Sådan gendanner du slettede emails i Outlook – nemt og hurtigt
Er du ved en fejl kommet til at slette en mail, kan du ofte gendanne den.
Når du sletter en mail, forsvinder den nemlig ikke helt, lige med det samme.
I denne guide viser jeg dig hvor du finder dine slettede mails og hvordan du gendanner dem
Indholdsfortegnelse
Gendan slettede mails fra ‘Slettet post’
Er du kommet til at slette en mail ved en fejl?
Du finder den igen under ‘Slettet post’ på listen i Outlook:
Herfra er det nemt at gendanne:
Højreklik på mailen, som du ønsker at gendanne og flyt den tilbage i indbakken, eller hvilken som helst anden mappe:
Der hvor forskellen mellem Slettet post og Papirkurv opstår er, hvis du vil prøve at gendanne noget som også er slettet herfra.
Du kan ikke gendanne elementer, der er slettet fra papirkurven – men du kan muligvis fra Slettet post…
Er mailen ikke i ‘Slettet post’
Fortvivl ikke, vi har et forsøg mere. Du kan i nogle tilfælde gendanne en mail, som ikke (længere) er i Slettet post.
Det du her skal gøre er, at du søger efter en skjult mappe, som findes hvis du har mappen Slettet post – nemlig mappen ‘Genoprettelige elementer’.
En mail ender her, når du:
- Sletter den fra Slettet post
- Tømmer mappen Slettet post
- Sletter en mail i f.eks. indbakken permanent (Det gør du ved at markere, hvorefter du trykker Shift + Delete)
Du finder mappen Genoprettelige elementer ved at:
1: Gå til mappen Slettet post i listen.
2: Under fanen hjem, vælger du ‘Genopret slettede elementer fra serveren’:
OBS: Har du ikke denne knap i menuen, understøtter din konto ikke gendannelse af elementer, som ikke længere findes i mappen Slettet post.
3: Herefter markeres de elementer, som du ønsker at gendanne. Husk at tjekke at du har afmærket ‘Gendan markerede elementer’ og tryk derefter ‘OK’
Når du gendanner elementer herfra, flyttes de gendannede mails til mappen Slettet post – herfra kan du endelig gendanne og flytte mails til andre mapper.
Sådan!
Du kan nu gendanne mails som er endt i Slettet post eller Papirkurven.
Ydermere, kan du også fået en mulighed for at gendanne elementer, som også er blevet slettet fra Slettet post.
Lær også hvordan du gendanner Excel-filer og Word-dokumenter!
Forsvinder dine mails i Outlook?
Måske kan vi hjælpe dig med hvor du kan finde dem.