Lav en Excel rulleliste i 5 trin
på kun 1 minut! (drop-down)

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Excel guide introduktionRullelister forhindrer dig (og andre brugere af Excel arket) i at indtaste data der ikke skal stå i en celle.

Og så ser den meget professionel ud 🙂

Men hvordan bruger du en rulleliste?

Det viser jeg dig i denne guide, i 5 nemme trin.

Har du prøvet vores gratis (online) Excel-kursus?
I kurset lærer du de vigtigste emner i Excel:
Formler, referencer, formatering og funktioner!

Lyder det som noget for dig?
Så klik her og få kurset nu!

*Denne artikel er skrevet i Excel 2016 til Windows, men gælder også for Excel 2019, 2013 og 2010.
Læs alt om Excel 2019/Office 365 og opgrader din Office version her.

Opret en rulleliste i 5 nemme trin

På billedet ser du et bestillingsskema, hvor indholdet i felterne ‘Navn’ og ‘Telefon’ kan indtastes frit.

Men i eksemplet kan der kun bestilles 5 forskellige farver…

Så det er ærgerligt hvis brugeren indtaster en farve som ikke er en af de 5, ikke?

Eksempel på brug af rulleliste

Det problem løses med en rulleliste.

Den begrænser det der kan indtastes i cellen til de præ-definerede valgmuligheder der er i rullelisten.

Hvis du ikke vil have man skal kunne indtaste “Gul” i farvefeltet, så lader du bare være at inkludere farven gul i rullelisten.

Det tager mindre end 1 minut at indsætte en rulleliste, når du følger disse trin.

Så lad os komme i gang!

Trin 1

Marker den celle (eller de celler) hvor rullelisten skal være.

Trin 2

Gå til fanen ‘Data’ og tryk på ‘Datavalidering’.

Datavalidering fra båndet i Excel

Trin 3

I boksen der kommer frem, vælg ‘Liste’ fra, ja… rullelisten 🙂

Datavalidering Liste Excel

Trin 4

Nu skal du vælge den data du vil bruge til din rulleliste.

I dette eksempel er de farver der kan bestilles indtastet i et andet ark i samme fil.

Det er typisk smart at opbevare rullelisten og den data der skal bruges til rullelisten i forskellige ark. Brugeren af rullelisten skal nemlig helst ikke kunne komme til at ændre den underliggende data.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Tryk derfor (med venstre musetast) på det blanke felt under ‘Kilde’ og marker den data du vil bruge i rullelisten.

Vælg data til rulleliste

Trin 5

Tryk nu ‘OK’ og se din rulleliste i aktion.

Færdig udgave af Excel rulleliste

Som du kan se, er det ikke raketvidenskab at indsætte en rulleliste.

Man skal bare lige lære hvordan man gør.

Jeg brugte mindre end et minut. Hvor længe brugte du?

Klik på videoen nedenfor og se mig indsætte en rulleliste fra bunden.

Rediger din rulleliste

Typisk vil dit behov omkring de muligheder rullelisten indeholder skifte over tid.

Du får derfor, på et tidspunkt, brug for at ændre den.

Det gør du ganske nemt!

  1. Marker den celle (eller de celler) der indeholder rullelisten.
  2. Gå til fanen ‘Data’ og tryk på knappen ‘Datavalidering’
  3. Tryk på feltet under ‘Kilde’ og vælg den nye data.
  4. Klik ‘OK’
Rediger rulleliste i Excel

Fjern en rulleliste

Alt det du indsætter i Excel, varer sjældent for evigt. En dag vil du ændre dit ark, og slette nogle elementer.

Måske endda din fine rulleliste?

At fjerne en rulleliste kan både være ligetil og lidt mere komplekst…

Vil du fjerne rullelisten, celleindhold og formatering?

Denne metode egner sig godt til når du har gjort en masse ved en celle, og vil fjerne det hele igen… Herunder kommentarer, rullelister, cellens indhold og formatering.

Den er meget simpel.

  1. Vælg den celle (eller de celler) hvor du vil fjerne din rulleliste.
  2. Gå til ‘Hjem’ fanen og kig ude i højre side af båndet.
  3. Her finder du knappen ‘Ryd’. Tryk på den.
  4. Tryk herefter ‘Ryd Alle’
Ryd alt celleindhold inklusiv rulleliste

Så er alt slettet. Både cellens indhold, formatering og din rulleliste.

Vil du kun fjerne rullelisten?

Hvis du vil nøjes med at slette rullelisten, skal du bruge en anden metode.

  1. Vælg den celle (eller de celler) hvor du vil fjerne din rulleliste.
  2. Gå til fanen ‘Data’ og tryk på ‘Datavalidering’.
  3. Tryk på knappen ‘Nulstil alle’
  4. Tryk på ‘OK’
Fjern rulleliste fra celle via datavalidering

Denne gang kan du se, at det kun er rullelisten der er slettet.

Cellens indhold og formatering er bibeholdt.

Konklusion

Du kan nu indsætte en rulleliste på mindre end 1 minut!Excel guide konklusion

Og du kan tilmed også redigere den og fjerne den igen.

Det var slet ikke så svært, vel?

Med lidt øvelse kommer du til at indsætte en rulleliste endnu hurtigere.

Min rekord er 14 sekunder… Prøv at slå den 🙂

En rulleliste passer ind i alle ark hvor en bruger skal vælge et eller andet.

Men hvad mange ikke tænker på er, at den har enormt gode synergier med Excel funktionerne SUM.HVIS og LOPSLAG.

Andre ressourcer

Du kan gøre mere med rullelister end hvad jeg har vist dig i denne guide. Men så bliver det lidt mere avanceret.

Du kan for eksempel lave en rulleliste, hvor indholdet ændrer sig afhængigt af hvad brugeren har valgt i andre rullelister.

Det kaldes en betinget rulleliste, og det kan du læse mere om her.

Hvis du vil skræddersy din rulleliste og blandt andet inkludere et søgefelt, så læs denne guide til rullelistens “storebror”, ComboBox’en.

Vil du lære mere?

Selvom den er meget nyttig, er rullelisten blot én enkelt feature i Excels kæmpe arsenal.

Hvis du vil være god til Excel, skal du lære de fundamentale områder i den rigtige rækkefølge.

Derfor har jeg lavet et gratis Excel kursus (3 lektioner) der lærer dig det absolut vigtigste:

Formler, Referencer, Formatering og Funktioner.

Proximos gratis Excel kursus
Prøv vores gratis Excel kursus nu
2018-11-25T00:10:39+00:00Microsoft Excel|