Sådan indsætter du en tusindtalsseparator i Excel – nemt og hurtigt
Tusindtalsseparator sættes for hver tredje position fra højre og gør det lettere, at læse store tal.
Du kan tilgå separatoren på forskellige vis.
Om fire minutter kender du fire (hurtige) måder at vise tusindtalsseparatoren, samt hvordan du skjuler den igen.
Sådan bruger du tusindtalsseparatoren:
1: Dialogboksstarteren
Den klassiske vej er gennem dialogboksstarteren.
1: Markér cellerne som du vil formatere.
2: Klik på dialogboksstarteren i gruppen ‘Tal’ under fanen ‘Hjem’ (Eller brug genvejstasten Ctrl+1)
3: Klik herefter på fanen ‘Tal’ og afkryds ‘Benyt tusindtalsseparator’:
2: Knappen ‘Separatortegn’
Du behøver dog, som oftest, ikke ind i dialogstarteren for at formatere – du har højst sandsynligt en knap i samme område, som kan klare skærene!
1: Markér cellerne som du vil formatere.
2: Klik på knappen ‘Separatortegn’ i gruppen ‘Tal’ under fanen ‘Hjem’:
Og vupti – så har du samme tusindtalsseparator på dine tal.
Den 3. måde er min favorit og den hurtigste metode at oprette separation i tusinde: At bruge genvejstasten: Ctrl + Shift + 1.
4: Talformat under typografi
Sidst men ikke mindst kan du ændre i typografien.
Hvis du prøver en af de andre metoder, vil du måske opdage at typografien automatisk skifter også.
Her kan du manuelt gøre det samme sted.
1: Markér cellerne som du vil formatere.
2: Klik på pilen i ‘Typografier’ under fanen ‘Hjem’ for at få vist alle muligheder:
Her er ‘Komma [0]’ markeret, når du har vist tusindtalsseparator.
Denne kan du således vælge manuelt.
Denne løsning er særlig nyttig, hvis du ønsker at skjule separatoren igen. Det kommer vi til nu.
Skjul tusindtalsseparatoren
Hvis du ønsker at skjule tusindtalsseparatoren igen, skal du bruge metode 1 og 4 af ovenstående.
Det nemmeste er metode 4, hvor du her markere cellerne og vælger ‘Normal’ under gruppen ‘Typografi’:
Dette er den hurtigste måde i min optik, men den mest korrekte er, at gøre som i metode 1:
1: Markér cellerne som du vil formatere.
2: Klik på dialogboksstarteren i gruppen ‘Tal’ under fanen ‘Hjem’ (Eller brug genvejstasten Ctrl+1)
3: Fjern markeringen i ‘Benyt tusindtalsseparator’:
Sådan!
Du har nu fået fire måder at vise tusindtalsseparatoren på:
1: Med dialogboksstarteren
2: Med knappen ‘Separatortegn’
3: Med genvejstasten (mere om genvejstaster her!)
4: Med talformat under typografi
Ligeledes kan du også skjule den igen med enten dialogboksstarteren eller typografi-ændring til ‘Normal’.
Lær mere: Indstil tusindtalsseparatoren
I Danmark bruger vi punktum som tusindtalsseparator.
I f.eks. amerikanske data, vil du med stor sandsynlighed løbe ind i, at der bruges komma i stedet.
Dette kan give nogle udfordringer, når systemseparatorerne ikke er ens.
Har du brug for hjælp til at ændre det tegn, som bruges til at adskille tusinderne og/eller måske decimalerne? Find guiden her.