Tag et skærmbillede på din Windows PC (Screenshot)
Skærmbilleder kan bruges til at hav af forskellige ting – og der er hele to metoder til det på Windows.
Lær at tage et skærmbillede på din Windows PC med disse to lynhurtige tips 🔥
Det lærer du!
Tag screenshot af hele skærmen med ‘print screen’-tasten
Der er to forskellige måder at tage screenshots på.
Den hurtigste måde at tage screenshots på er ved at bruge genvejen ‘print screen’ på dit tastatur.
Trin 1: Tryk på Windows + print screen på dit tastatur
Tryk på Windows-knappen + Print screen (PrtScr) samtidig:
Du vil nu opleve, at din skærm bliver grå et øjeblik, mens din computer tager et screenshot.
Med denne metode tager du et screenshot af hele skærmen på én gang.
Hvis du ønsker at tage et screenshot af en mindre del af skærmen, skal du anvende klippeværktøjet. Det forklarer vi nærmere om længere nede 👇
Trin 2: Lokalisér dit screenshot
Dit screenshot bliver automatisk gemt i mappen “Skærmbilleder” lokalt på din computer.
Du finder den ved først at finde mappen der hedder “Billeder” på din computer, og dernæst gå ind i mappen “Skærmbilleder”.
Så ligger dit screenshot klar til dig, og du kan åbne det i dit foretrukne program for at redigere det eller bruge det, som det er.
Voila! Sådan tager du et screenshot med genvejstasten print screen.
Slet ikke så svært, vel? 😎
Tag skærmbilleder med klippeværktøjet
Hvis ikke du vil have et billede af hele skærmen, men blot ønsker en del af den, kan du bruge “Klippeværktøj”, som findes på din Windows pc.
Værktøjet giver dig mange muligheder for at tilpasse dit skærmklip, både før du tager det og efter – jeg lover, at det er supersmart
Trin 1: Find klippeværktøjet frem ✂️
Først skal vi finde klippeværkøjet frem.
Søg efter “Klip” nede i søgefeltet, som findes nederst til venstre i startmenuen.
OBS: Klippeværktøjet hedder måske “Snipping tool” på din computer, så hvis der ikke kommer noget frem under “Klip” så søg på “Snip”.
Venstreklik nu på ikonet (eller tryk ‘Enter’).
Nu vil klippeværktøjet åbne, og her finder du et par forskellige muligheder, som vi lige gennemgår.
Trin 2: Vælg typen af skærmklip
Du kan vælge flere forskellige typer af skærmklip, når du åbner klippeværktøjet, herunder frihåndsklip, rektangulært klip, vinduesklip eller fuldskærmsklip (ligesom før).
For nu vælger vi rektangulært klip til formålet:
Trin 3: Tag et screenshot
Klik på knappen til venstre på menulinjen for at tage et nyt skærmbillede:
Du vil nu kunne “klippe” den del af skærmen, du gerne vil tage et screenshot af, ud ved at trække musen hen over skærmen:
Når du slipper musen, vil dit screenshot dukke op i klippeværktøjet som nedenfor.
Herfra kan du enten gemme det på din computer, eller du kan kopiere det til din udklipsholder og indsætte det direkte, hvor du skal bruge det:
Trin 3: Tilpas dit skærmbillede
Du kan også redigere dit screenshot direkte i klippeværktøjet ved at bruge værktøjets indbyggede redigeringsfunktioner:
Det er megasmart, hvis du har brug for en lynhurtig måde at fremhæve bestemte informationer i dit screenshot 🤩
Trin 4: Tag screenshot med forsinkelse
En sidste ting, du skal vide, er, at du kan tage skærmbilleder med forsinkelse i Windows. En slags udløser-funktion – men, du ved, bare for skærmbilledet 😎
Klik her for at vælge hvor meget du vil forsinke dit skærmbillede:
Nu tager du blot et screenshot præcis ligesom før – men nu har du tid til at få alting i orden, indtil skærmbilledet tages.
Dét er da smart, ikke? 🤓
Godt gået! Hvad så nu?
Stærkt! 💪 Du har nu lært to forskellige måder at tage og tilpasse skærmbilleder på i Windows:
- Via print screen knappen på dit tastatur
- Via klippeværktøjet på Windows pc
Uanset hvad tænker jeg, at du gerne vil benytte dine skærmbilleder til noget, ikke?
Hvad med at sætte dem ind i en lækker PowerPoint-præsentation? 😇
Mit gratis online kursus i PowerPoint lærer dig alt det, du skal vide, for at lave professionelle præsentationer i PowerPoint – og så tager det kun 30 minutter, så skynd dig at tilmelde dig i dag.
Andre ressourcer
Hvis du har brug for andre tips til Microsoft Office-pakken, kan du altid hoppe over på min blog. Her giver jeg jævnligt tips til både PowerPoint, Excel, Word m.fl.
Du kan for eksempel lære, hvordan du ændrer komma til punktum i Excel, eller hvordan du indsætter og redigerer billeder i PowerPoint.
Det er nemt, hurtigt og bedst af alt: GRATIS 😍