Sådan bruger du Excel-funktionen INDEKS

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Excels funktion INDEKS anvender et indeks til at vælge en værdi, fra en reference eller en matrix.

Det betyder, at INDEKS alene kan hente og returnere indhold (en værdi eller referencen til en værdi) fra en tabel eller et område.

Her er der to måder at bruge INDEKS på:

  1. Matrixformatet
  2. Referenceformatet

Jeg vil i denne artikel fokusere på Matrixformatet og vise dig, hvad funktionen INDEKS kan.

Download øvelsesfilen

Inden du går i gang med resten af guiden, så download øvelsesfilen og følg de trin jeg viser dig.

Download øvelsesfil

INDEKS med matrix-format

Matrix-formatet af INDEKS-funktionen er den mest grundlæggende og bruges, når man vil slå en værdi af en bestemt celle eller cellematrix op.

Som alle andre Excel-funktioner har INDEKS en syntaks.

Ved matrix, er funktionens syntaks:

INDEKS(matrix;række;[kolonne])

Lad os lige bryde syntaksen op:

  • Matrix: Den angivne matrix eller gruppe af celler. Denne er påkrævet.
  • Række: Angiver rækkenummeret på den specificerede matrix.
  • Kolonne: Angiver kolonnenummeret på den specificerede matrix.

Altså kan du bruge dette format, hvis du har en matrixkonstant (syntaksens første argument).

Herefter får du således returneret værdien af et element i en tabel / matrix, der er markeret af række- og kolonnenummer.

Bruges både argumenterne række og [kolonne], returnerer indeksværdien i cellen i skæringspunktet.
Disse to argumenter er dog valgfrie så hvis de sættes til nul eller er blank, vælges alle rækker eller kolonner i den angivne matrix.

Eksempler med matrix-formatet

Lad os tage et par eksempler. Her er det en god idé selv at få det i fingrene gennem øvelsesfilen.

Første eksempel:

Vi har noget forskelligt information på en frugtbestilling, hvor vi her henter information i matrixen, ved hjælp af INDEKS:

Eksempel på INDEKS i matrixformat

Her ser den første formel sådan ud:

Formeleksempel INDEKS matrixformat

Her ændres række og kolonne, mens matrixen forbliver konstant.

Så ønsker vi at få spyttet værdien ud ved række 1, kolonne 3, skriver vi:

=INDEKS(A2:D6;1;3)

Altså står der oversat (Matrixen i celle A2:D6 ; række 1; kolonne 3) – som i dette tilfælde er prisen på 2kr.

Lad os lige gøre det lidt sværere med endnu et eksempel:

Kan du huske hvad der skete, hvis enten række eller kolonne var blank eller sat til 0?

Så vælges alle rækker eller kolonner (alt efter hvad der sættes til 0) i den angivne matrix.

Skal vi så ikke lige prøve at udregne hvor mange stykker frugt, der er med lidt hjælp fra formlen SUM også?

Formeleksempel INDEKS og SUM

Funktionen SUM indsættes først, hvorefter INDEKS blot sættes indeni /bliver indlejret:

Formeleksempel INDEKS og SUM -nærbillede

I dette eksempel returnerer INDEKS-funktionen (fordi rækken er sat til 0) en reference for hele kolonne 4 i matrixen, hvilket svarer til kolonne D, nærmere bestemt D2;D6.

Summen af disse bliver 76.

Altså er der 76 stykker frugt i ordren:

Færdigt eksempel

Sådan!

Du har nu fået en introduktion til INDEKS i matrix-format og har haft mulighed for at køre det lidt ind under huden med øvelsesfilen.

Vil du lære også lære omkring opslag i Excel?

Det nyeste skud på stammen inden for opslag af data er XOPSLAG, som giver os mulighed for at søge efter en specifik søgeværdi i en tabel eller et område efter række.

Du finder en artikel om XOPSLAG her

Og en anden om forgængeren LOPSLAG her
Excel lopslag vlookup