Forskydning i Excel

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Funktionen FORSKYDNING er en af de indbyggede funktioner i Excel.

Den bruges til at forskyde data, omfattende enten en enkelt celle eller et område med flere celler.

Dets formål er at returnere en reference, der er specificeret på antal rækker og kolonner fra en celle eller et celleområde.

Du kan angive det antal rækker og kolonner, der skal returneres.

Gennem eksempler vil funktionen FORSKYDNING nu blive gennemgået, efter vi har kigget nærmere på syntaksen.

Indholdsfortegnelse

Download øvelsesfilen

Inden du går i gang med resten af guiden, så download øvelsesfilen og følg de trin jeg viser dig.

Syntaksen for denne funktion indeholder en række elementer: Tre påkrævede og to valgfrie []:

=FORSKYDNING(reference;rækker;kolonner;[højde];[bredde])

Disse argumenter er:

• Reference – Det oprindelige celleområde, som der skal forskydes ud fra (enkelt celle eller flere celler).
• Rækker – Antallet af rækker fra starten (øverste venstre hjørne) af din ‘Reference’ til starten af det returnerede område.
• Kolonner – Antallet af kolonner fra starten (øverste venstre hjørne) af din ‘Reference’ til starten af det returnerede område.

• Højde (valgfri) – Mulighed for at angive antal rækker for den returnerede reference. Højde skal selvfølgelig være et positivt tal.
• Bredde (valgfri) – Mulighed for at angive antal kolonner for den returnerede reference. Bredden skal selvfølgelig være et positivt tal.

Undlades de valgfrie argumenter med højde og bredde, vil de blive det samme som den valgte ‘Reference’.

Hvis det returnerede område går ud over regnearkets kanter, vil funktionen returnere en fejl: “#REF!”.

For at forstå hvordan FORSKYDNING virker i praksis, vil vi nu gå igennem nogle forskellige eksempler.

Disse finder du oppe i øvelsesfilen, hvor du således selv kan få det i fingrene.

Eksempel 1: Grundlæggende brug

For at forstå dynamikken mellem argumenterne, begynder vi relativt simpelt for at få en grundlæggende idé om, hvad FORSKYDNING funktionen gør.

Her har vi en kolonne med tal og en kolonne med bogstaver:

Vi starter her ud med at vælge B2 som vores reference argument, efterfulgt af 1 for vores række og 0 for vores kolonne. (Ingen af de valgfrie argumenter)

Dette betyder, at forskydningen skal returnere værdien i celle B3, da den fra referencecellen B2 går en række ned og bliver i samme kolonne.

Formlen ser sådan ud:

Havde vi sat kolonne til 1 også ville resultatet i stedet have været A.

Du kan selv prøve at lege lidt med det i øvelsesfilen, hvor jeg også har listet nogle opgaver op, som du kan prøve at ramme.

Husk, at du får en fejlmeddelelse hvis cellerne ikke er indenfor regnearket, men ellers får du bare 0 hvis cellen er tom.

Hvis du bruger cellereferencer som række/kolonne, indsættes værdien i cellen i formlen.

I dette tilfælde er værdien i celle B5 3, så det bliver vores rækkeargument: 3 rækker ned.

Herefter indtastes kolonnen manuelt i dette tilfælde til 1:

I eksemplet vil resultatet således blive C – tre rækker ned fra referencecellen og så en kolonne til siden.

Eksempel 2: Returnering af flere celler

Hidtil har vi udeladt de to valgfrie argumenter; højde og bredde.

Når disse inkluderes, bliver dine muligheder således flere.

Her i eksempel 2 har vi nogle tal for alle hverdage i fire uger:

Nu vil vi gerne have tallene for uge 2.

Da resultaterne fra “FORSKYDNING”-funktionen er i mere end én celle, er det nødvendigt at indtaste argumenterne højde/bredde.

I dette tilfælde, hvor fokus er hele uge 2, har vi brug for at sætte en højde, som indbefatter alle ugedagene.

Derfor vil formlen i dette tilfælde se sådan ud:

Herefter dukker data op med en højde på 5 celler og en bredde på 1:

Vi kunne også bruge en ekstra funktion til at oprette en formel til at tilføje alle talværdier i dette område; SUM funktionen.

Her vil vi måske have summeret indholdet i den række som vi netop har forskudt. 

Derfor omslutter vi formlen med forskydningen med SUM():

Og vi får så resultatet på 125, som er uge 2s samlede tal.

Og at bruge forskydning sammen med andre funktioner, giver i flere tilfælde rigtig god mening – nu har vi fået introduceret det med SUM, men lad os lige tage et sidste eksempel:

Eksempel 3: Sammen med andre funktioner

Som sagt har vi lige prøvet at kombinere FORSKYDNING med funktionen SUM i slutningen af eksempel 2.

Lad os fortsætte. Ved at kombinere FORSKYDNING med andre funktioner, kan man få nogle interessante formler.

I dette eksempel bruger vi funktionen MIDDEL.

Vi har her en tabel med klassegennemsnitlige testresultater inden for de givne karakterer 4-12.

Her vil vi gerne have et gennemsnit for årgangen fremfor klassebestemt.

Derfor kan vi bruge funktionen MIDDEL() til at udregne dette af vores forskydning:

Udenom forskydningen er MIDDEL funktionen.

Selve forskydningen har reference i B2 (jeg har jeg tænkt lidt forud og har låst værdien for at gøre kopieringen lettere).

Herefter sker forskydningen 1 ned og 1 hen fra referencen, hvor højden sættes til 1, mens bredden sættes til 3 for således at dække alle tre klasser.

Hermed får vi et gennemsnit på tværs af de tre klasser:

Nu skal vi regne de andre gennemsnit ud og trækker i hjørnet på udregningen og kopierer formlen.

Dette giver et lidt ensformigt resultat (vores reference er låst):

Nu er det lige ud af landevejen – vi skal kun rette rækken til i vores formel.

I vores anden udregning skal rækken i stedet for 1, nu være 2 osv.:

Når du er færdig med de sidste udregninger, skulle du gerne have følgende resultater:

Du har nu et grundlæggende kendskab til Excel-funktionen FORSKYDNING og kan bruge den alene eller i kombination med andre funktioner.

Du har tilmed fået det lidt i fingrene gennem vores øvelsesfil, baseret på eksemplerne.