Sådan indsætter du symboler og specialtegn i Excel

Jeg er blevet kontaktet af Nanna, som har følgende spørgsmål:

“Er vant til at arbejde med Excel, men lige startet på HD og der er jo spændende tegn, som jeg ikke ved hvordan jeg finder i Excel, f.eks. Delta, pi, Sumtegn, i potens osv.” Nanna

Og mange af os kender problemet.

Nogle gange rækker + – * og / bare ikke helt til det man gerne vil illustrere, og på mange uddannelser bruger man andre symboler som Δ Σ μ og λ – blandt andet HD-studiet.

Det er heldigvis ganske nemt at lære!

Følg med her for hurtigt og nemt at lære hvordan man indsætter symboler og specialtegn i celler!

 

I menulinjen går du ind i fanen “indsæt”.

1   Derefter kigger du i højre side af menulinjen og under gruppen “Symboler” klikker du på knappen “Symbol”.

2Der kommer et vindue frem hvor du markerer det symbol du vil indsætte og trykker på knappen “Indsæt”.

Hvis du leder efter et specialtegn som © eller lignende, findes de under fanen “specialtegn”.

3

Man kan i “Undersæt” sortere efter hvilke symboler man leder efter.

Tip: De fleste økonomiske og matematiske tegn der bruges på videregående uddannelser i Danmark findes under græske tegn og/eller matematiske termer.

Det kan for eksempel komme til at se sådan her ud: 4

Nu har du lært at indsætte symboler og specialtegn i celler i Excel!

Vil du have guiden til specialtegn og symboler som PDF?

Så få den som PDF – klar til at blive gemt på din computer eller udskrivning. Klik blot på knappen herunder og download guiden med det samme.

Lær også hvordan du indsætter tegn og symboler i Word!