Sådan fungerer numeriske værdier i Excel

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Den numeriske værdi (også kaldet den absolutte værdi) er en værdi uden fortegn.

Derfor kan værdien ikke være negativ/ mindre end 0.
Eksempel: Den numeriske værdi af -3 (minus tre) er 3 (tre)…

Du kan komme ud for at have nogle datasæt, hvor du skal have omdannet negative tal til positive tal i Excel.

Jeg viser dig nu hvordan du hurtigt kan gøre dine værdier numeriske med to forskellige metoder.

Med funktionen ABS

Excels funktion ABS returnerer den numeriske og absolutte værdi af et tal – dvs. tallet uden fortegn.

Som andre funktioner i Excel skal du udfylde ABS’ syntaks for at få udregningen – men det er en ret så enkel en af slagsen –ABS’ syntaks er:

=ABS(tal)

ABS har en simpel syntaks med kun ét argument – det du skal give ABS for at kunne udregne de absolutte værdier er nemlig tal.

Her kan du indsætte en enkelt celle i funktionen – f.eks. =ABS(A3)

Eller (ofte mere anvendeligt) kan du indsætte et interval /matrix, som ABS så udregner til numeriske/absolutte værdier for dig.

Du indsætter således bare funktionen i en kolonne og indsætter intervallet/matrixen med dine værdier, som du ønsker numeriske:

Eksempel på funktionen ABS

Når du herefter trykker ‘Enter’ på dit tastatur, vil dine værdier komme ind som numeriske i kolonnen:

Eksempel på funktionen ABS

Med ‘Søg og erstat’

Pointen er, at du gerne vil af med fortegnene på dine tal.

Så vil du gerne beholde dine værdier i samme kolonne / område så kan du også være lidt snedig og erstatte det negative fortegn, minusset, med ja, ingenting!

Markér værdierne og gå herefter til ‘Søg og vælg’ under fanen ‘Hjem’. Her vælger du ‘Erstat’:

Eksempel på Erstat

Herefter du vælger du at søge efter ‘-‘ (minus) og erstatte det med ingenting – du lader feltet være tomt.

Herefter vælger du ‘Erstat alle’.

Og du har nu en kolonne med værdier, uden nogle negative fortegn:

Eksempel med 'Søg og erstat' minus

Sådan!

Du har nu fået to metoder til at arbejde med numeriske værdier.

Du har således nu tal uden nogle fortegn og kan lægge positive og negative tal sammen som numeriske/absolutte værdier.