Sådan ændrer du størrelse på din PowerPoint-slides
I PowerPoint kan du ændre størrelsen og formen på dine slides.
Dette kan være praktisk alt efter formålet med præsentationen; hvilken skærm det skal vises på, men også for at gøre udskrivning lettere.
PowerPoint har to prædefinerede størrelser: ‘Standard’ (4:3) og Widescreen (16:9).
Til trods for navnet på den 4:3, er 16:9 som oftest standard i dag og bliver ofte anbefalet da dette (som vores tv i dag) passer bedst på skærmen.
Det står dig dog frit for hvilket format du ønsker – og du kan også få en Brugerdefineret slidestørrelse.
Jeg vil nu vise dig hvordan du ændrer størrelsen på dine slides i PowerPoint – nemt og hurtigt.
Indholdsfortegnelse
Sådan skifter du slidestørrelse
Du kan hurtigt ændre slidestørrelsen i din præsentation.
Under fanen ‘Design’ vælger du ‘Slidestørrelse’:
Her finder du dine mulighederne: Standard (4:3), widescreen (16:9) eller Brugerdefineret slide størrelse.
Standard slidestørrelser
Klikker du på en af de to prædefinerede, vil præsentationens slides ændre sig.
Kan PowerPoint ikke skalere indholdet automatisk, dukker denne dialogboks op:
Her vælger du den indstilling, som passer bedst:
Maksimer:
Større størrelse af slideindhold, når det skaleres til en større slidestørrelse.
Hvis du vælger denne indstilling, kan det medføre, at dit indhold muligvis ikke passer ind i sliden.
Sørg for tilpasning:
Mindsker størrelsen på dit indhold, når du skalerer til en mindre slidestørrelse.
Dette kan få indholdet til at virke mindre, men du vil kunne se alt indholdet på din slide.
Når du ændrer slidestørrelsen for en præsentation, gælder den størrelse, som du vælger, kun for den pågældende præsentation.
(De næste præsentationer du laver, vil være i standardformatet – i dag typisk widescreen 16:9)
Brugerdefinerede slidestørrelser
Ønsker du selv at bestemme størrelsen på dine slides, vælger du ‘Brugerdefineret slidestørrelse..’ under ‘Slidestørrelse’.
Herefter får du en dialogboks, hvor du kan indstille formatet manuelt. Her kan du også ændre retningen på dine slides; om de skal være stående eller liggende:
Herefter kan du ligeledes blive spurgt om du vil ‘maksimere’ eller ‘Sørg for tilpasning’, hvis PowerPoint ikke automatisk kan gøre det.
Hvis du er sprunget hertil, så rul lidt op og læs mere om mulighederne under standardstørrelserne 4:3 og 16:9.
Retning og størrelse gælder for alle slides i præsentationen.
Du kan ikke have special-slides med andet format.
Gem en brugerdefineret størrelse
Skal du bruge samme brugerdefinerede format igen, kan du gemme det som aktuelt tema.
Når du har gjort ovenstående, gør du følgende:
1: Under fanen ‘Design’ klikker du på pilen ‘Mere’ i nederste højre hjørne i gruppen ‘Temaer’:
2: Vælg ‘Gem aktuelt tema’ og navngiv skabelonen, hvorefter du trykker ‘Gem’.
3: Dit tema vil nu befinde sig i temaerne, under ‘Brugerdefineret’ – blot klik på pilen ‘Flere’.
4: Du kan nu højreklikke på det nye brugerdefinerede tema og vælge ‘Angiv som standardtema’.
Du vil næste gang du åbner PowerPoint, få vist dit standardtema øverst til venstre i temagalleriet.
Når du vælger det, vil alle slides have den brugerdefinerede størrelse, du har valgt som standard.
Sådan!
Du kan nu tilpasse størrelsen på dine slides, som du ønsker.
Laver du en brugerdefineret størrelse, kan du nu også gemme det som et tema.