Sådan installerer og ændrer du skrifttype i Word

Word tilbyder en bred vifte af grundlæggende skrifttyper, men ønsker du at peppe typografien i dit dokument lidt op, kan du tilføje nye skrifttyper.

Det kan være, at du har brug for en festlig skrifttype eller bare er træt af standardudvalget og derfor ønsker, at personliggøre dine dokumenter.

Jeg vil nu vise dig, hvordan du installerer en skrifttype, samt hvordan du kan ændre din standardskrifttype.

Trin 1: Find skrifttypen

Skrifttyper leveres som filer og kan komme flere steder fra.

Måske har f.eks. dit arbejde en skrifttype, som de ønsker at du bruger. Disse ligger som oftest på et netværk.

Ellers finder du dem som oftest skrifttyper online på forskellige hjemmesider. Det er det, som vi nu vil gøre.

Der findes gratis skrifttyper tilgængeligt på nettet. Dog må du gerne være lidt kildekritisk inden du downloader en skrifttype!

Jeg benytter ofte DaFont.

DaFont's hjemmeside

Her bliver du præsenteret for et hav af muligheder, indenfor mange kategorier.

Find den du skrifttype, som du ønsker og download den.

Herefter downloades den og leveres ofte i en komprimeret .zip-mappe.

Trin 2: Udpak skrifttypen

Når du downloader skrifttyperne, leveres de ofte i en komprimeret .zip-mappe.

Skrifttype i .zip-mappe

Hvis dette er tilfældet, skal disse udpakkes.

Dette gør du ved at højreklikke på .zip-mappen og vælge ‘Udpak alle’.

Er du inde i mappen, vil dette som oftest stå på en knap for oven:

Udpak .zip-mappe

I dialogboksen vælger du hvor du ønsker skrifttypen skal gemmes, hvorefter der dukker en mappe med skrifttypen op dér.

Når du går ind i den mappe, kan du opleve at der nogle gange er flere skrifttypefiler.

Dette kan være variationer af den samme skrifttype, herunder “fed”, “kursiv” osv.

Derudover kan der også være forskellige filtyper:

  • TrueType- (filtypenavnet .ttf)
  • OpenType-skrifttyper (.otf)

-Begge typer fungerer fint.

Dog vil du i mange tilfælde også blot opleve at der er én fil. Det er der i mit tilfælde:

Eksempel på skrifttype klar til installation

Trin 3: Installér skrifttypen

Vi har nu en udpakket skrifttype, som vi skal have installeret.

Det gør du ved enten at dobbeltklikke på filen eller højreklik og vælg ‘Installer’.

Eksempel på installation af skrifttype

Personligt fortrækker jeg at dobbeltklikke på filen. Gør du det, dukker dette vindue op som viser en forhåndsvisning af skrifttypen.

Her kigger jeg særligt efter om skrifttyperne kan håndtere vores Æ, Ø & Å.

I mit tilfælde kan den – fedt, jeg trykker herefter installér!

Eksempel på forhåndsvisning af skrifttype

Hvis der dukker en dialogboks op med, at programmet skal bruge tilladelse til at foretage ændringer på din computer, klikker du Ja – hvis du har tillid til skrifttypens kilde.

Herefter er skrifttypen installeret.

(Har du flere variationer, såsom fed og kursiv, skal disse også installeres hvis du vil kunne formatere teksten med de variationer)

Trin 4: Genstart Word

For at få skrifttypen til at figurere på listen over dine skrifttyper i Word, skal du genstarte Word, hvis du allerede har det åbent.

Herefter dukker skrifttypen op:

Eksempel på installeret skrifttype

Den vælger du, som du ville gøre ved de andre. Så kan du slå dig løs med din nye skrifttype.

Sådan ændrer du standardskrifttypen i Word

Fortrækker du en bestemt skrifttype i Word, kan du angive den som standard.

Det ændrer du ved at klikke på dialogboks-ikonet ved ‘Skrifttype’ på startsiden:

Dialogboks skrifttype

Vælg den skrifttype og skriftstørrelse, du vil bruge.

Herefter klikker du på ‘Angiv som standard’.

Skrifttype - Angiv som standard

Nu er du kun et par markeringer fra målet.

Markér indstillingerneKun dette dokument’ og ‘Alle dokumenter, der er baseret på skabelonen Normal’.

Herefter vælger du ‘OK’ to gange.

Sådan!

Du kan nu installere nye skrifttyper og dermed ændre typografien i dine dokumenter markant!

Er du pjattet med skrifttypen, kan du nu også vælge den som din standardskrifttype.

Vil du lære mere omkring layout i Word?

Der er mange muligheder i Word for at tilpasse og helt ændre dit dokuments udseende.

Du kan nu ændre og tilføje skrifttyper, men hvad kan du ellers bruge din tekst til? Jeg har et par bud:

Vil du bruge dine nyerhvervede skrifttyper til at  lave en folder eller brochure – lær at lave det her

Vil du gerne have din tekst i spalter – det kan du lære hurtigt her