Speciel første side i Word

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Laver du en forside i dit Word-dokument er det irriterende, at den også automatisk får sidetal, sidefod eller sidehoved.

Her kan du lave en speciel første side i Word, så disse forskellige elementer først dukker op på side 2.

-Nemt og hurtigt, med få klik!

Jeg vil nu vise dig, hvordan du indsætter ‘Speciel første side’ i Word.

Sådan indsætter du ‘Speciel første side’ i Word

Det kræver få klik at give dit Word dokument en speciel første side.

Det kan være du har lavet en rapport som jeg, hvor det ser sådan her ud:

Eksempel på forside med sidetal

Det sidetal vil vi gerne have væk.

Her går du ind under fanen ‘Indsæt’ og finder sektionen med sidehoved og sidefod:

Sidehoved og sidefod

Her klikker du på enten ‘Sidehoved’ eller ‘Sidefod’ – jeg klikker i mit eksempel på ‘Sidefod’.

Herefter går klikker du på ‘Rediger sidefod’/’Rediger sidehoved’ i drop down menuen:

Rediger sidefod

Nu får du en special menu frem, hvor du afkrydser ‘Speciel første side’:

Afkryds 'Speciel første side'

Og nu sker der noget. Sidetallet forsvandt og området for sidehoved/sidefod har nu ændret navn til ‘Første sidehoved’ / ‘Første sidefod’.

I mit eksempel bliver sidefoden aktiveret og jeg kan frit skrive noget, hvis jeg nu vil have noget i en sidefod på forsiden:

Fodnote i 'Speciel første side'

Når vi er færdig, så vælg ‘Luk sidehoved og sidefod’ oppe i menuen.

Herefter er vi tilbage i det normale indhold, hvor vores resultat nu er blevet til en forside uden sidetal .

Eksempel på 'Speciel første side' uden sidetal
Ekstra info: ‘Speciel første side’ kan faktisk anvendes på første side i hvilken som helst sektion i dokumentet og ikke kun den første side, som typisk er forsiden.

Du kan læse omkring sektionsskift i Word her.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Ekstra tip:

Vil du gerne have sidetallet til først at starte efter forsiden?

Her kan du gå ind og formatere sidetallene til at begynde anderledes.

Gå ind under fanen ‘Indsæt’ igen og vælg ‘Sidetal’ og ‘Formatér sidetal’.

Herefter får du en dialogboks frem, hvor du under ‘Sidenummerering’ sætter ‘Begynd med’ til 0 i stedet for 1.

Hermed begynder den anden side i dokumentet – siden efter forsiden – nu med 1.

Sådan!

Du kan nu give den gas med at lave forsider – hvor du nu selv kan bestemme indholdet i sidefod og sidehoved.

Du kan derfor nu have en speciel sidehoved/sidefod eller have en blank.

Hertil kan du også tilpasse sidetallet, hvis du ønsker det.

Vil du lære mere?

Hvor fedt!

I forlængelse af ‘Speciel første side’, kunne disse artikler måske være interessante for dig:

Sådan arbejder du med forsider i Word!

Vil du vide mere omkring sektionsskift i Word så klik her!

Eller måske noget om sidehoved og sidefod – så klik her!