Lær at spejlvende tekst i Word – trin for trin (2024)
Spejlvendt tekst er måske ikke det første, du tænker på, når du tænker på et professionelt Word dokument.
Alligevel kan det være nyttigt i visse situationer – og det skader vel aldrig at kende til alle trickene? 😎
Lær to forskellige metoder til at lave spejlvendt tekst i denne hurtige guide 👇
Det lærer du!
Inden vi starter: Lav et tekstfelt
Desværre kan man ikke vende tekst, hvis den står frit i dit dokument 🤷
Derfor skal den indsættes som et tekstfelt, før vi kan få spejlvendt tekst.
Trin 1: Vælg “Indsæt”
Det gør vi ved først at klikke på “Indsæt” i værktøjslinjen:
Trin 2: Indsæt eller tegn et tekstfelt
Klik herefter på “Tekstfelt” helt ude til højre i værktøjslinjen:
Herefter kan du enten vælge en præformateret eller tegne din egen tekstboks ved at føre musen hen over dokumentet der, hvor teksten skal stå:
Trin 3: Skriv teksten
Skriv din tekst i tekstboksen og formatér den, som du vil have den.
Du kan for eksempel ændre skrifttype, størrelse eller gøre teksten fed eller kursiv, før du begynder det videre arbejde med at spejlvende teksten.
Sådan! ☑️ Nu er din tekst klar til at blive vendt og drejet.
Spejlvend (eller roter) tekst
Trin 1: Vælg “Figurformat”
Så langt – så godt 😁
Du har nu en tekstboks, men du vil stadig gerne have den vendt eller drejet, ikke sandt?
Klik et vilkårligt sted i dit tekstfelt.
Gå op i menuen øverst og vælg “Figurformat” helt ude til højre:
Trin 2: Spejlvend via dropdown-menuen
Helt ude til højre skal du klikke på “Roter”, hvorefter du vil se en dropdown-menu. Herfra kan du spejlvende eller rotere dit tekstfelt:
PRO TIP: Præcisér rotationen
Hvis du vil have mere avancerede muligheder for at rotere eller spejlvende din tekst, kan du klikke på “Flere indstillinger for rotation”:
Her kan du f.eks. vælge det præcise antal grader, som teksten skal roteres med.
Roter eller spejlvend tekst manuelt ved at trække i boksen
Der er også en anden simpel måde, du kan rotere eller spejlvende din tekst på – nemlig ved bare at tage fat i det lille ikon over boksen.
Trin 1: Roter tekst manuelt ved at trække i boksen
Ikonet ser sådan her ud:
Når du tager fat i det, vil du få mulighed for at rotere din tekst i begge retninger og selv justere vinkel.
Du kan således både rotere og spejlvende teksten lodret ved hjælp af denne funktion.
Godt gået – Hvad så nu?
Nu har du spejlvendt tekst i dit dokument 👌
Hvis du vil lære endnu flere finurlige tricks i Microsoft Word, kan du tilmelde dig mit gratis online kursus i Microsoft Word.
Kurset tager kun 30 minutter, og du får alle mine bedste tips til at opsætte knivskarpe, professionelt udseende dokumenter på ingen tid.
Andre ressourcer
Vil du blive klogere på resten af Office-pakken? 🧠
På min blog finder du nemme og brugervenlige guides til både Word, PowerPoint, Outlook og Excel.
Lær eksempelvis 10 genvejstaster, du bare skal kende til, hvis du arbejder i Excel.