelse af tusinder i Excel, så har vi også en artikel om det.
Artiklen giver dig 4 måder at vise tusindtalsseparator på – og 2 til at skjule den igen.