Vil Outlook ikke åbne?
Her er 5 nemme løsninger (som virker)

Når du klikker på Microsoft Outlooks ikon, har du en forventning om, at mailprogrammet åbner.

Men der sker ikke noget…

Du prøver igen. Stadig ingen reaktion.

Jeg vil i denne artikel gennemgå forskellige problemer og (heldigvis) løsninger på, at Outlook ikke vil åbne.

Årsager til at Outlook ikke åbner

Der kan selvsagt være mange årsager til, at Microsoft Outlook åbner forkert eller slet ikke åbner, men nogle af de almindelige problemer inkluderer:

  • Problematiske tilføjelser
  • Beskadigede filer
  • En beskadiget profil
  • Problemer med navigationsruden.

Dog er det på forhånd svært at vide hvad problemet skyldes, hvis du ikke har et cloudbaseret 365-abonnement.

Har du ikke det, så får du nedenfor forskellige forslag, som du kan forsøge dig med:

Starte Microsoft Outlook i fejlsikret tilstand

Nogle gange kan tilføjelsesprogrammer skabe problemer i Outlook.

Ved at starte Outlook i fejlsikret tilstand, starter Outlook uden brug af tilføjelsesprogrammer og kan derfor fortælle, om en tilføjelse er problemet.

Det gør du i 4 trin:

1: Gå til start og åben ‘Kør’ (skriv det evt. i søgefeltet)

Eksempel på 'Kør'

2: Herefter indtaster du enten ‘outlook /safe’ eller ‘outlook.exe /safe’ og vælg ‘OK’.

Kør sikker tilstand for Outlook

3: Der åbner nu en dialogboks med ‘Vælg profil’ og vælg standardmuligheden med ‘Outlook’ og tryk ‘OK’

Kør sikker tilstand for Outlook - vælg profil

4: Outlook åbner nu i fejlsikret tilstand hvis det kan.

Hvis Outlook starter i fejlsikret tilstand, er problemet sandsynligvis en af dine tilføjelser. Du skal her deaktivere alle dine tilføjelsesprogrammer, før du genstarter Outlook.

Deaktivér tilføjelsesprogrammer

1: Under fanen ‘Filer’ vælges ‘Indstillinger’, hvorefter du vælger ‘Tilføjelsesprogrammer‘ dialogboksens menu til venstre.

2: I bunden af denne, kaldet ‘Vis og administrer Office-tilføjelser’, skal du kontrollere at Administrer viser ‘COM-tilføjelsesprogrammer’, og vælg derefter ‘Udfør’.

Eksempel på dialogboksen med tilføjelsesprogrammer

3: Når COM-tilføjelseslisten for dine nuværende tilføjelser åbnes, bør du tage et skærmbillede af de nuværende markerede tilføjelsesprogrammer – som en forholdsregel.

4: Når du har noteret navnene på de valgte tilføjelser, skal du fjerne alle markerede afkrydsningsfelter og derefter vælge ‘OK’.

5: Luk og genstart Outlook for at se om det har virket.

6: Gør det det, er det således nok en af tilføjelsesprogrammerne, som er synderen. Herefter kan du prøve at udelukke hvilken en i samme dialogboks.

Husk at mere end et program kan være skyld i fejlene, så husk at prøve et program ad gangen.

OBS: Hvis du bruger det skybaserede Microsoft 365 til pc eller Mac, kan det automatiserede support- og gendannelsesassistentværktøj diagnosticere og løse mange problemer, herunder problemet med at Microsoft Outlook ikke starter.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Lav en ny Outlook profil

Ja, det løser jo ikke problemet med din nuværende mail, men dette er stadigvæk en god idé for at løse problemet.

Din profil indeholder nemlig dine Outlook-indstillinger. Lejlighedsvis kan denne profil blive beskadiget af en eller flere årsager.

Du kan derfor afgøre om det er profilen som er beskadiget, ved at oprette en ny profil og ændre, hvilken profil der bruges, når Outlook starter.

1: Åben dit kontrolpanel på din PC (skriv ‘Kontrolpanel’ i ‘Start’)

2: Vælg ‘Mail’ (kan du ikke finde den så søg på det)

Eksempel på Mail i kontrolpanel

3: Herefter klikker du på ‘Mailkonti’ og trykker på ‘Ny’, hvorefter du følger guiden til at oprette en ny konti

Eksempel på ilføj ny konti

4: Når du til sidst kliker ‘Udfør’, finder du det nye profilnavn, du tilføjede, på listen ‘Generelt’ i dialogboksen Mail.

5: Under Start af Microsoft Outlook skal du bruge denne profil, hvorfor du vælger ‘Spørg om en profil’ og vælg derefter ‘OK’.

Reparer dine Outlook datafiler

Nulstil navigationsruden

Et opstartsproblem med navigationsruden kan forhindre Outlook i at åbne korrekt. Derfor kan nulstilling af navigationsruden også muligvis løse problemet.

Navigationsruden er panelet til venstre hvor du finder mapper, kalender, kontakter og opgaver.

Du nulstiller denne ved at køre kommandoen ‘/resetnavpane

1: Som da du skulle køre Outlook i fejlsikret tilstand tidligere, åbner du ‘Kør’ i ‘Start’:

Eksempel på 'Kør'

2: skriv ‘Outlook.exe /resetnavpane’ og vælg ‘OK’

Dette vil føre til, at navigationsruden bliver nulstillet og problemerne i den forbindelse, skulle således blive løst.

(Tjek om Outlook er i Kompatibilitetstilstand)

Hvis dit program er ældre end 2016, kan dette være en mulighed.

Kompatibilitetstilstand er designet til at hjælpe et program med at køre på et ældre operativsystem. Hvis Outlook kører i kompatibilitetstilstand, kan du slukke for det og se, om det løser problemet.

Bemærk: Dette duer kun for Outlook 2013 eller Outlook 2010. 

1: Find filen Outlook.exe på din computer.

  • For Outlook 2013 kan du finde denne fil i C: \ Program Files \ Microsoft Office \ Office 15 \ eller C: \ Program Files (x86) \ Microsoft Office \ Office 15 \
  • For Outlook 2010 kan du finde denne fil i C: \ Program Files \ Microsoft Office \ Office 14 \ eller C: \ Program Files (x86) \ Microsoft Office \ Office 14 \

2: Højreklik på Outlook.exe-filen, vælg ‘Egenskaber’ og vælg derefter fanen ‘Kompatibilitet’.

3: Hvis en af felterne i fanen Kompatibilitet er markeret, skal du fjerne markeringen i dem og derefter vælge ‘Anvend’ og klikke ‘OK’.

4: Genstart Outlook.

Sådan!

Vi er nu nået vidt omkring med mulige problemer, som kan gøre at Microsoft Outlook ikke kan åbne.

Vi er kommet omkring at åbne Outlook i fejlsikret tilstand, nye profiler, reparation af filer, nulstilling af navigationsruden og muligheden for at tjekke ældre versioner for at være i Kompatibilitetstilstand.

Jeg håber, at en af løsningerne var lige den du manglede.

God jagt på fejlene!