Sådan komprimerer du din PowerPoint præsentation

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

En PowerPoint præsentation kan hurtigt blive tung, hvis den indeholder lyd- og videofiler.

Du kan forbedre afspilningen samt spare diskplads ved at komprimere mediefilerne i din præsentation.

Jeg viser dig nu hvordan du hurtigt kan forbedre ydeevnen i din præsentation, ved at komprimere den.

Sådan komprimerer du din præsentation

Du kan kun komprimere PowerPoint-præsentationer, som indeholder video- og lydfiler.

1: Gå til fanen ‘Filer’ og vælg herefter ‘Oplysninger’. Her vil dine valgmuligheder ændre sig alt efter din præsentation.

Har præsentationen lyd/video-elementer, kan du klikke på ‘Komprimer medie’:

Komprimer medie

2: Nu vælger du den ønskede kvalitet:

Kvalitet ved komprimering

3: Herefter går komprimeringen i gang. Når den er fuldført, kan du se hvor meget plads du har sparet, hvorefter du kan klikke ‘Luk’:

Eksempel på komprimering

4: Nu er teksten ved ‘Komprimer medier’ en anden og du kan således se, at præsentationens medie er komprimeret – i dette tilfælde til 720p.

Eksempel på komprimeret præsentation

5: Hvis resultatet / kvaliteten ikke er tilfredsstillende, kan komprimeringen annulleres. Dette gøres ved igen at klikke på knappen og vælge ‘Fortryd’:

Fortryd komprimering

Sådan!

Du kan nu komprimere din PowerPoint-præsentation, som indeholder mediefiler såsom lyd- og videofiler.

Arbejder du i Outlook? Så se hvordan du komprimerer og sender store filer her!

Lær mere om at spare plads

Det er oplagt at kigge på dit medieindhold og kilden hertil. F.eks. om dine videoer er indsat fra dit eget drev eller om bliver hentet online fra YouTube.

Det er en klar fordel at vælge YouTube, da du således får en noget lettere PowerPoint præsentation.

Du kan se mere om at indsætte videoer fra YouTube her