Linjeskift i Word: Skift linje på den rigtige måde (2024)
Vidste du, at der er flere måder at skifte linje på i Word? 😲
Det kan virke helt fjollet, men det er faktisk rigtigt nok – og det er en kæmpe fordel af kende til alle måderne, så du kan få det sprødeste linjeskift i dine dokumenter.
Læs med og lær alt om linjeskift, så du kan få knivskarpe linjeskift i hele dokumentet fremover 🔥
Det lærer du!
Skift linje med ENTER
Linjeskift er essentielle for, at vores dokumenter er forståelige og letlæselige.
Hvis ikke vi bruger linjeskift, risikerer vi at ende med én stor blok af tekst – og tro mig, det er der ingen, der gider kæmpe sig igennem 😴
Linjeskift markerer som regel afslutningen på en meningsdannende enhed eller begyndelsen på et nyt afsnit.
Trin 1: Tryk ENTER
Den simpleste måde at lave linjeskift i Microsoft Word og den, du helt sikkert kender, er naturligvis ved at trykke ENTER på dit tastatur:
Når du trykker ENTER, skifter du dog ikke blot linje; du starter også et nyt afsnit.
Trin 2: Evt. formater afsnittet under gruppen “Afsnit”
Du kan formatere afsnittene ved at ændre afstanden mellem afsnit, tilføje indryk og lignende ved at klikke på “Indstillinger for linjeafstand” under “Afsnit”:
Hvis du vil tvinge et linjeskift, men undgå at starte et helt nyt afsnit, kan du i stedet benytte kommandoen SHIFT + ENTER.
Dén ser vi lidt nøjere på herunder 👇
Skift linje med SHIFT + ENTER (og hvorfor!)
Kommandoen SHIFT + ENTER på dit tastatur bruges, hvis du vil tvinge et linjeskift i Word, men ikke ønsker at starte et nyt afsnit.
Det kommer til at se sådan her ud:
Som den skarpe observatør vil se, vil du stadig få et linjeskift, når du trykker SHIFT + ENTER, men der vil ikke blive startet et nyt afsnit.
Det giver dig bedre muligheder for at formatere dine dokumenter, præcis som du vil have dem – smart, ikke? 🤓
“Hold linjer sammen”-funktion
Hvis du vil sikre dig, at bestemte linjer “holdes sammen” og således ikke skilles ad af et automatisk sideskift, kan du bruge “Hold linjer sammen”-indstillingen i dokumentet.
Normalt, når vi skriver i Word, vil der automatisk blive skiftet side, når vi kommer til bunden af siden ligesom herunder:
Der kan være mange grunde til, at man vil undgå dette – for eksempel hvis afsnittets læsbarhed forstyrres af et sideskift midt i det hele.
Det gøres heldigvis nemt med “Hold linjer sammen”-funktionen. Det er en måde, hvorpå du kan markere det ønskede antal linjer og sørge for, at de er “flettet sammen” og ikke bliver skilt ad.
Trin 1: Marker afsnittet og vælg “Afsnit”
Marker først afsnittet eller teksten, du ikke vil have skilt af et linjeskift. Højreklik og vælg “Afsnit” i dropdown-menuen, der kommer op.
Trin 2: Aktiver “Hold linjer sammen”
Gå til fanen “Linje- og sideskift” og sørg for at sætte flueben i “Hold linjer sammen”-boksen. Vælg “OK” for at bekræfte.
Når du skifter linje midt i afsnittet nu, vil du opdage, at teksten justerer sig, så den ikke bliver delt midt over, hvis der sker et sideskift:
Rimelig smart, ikke? 😎
Godt gået! Hvad så nu?
Sådan! Du har nu lært hele tre måder, du kan lege med linjeskift og formatering i Word.
Har du mod på at lære endnu mere, så du fremover kan få professionelle Word-dokumenter på ingen tid?
Så er mit gratis online Word kursus noget for dig!
På blot 30 minutter kan jeg lære dig, hvordan du laver sprøde Word-dokumenter, der vil imponere dine modtagere ✨
Andre ressourcer
Vil du have tips og tricks til flere af Microsoft Offices programmer? 🤓
Hop over på min blog, hvor jeg løbende udgiver indhold om bl.a. Word, PowerPoint, Excel, Outlook m.fl.
Lær f.eks. hvordan du indsætter linjeskift i i Excel. Eller lær hvordan du tæller tegn i Word, hvordan du komprimerer en PowerPoint præsentation, eller du kan få mine 10 mest brugbare genveje til Excel.
Uanset om du er begynder eller garvet ekspert i Office-pakken, er jeg sikker på, at du finder noget, du kan bruge 🧠