Word dagsorden skabelon: Få en god agenda til dine møder

Vi kender nok alle det med at dukke op til et møde uden at ane, hvad det handler om 🤦

Resultatet bliver som regel, at alle går mere forvirrede hjem, end de dukkede op – og det er spild af alles tid 😠

Jeg har heldigvis lavet en dagsorden med skabeloner, som er lige til at downloade og udfylde.

Dagsordenen indeholder alle nødvendige elementer med tydeligt markerede sektioner, så du kan lede mere effektive møder ✨

Uanset om du planlægger møder ofte, eller om det er første gang, du skal lede et møde, er det vigtigt at have en skarp møde dagsorden. Følgende skabeloner afspejler de vigtigste elementer til en dagsorden 📌

Jeg anbefaler, at du downloader skabelonen i Word for et mere organiseret look.

Hvis det ikke er muligt, kan du også kopiere og organisere teksten til en attraktiv dagsorden direkte fra den enklere visning længere nede i artiklen.

Download Word dagsorden skabelon her

Download skabelonen som et Word dokument ved at klikke på knappen herunder.

Kopier teksten her i stedet

Du kan også kopiere teksten her:

Dagsorden


Dato: 1. april 2023     Tid: 9:00     Lokation: Mødelokale 2


Emne 1: Titel på emne

●       Punkter, der skal diskuteres, kan skrives her

●       Andet punkt

●       Tredje punkt

Emne 2: Titel på emne

●       Punkter, der skal diskuteres, kan skrives her

●       Andet punkt

●       Tredje punkt

Emne 3: Titel på emne

●       Punkter, der skal diskuteres, kan skrives her

●       Andet punkt

●       Tredje punkt

Emne 4: Titel på emne

●       Punkter, der skal diskuteres, kan skrives her

●       Andet punkt

●       Tredje punkt

Eventuelle noter

Her kan du f.eks. skrive, hvis der er noget andet, I skal vende på mødet, som ikke nødvendigvis skal have et punkt for sig selv.

Gode råd til at afholde gode møder

Dagsordenen alene er ikke nok til at gøre dine møder fejlfrie. Det kræver aktivt arbejde med mødeplanlægningen at afholde effektive møder.

Her får du et par tips til, hvordan du kan forberede dig og sikre de mest effektive møder.

Trin 1: Bliv klar på, hvorfor I holder mødet

Inden du sender mødeindkaldelsen, er det vigtigt, at du lægger dig helt klar på, hvorfor I overhovedet skal holde et møde. Du kan med fordel overveje disse spørgsmål:

  • Er mødet nødvendigt?
  • Hvad er formålet?
  • Hvad skal der komme ud af mødet?
  • Hvad skal dine medarbejdere vide, når mødet er slut?

På den måde bliver det både nemmere for dig at lede mødet på dagen, men det bliver også klarere for dine medarbejdere, hvorfor de deltager i mødet, og hvad de kan bidrage med.

Trin 2: Sørg for, at de rigtige mennesker deltager

Det er ikke altid nødvendigt at invitere hele afdelingen til alle møder. Nogle møder glider bedre med små teams, mens andre kræver hele organisationens forslag.

For at undgå at spilde tid, er det vigtigt, at du er bevidst om, hvorfor deltagerne er blevet inviteret.

Trin 3: Du skal briefe deltagerne

Som mødeleder er det din opgave at sørge for, at deltagerne er klædt på til at kunne deltage aktivt i mødet.

Hvis I har en omfattende dagsorden til jeres møde, kan det være nødvendigt at gennemgå dagsordenen, inden mødet overhovedet går i gang.

Trin 4: Send dagsordenen ud til deltagerne

Med udgangspunkt i ovenstående kan du med fordel sende din dagsorden ud, samtidig med at du indkalder til mødet.

Husk også at vedhæfte relevante filer og dokumenter, f.eks. administrative rapporter, budgetter eller andre vigtige opgaver, som dine deltagere skal kende til, inden de dukker op til mødet.

Trin 5: Du skal lede mødet

Som mødeleder er det ikke nok bare at dukke op. Det er dig, der har indkaldt til mødet, og således også dig, der ved, præcis hvad I skal igennem.

Her er fem hurtige tips til, hvordan du leder et godt møde:

Begynd til tiden

Lad være med at vente på folk, der kommer for sent. Det er både forstyrrende for dem, der faktisk kom til tiden, og sender et signal om, at det er i orden at komme for sent.

Luk døren til lokalet, når mødet skal starte, og så må dem, der kommer for sent, indfinde sig senere. Forhåbentlig kommer de til tiden næste gang 🤷

Gennemgå dagsordenen

Selvom du har sendt dagsordenen ud til dine medarbejdere, er det altid en god idé at gennemgå punkterne lidt nærmere, så er der er enighed i lokalet om, hvad I skal nå, og hvorfor I er her.

Fortæl, hvordan mødet kommer til at foregå

Når du har introduceret, hvad I skal, er det en god idé at slå fast, hvordan I skal gøre det.

Er det et møde, hvor det bare er dig, der taler? Eller forventer du, at deltagerne er aktive og kommer med input? Må der bruges telefoner og computer i løbet af mødet, eller skal folk nøjes med kuglepen og notesblok?

Sørg for, at deltagerne er aktive

Deltagernes input er nok grunden til, at du har indkaldt til et møde og ikke blot sendt en mail ud til organisationen.

I løbet af mødet kan du spørge deltagerne, hvad de tænker om et givent punkt eller forslag, eller om de har forstået, hvad du mener.

Det er dig som mødeleder, der skal facilitere dialogen 👩‍🏫

Stil spørgsmål til deltagerne og lad formatet afspejle, at I er fælles om opgaven, ved f.eks. at indlægge pauser til refleksion eller diskussion.

Saml op og drag konklusioner

Når mødet er slut, er det vigtigt, at du ikke bare sender deltagerne af sted uden en afslutning.

Du skal opsummere, hvad I har gennemgået, diskuteret, og vigtigst af alt: Hvad er I kommet frem til?

Her kan det også være en idé at tænke fremad. Hvis der f.eks. er taget en beslutning om at ændre noget i organisationen, kan du komme ind på, hvad det næste skridt er, og hvordan deltagerne skal forholde sig til det.

Sådan! Hvad så nu?

Wow – se lige en stjernegod mødeleder! 🤩

Dine medarbejdere vil elske dig for at have taget det første skridt mod mere effektive møder ✨

Vil du blive endnu mere struktureret i løbet af din arbejdsdag? Så skynd dig at tilmelde dig mit gratis Outlook kursus.

På blot 30 minutter får du Outlooks mest effektive værktøjer, så du fremover kan arbejde mere målrettet og mere effektivt.

Andre ressourcer

Har du fået blod på tanden efter at effektivisere jeres arbejdsprocesser? 🤓

Hop over på min blog, hvor jeg jævnligt udgiver indhold om Outlook til dig, der vil få mere ud af din arbejdstid.

Du kan f.eks. lynhurtigt lære at lave mødeindkaldelser, få en flot Outlook signatur, eller du kan få en hurtig guide til at opsætte Outlook-kalenderen på din iPhone, så altid har overblikket over dine arbejdsdage lige ved hånden.