Send sikker mail i Outlook: Outlook email kryptering (2024)

Sender du e-mails som for alt i verden ikke må læses af den forkerte person? 🤐

Så kan det være en god idé at kryptere e-mailen, så det kun er den tilsigtede modtager der kan læse den. Hvis andre på en eller anden måde får opsnappet e-mailen, vil den være ulæselig 🔒

Det er oftest i forbindelse med håndtering af fortrolige oplysninger og følsomme data, at det er vigtigt at kryptere e-mails.

Hvad er sikker mail?

At sende e-mail uden kryptering er lidt som at sende et åbent postkort.

Meddelelse uden kryptering

I gamle dage skrev folk nogle gange deres breve i koder på en måde så kun modtageren kunne forstå meddelelsen. Ulempen var, at disse koder nogle gange kunne afkodes af andre og at det tog tid at gøre det ⏳

Selvom selve princippet overordnet set det samme, er det heldigvis meget simplere med e-mails i dag, og du behøver ikke selv at bekymre dig om at lave en kode. Du skal blot downloade et certifikat, som med et par tryk på et par knapper ordner det hårde arbejde med krypteringen for dig.

Kryptering af e-mails er af et helt andet format end gammeldags koder, hvor uvedkommende ikke har mulighed for at dekryptere meddelelsen.

Hvis vi ser på eksemplet med det åbne postkort igen, ville beskeden med moderne kryptering fremstå som ren volapyk!

Meddelelse med kryptering

Kryptering i Outlook

At sende krypteret e-mail i Microsoft Outlook er faktisk ret ligetil. Du behøver ikke selv at bekymre dig om at lave en stærk kode, det klares med få klik.

Trin 1

Opret en ny e-mail ved at klikke på Ny mail i fanen Hjem.

Tryk på Ny mail for at oprette en ny e-mail

Trin 2

Indtast nu modtagers e-mailadresse og beskeden til modtageren.

Tilføj også eventuelt vedhæftede filer.

Trin 3

Nu til selve krypteringen.

Gå først til Filer.

Tryk på Filer

Trin 4

Vælg Egenskaber.

Tryk på Indstillinger for sikkerhed

Trin 5

Tryk nu på Indstillinger for sikkerhed

Tryk på Indstillinger for sikkerhed

Trin 6

Tilvælg Kryptér meddelelsesindhold og de vedhæftede filer ved at klikke i boksen.

Klik i boksen ud for Kryptér meddelelsesindhold og de vedhæftede filer og på knappen Rediger indstillinger

Tryk derefter på Rediger indstillinger

Trin 7

Klik på Vælg for at vælge et installeret krypteringscertifikat.

Klik på Vælg for at vælge krypteringscertifikat

Klik efterfølgende på OK i alle efterfølgende indstillingsbokse indtil du kommer tilbage til din e-mail meddelelse.

Trin 8

Nu er meddelelsen krypteret!

Modtageren af en krypteret e-mail behøver ikke at have Outlook installeret. Måden krypterede e-mails åbnes på afhænger af det certifikat der bruges til kryptering.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Du skal blot trykke på Send i fanen Meddelselse for at sende den afsted til den indtastede e-mail adresse.

Tryk på Send for at sende den krypterede meddelelse

Modtag og åben sikker mail

Med nogle certifikater kan du sende krypterede e-mails til alle modtagere. De vil blot modtage en e-mail, som det fremgår er krypteret. For at åbne den skal modtager verificere sin identitet med en engangskode, der kan tilsendes ved at trykke på en knap i den modtagne e-mail 📧

Modtageren af en krypteret e-mail behøver ikke at have Outlook installeret. Måden krypterede e-mails åbnes på afhænger af det certifikat der bruges til kryptering.
Kasper Langmann, Partner i Proximo

For andre certifikater skal der være udvekslet certifikater mellem afsender og modtager. Det er altså nødvendigt at du downloader modtagerens certifikat for at kunne sende en sikker e-mail til dem. På samme måde skal de have installeret dit certifikat for at kunne læse indholdet.

Kom i gang med sikker mail

For at kunne sende dine e-mails med krypteret tekst skal du til tilføje et krypteringscertifikat. Det er ikke noget der automatisk er inkluderet i Outlook.

Et eksempel er SIKKER@MAIL som du kan læse mere om her. Fordelen ved bruge SIKKER@MAIL er, at du kan få tilføjet en knap i Outlook der gør det nemt at kryptere dine e-mail meddeleler med et enkelt klik.

Godt gået! Hvad så nu?

Sådan! Nu har du lært, hvordan du kan kryptere dine e-mails i Outlook så følsomme oplysninger ikke lander i de forkerte hænder 👐

Men nu du er i gang, hvorfor så ikke lære, hvordan du kan gøre din hverdag mere produktiv med Outlooks kalender, opgavestyring og opsætning af regelbaseret personlig assistent?

Det tager kun 30 minutter at lære i vores gratis online Outlook kursus her!

Andre ressourcer

Det er selvfølgelig vigtigt at sende sikre e-mails, men hvorfor stoppe her?

Lær f.eks. hvordan du sætter Outlook op på din Android telefon her.

Gør også dig selv den tjeneste at lære, hvordan du sætter dit spam-filter ordentligt op i Outlook her!