Sådan laver du en folder/brochure i Word
Du kender dem sikkert i alle mulige designs, former og faconer.
Foldere og brochurer er noget, som du ofte får stukket i hånden og det kan være en pæn måde, at præsentere information på.
Og det behøver slet ikke at være så svært at lave selv.
I denne artikel kan du se hvordan du selv kan lave en brochure – både helt fra bunden, men også med gratis skabeloner.
Indholdsfortegnelse
Brug skabelon i Word
Word har et hav af skabeloner, som du kan bruge. Herunder også til foldere og brochurer!
Det kan spare dig tid, men mange af dem er også ret flotte og nemme at arbejde med.
I forhold til at starte fra bunden, vil jeg klart anbefale at benytte en skabelon (men hvis du helst vil lave det selv, kan du også det).
Det første du skal gøre, er at finde en skabelon som du vil bruge.
Du trykker derfor på ‘Ny’ under fanen ‘Filer’ og søger efter en skabelon – i dette tilfælde ‘brochure’.
Herefter kommer skabelonerne frem.
Du kan også prøve at søge på lignende ord og se, hvad der dukker op.
Når du har udvalgt en, trykker du på den og klikker på ‘Opret’.
Du opdager hurtigt, at nogle skabeloner har en del “låste” elementer. I dette eksempel er billederne matte og ikke til at klikke på.
Kun teksten kan i øjeblikket ændres, samt elementer som kan markeres (og er i klar farve) – i dette tilfælde logoet.
Men vi vil nu gerne have andre billeder ind på brochuren.
For at aktivere disse låste elementer, så dobbeltklik i dokumentets sidehoved eller sidefod.
Nu sker der noget; billederne toner tydeligt frem og man kan nu markere dem.
Vi skal nu have udskiftet billedet.
Når du har markeret billedet, som du vil skifte ud, får du fanen ‘Billedformatering’ frem oppe i menuen.
Når du er inde under ‘Billedformatering’, klikker du på ‘Skift billede’ og vælger hvor billedet skal komme fra.
Når du har valgt filen, udskiftes billedet.
Når du har rettet og udskiftet de låste elementer, dobbeltklikker du enten på noget af det matte og utilgængelige i dokumentet eller udenfor selve arket.
De nye billeder er nu låst og du kan skrive teksten på brochuren færdig.
Opsæt din egen brochure
Falder ingen af skabelonerne i din smag eller vil du bare hellere lave din egen – så laver du bare din egen!
Du skal nu overveje hvordan den folder skal være; skal det være med et enkelt fold eller flere?
Der er forskellige måder, at lave dine foldere og brochurer – jeg vil nu præsentere to muligheder for dig:
- Ved at ændre dokumentets sidelayout
- Ved at tilføje spalter
Du får de bedste resultater, hvis du starter med at få styr på dit layout. Her kan du spare en del tid efterfølgende, hvis din tekst og billeder ikke passer ind i formatet og skal tilpasses.
Ved at ændre dokumentets layout
Du kan bruge de indbyggede sideindstillinger for hæfter i Word, som ‘Layoutet 1-falset højformat’.
Start med at gå ind under fanen ‘Layout’ og klik på ikonet, som viser alle sideopsætningsmuligheder:
Her åbnes nu en dialogboks, hvor du under ‘Margener‘ ændrer indstillingen for ‘flere sider’ til ‘1-falset højformat.
Her ændres retningen på papiret også automatisk til liggende /landskab, så du slipper for selv at vælge dette.
Det kan være en god idé også at gøre ‘Indbindingsmargen’ større, på samme side i dialogboksen.
Dette giver mere plads ved foldningen og er særligt en god idé ved foldere med flere sider, som eventuelt bliver sammenklipset.
Som standard er papiret indstillet til A4. Dette kan du nemt tjekke og ændre, hvis du ønsker at udskrive anderledes.
Dette gør du ved at gå til fanen ‘Papir’ i samme dialogboks og vælge papirstørrelsen.
Herefter klikker du OK.
Så er dokumentet klar til en folder med to tekstruder per ark.
Hvis du allerede har indhold i dit dokument, vil teksten automatisk blive formateret. Billeder og tabeller skal muligvis rettes ind manuelt.
Ved at bruge spalter
En anden mulighed – f.eks. hvis du vil have en folder bestående af tre dele / “sider”- er ved at lave spalter.
Dette kræver lidt mere arbejde og er, i min optik, ikke den bedste og hurtigste løsning. Her vil du oftest være bedre stillet ved at bruge en skabelon.
Ved du ikke hvordan du laver spalter, så har jeg også en artikel om det – bare klik her!
Når du har oprettet spalter, har du også margenplads mellem spalterne, som giver luft til folderne.
Vær dog opmærksom på, at standardmargenerne har brede kanter, som vil give et skævt forhold af folderne.
Derfor skal du indstille margenerne. Det gør du ved at klikke på ‘Margener’ under fanen ‘Layout’.
Skal der være billeder, som går helt til foldekanten, skal du holde tungen lige i munden og kigge på linealen øverst på siden.
Hvis du fortsat laver en 3-delt side i aflangt papirformat (liggende), så bliver regnestykket
Papirlængde/3 = 297mm/3 = 99mm
Således er hver af de tre “sider” 99cm.
Når du printer
Hvis du selv skal printe din folder/brochure, så skal du som ofte ændre lidt på printerindstillingerne under ‘Udskriv’.
Disse kan variere så følgende råd, er ikke mulige i alle tilfælde/ printere.
Husk at sikre dig:
- At printeren udskriver på begge sider, frem for ‘Udskriv på én side’ -hvis printeren kan!
- Vælg ‘Vend sider om på den korte side’ for at undgå, at den anden side udskrives på hovedet.
- Undersøge på et testprint hvordan papiret skal vende, således du udskriver den anden side korrekt.
- Vælg ‘Udskriv på begge sider manuelt’ og vente på at printeren siger til, at den anden side skal printes. Her skal du dog stadig vide, hvordan printeren printer således dette ikke bliver på hovedet. Se vejledningen til printeren.
-
- Hvis du ikke har den mulighed, så vælg kun at udskrive side 1, hvorefter du efterfølgende lader printeren med disse (tjek igen om det vender korrekt) og herefter udskriver den anden side.
Sådan!
Du kan nu lave din egen folder og brochure på forskellige måder.
Blandt andet ved at bruge Words skabeloner, som hurtigt giver dig flotte resultater.
Er du mere tålmodig og kreativ, har du også lidt redskaber til at kaste dig ud i, at lave dem selv.
God fornøjelse!