PowerPoint temaer
Når man laver en præsentation, skal den ofte gerne have et ensartet og skarpt look. Dette kan tage tid at bygge op.
Det kan derfor ofte være tidsbesparende at tage udgangspunkt i temaer til dine PowerPoint præsentationer. Her har PowerPoint selv et hav af indbyggede temaer, men du kan også skaffe nye temaer andre steder fra.
I denne artikel får du en guide til hvordan man bruger PowerPoints indbyggede temaer, samt links til endnu flere.
Indholdsfortegnelse
Vælg tema fra start
Når du åbner PowerPoint, kan du fra start vælge et tema.
For at få mulighed for at vælge og søge blandt PowerPoints prædefinerede temaer, går du ind under ‘Ny’ hvorefter du møder et skærmbillede ala mit:
Her kan du både søge efter temaer i søgefeltet eller vælge en af de fremviste.
Når du har fundet et tema, som du ønsker at bruge, klikker du på det hvorefter du typisk vil skulle vælge en farvevariation af det pågældende tema.
Herefter klikker på ‘Opret’ og så er du klar til at lave din præsentation:
Disse indbyggede / prædefinerede temaer passer perfekt til præsentationer til widescreen (16:9) og standardskærm (4:3), hvor du således er godt kørende til din præsentation.
TIP: Ønsker du at ændre størrelsen på dine slides, kan du også det.
Du går bare ind under fanen ‘Design’ hvorefter du klikker på ‘Slidestørrelse’, som du finder i højre side.
Her ser du både mulighederne widescreen og standardskærm, men også en mulighed for selv at brugerdefinere størrelsen.
Vælg tema undervejs
Hvis du skifter mening, kan du altid ændre det valgte tema eller variant.
Det gør du under fanen ‘Design’:
Her finder du både en sektion med temaer og en sektion med varianter af det pågældende tema (hvis det har nogle).
Du kan her holde markøren over miniaturebillederne af temaerne for at få en forsmag af, hvordan din præsentation vil se ud med det nye tema:
Forslag til temavalg
Mulighederne er mange og det er svært at anbefale dig et særligt godt tema, da standarden generelt er høj blandt PowerPoints temaer. Valget afhænger af formålet og formatet.
Dog kan det anbefales at vælge mindre grafisk tungt, hvis du har en del materiale såsom billeder, tekst og grafer, som skal have fokus.
Enkelt?
Her ville jeg eksempelvis vælge enten ‘Pakke’ eller ‘Beskæring’ som begge er minimalistiske og simple men stadigvæk givet et professionelt og rent look:
Uhøjtideligt og underholdende?
Personligt gør det ikke mig noget, at præsentationen har lidt finurligheder, så længe at dette ikke går i vejen for indholdet.
Her kan du f.eks. vælge ‘Galleri’, som giver en lidt sjovere præsentation, men samtidigt holder tonen enkel og professionel:
Og ellers er det bare dig selv som sætter grænsen!
Skal du præsentere noget med vand, kan du vælge ‘Dråbe’.
Vil du have spræl, så prøv at kigge på ‘Værd at citere’
Og ellers at det bare at søge!
Skal du bruge noget til virksomhedspræsentation, så søg på ‘Virksomhed’ osv.!
Sådan importerer du temaer
Hvis du ikke synes at PowerPoints eget udvalg af temaer er stort nok, har du også mulighed for selv at importere nye temaer ind i PowerPoint.
Du går blot til ‘Design’ fanen igen i din præsentation, hvor du udvider tema-udvalget og vælger ‘Søg efter temaer’.
Andre steder at finde temaer til PowerPoint – gratis:
Der er et hav af steder hvorfra du kan skaffe andre temaer til dine PowerPoint præsentationer – herunder også gratis.
Et udpluk af mulighederne er:
Slidehunter
FPPT
Canva
PPtemplate
Slioto
Powerpointify
Slidescarnival
-Husk selv at tjekke betingelserne hvis disse skulle være blevet lavet om!
Sådan!
Du ved nu hvordan du bruger PowerPoints indbyggede temaer og hvordan du skifter både tema og variant, hvis du fortryder.
Du ved også hvordan du selv importere flere temaer, samt hvorfra du kan vælge at hente disse gratis.
Videre læsning:
Sådan redigerer du et tema eller laver dit eget
Du kan sagtens stå i en situation hvor du gerne vil have dit eget tema og skabelon.
Måske i arbejdsøjemed eller bare til privat brug.
Dette kan du også sagtens og kræver egentlig bare, at du får tilpasset din ‘Slidemaster’ – det har vi også en artikel om, som du finder lige her!