Lær alt hvad du skal vide om Words stavekontrol – i 4 nemme trin

Stavekontrol i WordEr du bange for at de dokumenter du skriver, indeholder stavefejl?

Så bør du bruge Words stavekontrol.

Det gør du nok allerede, da stavekontrollen som udgangspunkt er slået til.

Men Word har en mere dybdegående stavekontrol, som jeg lærer dig at bruge i denne guide.

Sådan bruger du Words stavekontrol

Når du skriver tekst i Word, leder Word automatisk efter slå- og stavefejl og markerer dem med en rød understregning.

Word automatisk stavekontrol

Eller blå understregning hvis der er tale om en grammatikfejl.

Word grammatikkontrol eksempel

Men hvis du vil have et bedre overblik over alle slå-, stave- og grammatikfejl i dit dokument, så brug Words ‘Teksteditor’ (som har erstattet den gamle ‘Stavekontrol’).

Det er sådan her du skal gøre hvis du vil være helt sikker på du får alle fejlene med ✏️

Trin 1

Gå til fanen ‘Gennemse’ og tryk derefter på ‘Kontrollér dokument’.

Word kontroller dokument fra 'Gennemse' fanen

Trin 2

Menuen ‘Teksteditor’ ses nu i højre side af Word.

I dette tilfælde har Words teksteditor fundet 21 “resultater” – altså steder i dokumentet hvor Word mener der er fejl.

Words teksteditor stavekontrol

Klik på ‘Stavekontrol’ eller ‘Grammatik’ for at identificer og ret fejlene.

Trin 3

Når du har klikket på en af dem (jeg har valgt ‘Stavekontrol’) fører Word dig automatisk hen til fejlen, og kommer med forslag til hvordan du retter den.

Word stavekontrol forslag, rettelser og føj til ordbog

Klik på et forslag for at indsætte det i stedet for det ord du eventuelt har skrevet forkert.

Er der ikke tale om en fejl? Så vælg ‘Ignorer én gang’ eller ‘Ignorer alle’ (hvis ordet går igen mange gange).

Er det et ord du bruger tit, men Word misfortolker det som en fejl? Så klik på ‘Føj til ordbog’ så Word husker det fremover

Hvis ingen af mulighederne passer til din situation, så marker ordet og ret det manuelt.

Trin 4

Så snart du har foretaget en handling ved det pågældende ord, rykker stavekontrollen videre til næste ord hvor du skal foretage en handling. Denne proces fortsætter indtil Word ikke finder flere fejl i dokumentet.

Når du er færdig med stavekontrollen, så ryk videre til grammatikkontrol og gør det samme.

Word vælg grammatikkontrol efter stavekontrol

Sådan!

Nu ved du alt værd at vide om stavekontrol i Word. Det gik rimelig nemt og hurtigt, ikke? ⏱️

Bonus tip: slå automatisk stavekontrol fra

Synes du det er forstyrrende, at Word automatisk markerer dine fejl med rød eller blå, mens du skriver? Så slå det fra!

Når du har ‘Teksteditoren’ åben, så klik på ‘Indstillinger’ og fjern fluebenet i ‘Foretag løbende stavekontrol’.

Word slå automatisk stavekontrol fra

Husk at kontroller stavning i dit dokument manuelt, når du er færdig med at skrive!

Gratis video: Få styr på Stavekontrollen i Word

Kan du lide videoen?
Så “Like” den og abonner på vores YouTube-kanal. Tak!

Hvis du også arbejder i Outlook, så lær hvordan du foretager stavekontrol her!