Åben CSV-fil i Excel i 4 nemme trin (kommasepareret fil)
CSV filer er limen der får verden til at hænge sammen.
Du sidder nok med en CSV fil lige nu, du har eksporteret fra et eller andet program.
Og nu skal du omdanne din data til noget der giver mening.
Det kræver at den er opstillet i rækker og kolonner i stedet for at være adskilt af komma eller semikolon i lange tekster.
Det klarer Excel for dig på 2 minutter.
I denne guide viser jeg dig hvordan!
Når du skal have data spyttet ud af et program – fx Navision, e-conomic, Google, Salesforce eller SAP – kommer det i en CSV fil.
Det betyder, at al data er opstillet i rækker, men ikke kolonner.
I stedet for kolonner, er data adskilt horisontalt med et tegn – typisk komma eller semikolon.
Før du kan bruge din data i Microsoft Excel, skal det konverteres til rækker og kolonner.
Derefter kan du for eksempel bruge en pivottabel til at få dataene til at give mening.
Følg disse 4 trin, og konverter din CSV fil til Excel-data på 1 minut!
Trin 1
Start med at åbne din CSV fil i Microsoft Excel. Det gør du ved at dobbeltklikke på den.
Marker derefter hele kolonne A (ved at venstreklikke på kolonnenavnet “A”).
Gå nu til fanen ‘Data’.
Her klikker du på knappen ‘Tekst til kolonner’.
Trin 2
Når du har klikket på ‘Tekst til kolonner’ kommer der en boks frem.
Sørg for at feltet ‘Afgrænset’ er markeret.
Tryk derefter på knappen ‘Næste >’
Trin 3
Nu kommer der er nyt billede frem, som er kaldet ‘Trin 2 af 3’.
Her angiver du hvilken afgrænser der bruges (1).
Sæt her et flueben i ‘Komma’.
Tag et kig i datavisningsområdet (2) for at se om dataene ser ud som den skal.
Hvis du har brugt den forkerte afgrænser, vil du se at dataene ikke er separeret ordentligt i dette område.
Nu føler du nok en trang til at trykke ‘Næste >’, men lad vær med det!
Og læs videre nedenfor i stedet 🙂
Trin 4
Det virker ikke så intuitivt, men nu er du faktisk færdig!
Tryk nu på ‘Udfør’.
Du skal altså IKKE trykke på ‘Næste >’
Sådan!
Nu har du konverteret din CSV fil til brugbar data i Excel. Hvis du har brugt vores CSV fil, så ser det sådan her ud:
Tip: Gem herefter som en Excel-fil (.xlsx.) og dataen vil være opstillet korrekt – og ikke kommasepareret – næste gang du åbner filen.
BONUS: Konverter Microsoft Excel fil til CSV
Rækkefølgen går typisk fra CSV til Excel, men nogle gange har du brug for at lave en CSV ud fra data du har i Excel.
Læs guiden her og lær hvordan du konverterer Excel til CSV.
Gratis video: Arbejd med CSV-filer i Excel
Kan du lide videoen?
Så “Like” den og abonner på vores YouTube-kanal. Tak!