PowerPoint “Designer”: Sådan får du flotte designforslag

Hvis du har Microsoft 365-abonnement, kan du få hjælp til at oprette professionelle slidelayouts i din PowerPoint præsentation.

Her giver PowerPoint ‘Designer’ dig et udvalg af designforslag.

Dette kan gøres når du starter, men den generer også automatisk muligheder og forbedringer, mens du placerer indhold på din slide.

Når det er aktiveret, arbejder PowerPoints Designer hele tiden i baggrunden og hjælper dig med at tilpasse indholdet. Resultatet bliver professionelt designede layouts.

Jeg viser dig nu, hvordan du som 365-abonnent kan bruge Designer værktøjet i PowerPoint.

Aktivér designforslagene

Som Microsoft 365-abonnent, kan du til hver en tid få designforslag til dine PowerPoint præsentationer.

Du klikker blot på ‘Designforslag’ i området Designer, under fanen ‘Hjem’:

Designforslag

Første gang du prøver PowerPoint Designer, kan du skulle give tilladelse til om at få designforslagene og hermed aktivere det.

Herefter viser PowerPoint automatisk designforslag, mens du opretter og laver dine slides.

Efterhånden som samarbejdet mellem dig og Designer skrider frem, vil du opleve at du får mere og mere kvalificerede designforslag på de rigtige tidspunkter.

Designeren lærer dig simpelthen at kende og trækker på erfaringen.

Brug Designer

Når du har aktiveret designforslagene, kan du frit vælge imellem designforslagene, som dukker op i højre side af vinduet.

Klik på det ønskede design.

(Fortryder du så brug genvejstasten CTRL+Z til hurtigt at fortryde)

Jeg har nu valgt et design og straks tilpasses mine designforslag sig til det pågældende design:

Eksempel på designforslag

Dette gør sig også gældende, når du opretter de efterfølgende slides – her får du forslag, som du kan bruge til forskelligt indhold:

Eksempel på layoutforslag

Her har Designer forskellige fordele:

Layout: Billeder, diagrammer & tabeller

PowerPoint Designer registrerer de billeder, diagrammer og tabeller, som du bruger på dine slides.

Det gør den for at give dig flere designforslag til, hvordan du kan optimere dit layout:

Eksempel på layout af billede - før
Eksempel på layout af billede - efter

Grafik og ikoner: Lister, processer & tidslinjer

Har du meget information kan Designer trylle dine lister, processer og tidslinjer om til flot og letlæselig grafik – hurtigt og nemt!

Lad os tage et eksempel.

Jeg har hurtigt skrevet et par punkter:

Eksempel på liste før grafik

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at det ikke er just den mest spændende præsentation…

Men ude i højre side er der en række forskellige designforslag, som kan forbedre det visuelle betydeligt med en letlæselig grafik.

Vi vælger en og får straks præsenteret de tre punkter, noget mere grafisk.

Ydermere, registrerer PowerPoint Designer nøglebegreber og viser dig illustrationer/ikoner i forskellige layouts, som stammer fra Microsoft 365’s ikon-bibliotek.

Se blandt andet at mit eksempel nu har fået ikoner, som matcher punkternes indhold:

Eksempel på liste med grafik

(Ønsker du andre ikoner, kan du højreklikke på dem og erstatte Designers forslag med dine egne.)

Tekst

Denne funktion er i denne skrevne stund så ny, at kun Office-insidere kan benytte den.

Når du åbner en tom præsentation og skriver et ord på sliden, vil du få forslag til billeder og designskema til din slide.

Hermed vil en titel således kunne udløse designforslag, som får indhold og layout til at passe sammen – uden du behøver at arbejde ret meget!

Håndskrift?

En anden sjov feature er, at Designer kan genkende når du tegner eller skriver med håndskrift, hvorefter den inkorporerer indholdet i designforslagene.
Gælder kun for Microsoft 365-abonnenter.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Deaktivér designforslagene

Hvis du ikke ønsker at Designer automatisk skal komme med designforslag, kan du slå Designer fra.

  • Du klikker blot på knappen ‘Designforslag’, hvorefter bjælken forsvinder.
  • Du klikker på ‘Indstillinger’ under ‘Filer’, hvorefter du i dialogboksen ‘PowerPoint Indstillinger’ under ‘Generelt’ fjerner afkrydsningen i feltet ‘Vis designidéer automatisk’.
Designforslag

Sådan!

Du kan nu få professionel sparring af PowerPoint Designer til at skabe flotte præsentationer med flot layout og grafik – på ingen tid!

Lær mere om design i PowerPoint

Om du hellere selv designe få mere hjælp af PowerPoint, så har jeg et par artikelforslag til dig:

Lær mere om PowerPoint temaerlæs mere her

Lav dit eget tema ved hjælp af ‘Slidemaster‘ i PowerPoint – læs mere her

Her kan du også indsætte din egen baggrund i din præsentation – læs mere her