Indholdsfortegnelse
Tilføj baggrundsfarve
I stedet for at du f.eks. skal indsætte en farvet kasse eller bruge et tema, kan du blot bruge knappen ‘Sidefarve’ til at give dit dokument en anden baggrundsfarve.
Du finder ‘Sidefarve’ under fanen ‘Design’:
Her kan du vælge forskellige farver og få flere farver frem under knappen.
Du kan også tage skridtet videre, hvor du under ‘Effekter’ (under ‘Sidefarve’) kan tilføje graduering, tekstur, et mønster eller et billede.
Her kan du lege lidt med effekterne, til du rammer det rigtige.
Ved mønstre og teksturer, gentages det side om side for at udfylde hele siden.
Ændr eller fjern baggrundsfarve
På samme måde som du indsatte baggrundsfarven, kan den ændres eller fjernes.
Her vælger du blot en anden farve under ‘Sidefarve’ eller vælger ‘Ingen farve’, hvis du ønsker den tilbage til standard.
Tip: Når du skal udskrive
Du får lige et ekstra tip med på vejen.
Hvis du har tilføjet en baggrundsfarve til dit Word-dokument, som du vil udskrive, skal du tjekke om denne indstilling er slået til.
Det drejer sig om ‘Udskriv baggrundsfarver og billeder‘.
Du finder indstillingen ved at gå til ‘Indstillinger’ under fanen ‘Filer’.
Her går du til fanen ‘Vis’ i dialogboksen, hvor du skal markere ‘Udskriv baggrundsfarver og billeder‘:
Sådan!
Du kan nu ændre dit Word-dokuments udseende ved at tilføje baggrundsfarve – og du ved også, hvordan du fjerner det igen.
Dertil har du fået et råd med på vejen omkring udskrivning.
Lær mere om layout i Word
Vi har andre artikler om opsætning og layout i Word. Måske det kunne have interesse?
Sådan laver du en folder/brochure
– find artiklen her
Sådan installerer og ændrer du skrifttype
– find artiklen her
Sådan opretter du spalter
– find artiklen her
Sådan indsætter og tilpasser du billeder
– find artiklen her
Eller lær mere om at indsætte baggrunde i PowerPoint eller skifte baggrund på Teams.