Sådan vender du data i Excel med transponering – i 3 nemme trin

Transponer data ExcelHar du et datasæt hvor cellerne er listet lodret, men vil hellere have dem vandret?

Så skal du vende dit datasæt!

I Excel hedder det at transponere data (på engelsk: transpose).

Følg blot mine 3 trin herunder – så har du vendt din data på under 1 minut

Vend data fra lodret til vandret

Start uret ⏱️

Om få sekunder har du nemlig lært at vende din data!

Trin 1: Vælg data

Start med at marker de celler du vil vende.

marker celler til transponering

Trin 2: Kopier

Højreklik nu på en af de markerede celler og klik på ‘Kopier’.

Kopier markering til transponering

Trin 3: Indsæt/Transponer

Højreklik nu der hvor du vil have den vendte data.

Du skal højreklikke der hvor du vil have den øverste venstre del af dit nye datasæt.

Klik derefter på knappen ‘Transponer’ under ‘Indstillinger for Sæt ind:’

Indsæt som transponering

Nu er din data vandret i stedet for lodret

Det var nemt, ikke?

Resultat af transponering

Du bruger blot samme metode hvis du vil vende data fra vandret til lodret!

Vend data i omvendt rækkefølge

Vil du vende din data helt på hovedet i stedet for fra lodret til vandret?

Så følg disse trin i stedet:

Trin 1: Indsæt kolonne

I en kolonne til højre for datasættet indtaster du 1, 2, 3, 4, osv., indtil der ikke er flere rækker i datasættet.

Hjælpekolonne fra 1 til ...

Trin 2: Indsæt filter

Marker en celle i dit datasæt, gå til fanen ‘Data’ og klik på knappen ‘Filtrer’.

Excel filtrer

Vil du lære mere om at filtrere? Så læs min guide her.

Trin 3: Indsæt/Transponer

Klik nu på filterknappen ved den nye kolonne, og vælg ‘Sorter med største først’.

Vend data i omvendt rækkefølge med filter

Nu er dit datasæt faktisk vendt om!

Det tog ikke lang tid, vel?

Du kan nu med fordel slette den ekstrakolonne du har indsat ved at højreklikke på den og klikke på ‘Slet’.

Derudover kan du fjerne filtret ved igen at gå til fanen ‘Data’ og klikke på filterknappen igen.

Excel slet kolonne

Automatisering af transponering

Hvis du har brug for en metode til at vende data automatisk, som også tager højde for ændringer i data, så skal du tage et kig på funktionen TRANSPONER.

Læs denne guide for at lære alt om den engelske udgave TRANSPOSE.

Sådan!

Nu har du lært en del om at vende data i Excel.

Du har lært at vende data fra lodret til vandret, og fra vandret til lodret med kopier/indsæt.

Og så har du lært at vende din data på hovedet med et filter og en ekstra kolonne.

Smart, ikke?