Konverter Word til JPG (billede)
– 3 nemme og gratis metoder
Du lærer følgende metoder:
Når du har et Word-dokument, har du mulighed for at gemme det i et hav af formater, eksempelvis PDF.
Men der er ingen muligheder for at gemme som en billedfil (.jpg).
Står du alligevel i den situation at du gerne vil gemme dit dokument som et billede, må du således ty til andre metoder.
Der er mange softwareprogrammer f.eks. online (gratis samt betalingsprogrammer), som kan hjælpe – men i stedet for dem, vil jeg give et par løsningsforslag til hvordan vi klarer det uden.
(Jeg tillader mig også alligevel lige at bringe Acrobat DC på banen, hvis du skulle have et abonnement)
Du får nu tre muligheder:
Metode 1: Gennem PDF (Acrobat DC)
Den mest oplagte måde er at gemme dit Microsoft Word-dokument som en PDF – og derefter eksportere denne som et billede.
DOG kræver det, at du har abonnement på Acrobat DC! Har du ikke det, er dette ikke muligt.
Fordelene er her, at når du gemmer som PDF er formatet som et billede; elementerne er låst. Det du ser, er det du får.
Ulempen er at du skal have abonnementet (nogle gange kan man få en 30-dages prøveversion) og er nødt til at bruge tid på først at lave det til en PDF – men det tager nu ikke meget længere tid.
Sådan gør du:
1: Vælg PDF-formatet, når du gemmer dit Word-dokument:
2: Hvis PDF’en ikke selv åbner, så åben PDF’en og gå til ‘Eksportér fil’ under fanen ‘Filer’.
Herefter vælger du billede og ‘.JPEG’:
Metode 2: Screenshot – Tag et billede af skærmen
Har du ikke muligheden for Acrobat DC, kan du tage et screenshot af dokumentet eller af PDF’en (i stedet for at ‘eksportér fil’) – altså bruge ‘PrintScreen’ til at tage et billede af din skærm.
Det optimale vil være at tage et screenshot af PDF-filen da alle elementer her er “låst”.
Ligeledes bonner eventuelle uoverensstemmelser mellem stavekontrollen og dig (som du har glemt at ‘ignorere’ i Word) ikke ud med en rød eller blå streg under ordene.
Fordelen er, at du kan gøre det uden noget abonnement -også relativt hurtigt.
Ulemperne er, at det kan blive lidt uskarpt med en hel dokumentside, da du skal zoome ud.
– Og det kræver at du alligevel skal forbi f.eks. Paint, hvis du ikke har andre screenshot-værktøjet, hvor du kun tager billeder af et udsnit af skærmen.
Sådan gør du:
1: Zoom ind/ud i dokumentet så du bedst muligt fanger det indhold, der skal vises i billedfilen.
2: Tryk på ‘Print Screen‘ (kan også hedde ‘Prnt scrn’) på dit tastatur. Eller vælg ‘Klippeværktøj’ eller andet lign. software, hvis dette haves.
Har du intet specielt software på computeren, kopieres hele området af skærmen ved ‘Print Screen’. Derfor skal noget højst sandsynligt skæres fra.
3: Åben Microsoft Paint og tryk ‘Sæt ind’ eller brug genvejstasten CTRL+V:
3: Ret til og beskær billedet, som du ønsker.
4: Gem billedet i Paint som .jpg / .jpeg – og du er i mål!
Metode 3: Ændr’ filtypen
Du kan også simpelthen ændre filtypen manuelt i din stifinder.
Fordelen er, at det er hurtigt.
Ulempen er, at dette indimellem ikke virker optimalt og at du skal være sikker på, at du indtaster den rigtige filtype. Ellers ødelægges filen.
Sådan gør du:
1: Gem en kopi af din fil inden du går i gang – hvis uheldet er ude og det ikke virker, skal du ikke stå med en ødelagt fil, som du ikke kan bruge.
2: Har du ikke aktiveret visning af filtypenavne, så åben din stifinder (har du – så gå til punkt 4).
3: Du slår visning af filtypenavne til i Windows’ Stifinder under menuen ‘VIS’. Klik på ‘VIS/SKJUL’ og sæt flueben ved ‘FILTYPENAVNE’:
4: Omdøb din fil – men nu kan du ændre “efternavnet” – altså filtypen.
I mit eksempel omdøber jeg en ‘.pdf’ til ‘.jpg’
Har du en kopi af filen, så trykker du ‘Ja’ i den dialogboks som dukker op:
Og du har nu en fil som hedder .jpg – du kan også se at ikonet har ændret sig:
Sådan!
Du har nu fået forskellige løsninger til at få dit Microsoft Word-dokument gemt som et billede.
Har du brug for hjælp til at indsætte og tilpasse billedet i et Word-dokument, så læs denne guide.
Udover Acrobat DC, er det løsninger uden abonnement, som du kan bruge, hvis du ikke gider bruge krudt på anden software.