Sådan fylder du værdier og formler nedad i Excel (hurtigt)

En hurtig måde at færdiggøre dit Excel-ark er ved at fylde værdier og formler nedad.

Dette kaldes typisk at “trække ned” i Excel.

Lad os se på hvordan du gør det👀

Værdier vs formler

Celler i Excel kan indeholde data (værdier) eller formler (beregninger).

Når du “trækker nedad” i Excel, så:

  • Hvis du trækker en formel ned vil formlen kopieres til cellerne du trækker ned til
  • Hvis du trækker data (en værdi) ned vil Excel prøve at gætte hvad du vil have til at stå i cellerne, fx navne, specifikke tal, tekster, mv.

At fylde en formel nedad

Dette kan du gøre ganske nemt ved at trække i det nederste højre hjørne af cellen.

Kan du se den grønne firkant her?

Det er den du skal holde musen over, holde venstre musetast nede, og trække ned til de celler du vil kopiere formlen til.

Du kan også dobbelt venstreklikke på den grønne firkant og så behøver du ikke trække.

Smart, ikke?

Husk evt at låse referencer hvis alle referencerne ikke skal kopieres med ned.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

At fylde værdier nedad

Man kan lave et helt kursus om kopiering af tekst og hvordan Excel prøver at fremskrive hvad du skriver mv.

Så her vil jeg fokusere på at fylde tal nedad.

Fx her:

Lad os fylde ordrenumrene nedad med samme metode som jeg viste før, nemlig ved at trække i den grønne firkant i nederste højre hjørne af celle A2.

Så ser det sådan her ud:

Nu har Excel kopieret værdien i celle A2 ned til de andre celler. Var det det jeg ville?

Næh, egentlig ikke…

Jeg ville have Excel til at generere nye ordrenumre til mig, så der står 1001, 1002, 1003 osv.

For at få den til det, skal jeg give Excel et hint om hvad jeg vil. Og det gør jeg ved at skrive 1002 i celle A3.

Derefter markerer jeg celle A2 og A3 og trækker i den grønne firkant nederst til højre i celle A3 denne gang.

Når det er gjort, har Excel gættet hvad jeg gerne vil og selv udfyldt 1003, 1004, mv.

Konklusion

At fylde værdier og formler nedad i Excel er en grundlæggende færdighed, der kan spare dig for meget tid, især når du arbejder med store datasæt.

Det er heldigvis ganske nemt, ikke? 👌

Proximo anbefaler