Ændr nemt baggrundsfarven i dit Word-dokument

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Du kan let peppe dit Word-dokument op med en anden baggrundsfarve.

Dette er en anden mulighed end f.eks. at bruge temaerne, som du finder i Word.

Om 2 minutter ved du, hvor du skal trykke for at ændre baggrundsfarven i dit Word-dokument.

Tilføj baggrundsfarve

I stedet for at du f.eks. skal indsætte en farvet kasse eller bruge et tema, kan du blot bruge knappen ‘Sidefarve’ til at give dit dokument en anden baggrundsfarve.

Du finder ‘Sidefarve’ under fanen ‘Design’:

Eksempel på ændring af sidefarve

Her kan du vælge forskellige farver og få flere farver frem under knappen.

Du kan også tage skridtet videre, hvor du under ‘Effekter’ (under ‘Sidefarve’) kan tilføje graduering, tekstur, et mønster eller et billede.

Her kan du lege lidt med effekterne, til du rammer det rigtige.

Ved mønstre og teksturer, gentages det side om side for at udfylde hele siden.

Effekter under sidefarve

Ændr eller fjern baggrundsfarve

På samme måde som du indsatte baggrundsfarven, kan den ændres eller fjernes.

Her vælger du blot en anden farve under ‘Sidefarve’ eller vælger ‘Ingen farve’, hvis du ønsker den tilbage til standard.

Fjern sidefarve

Tip: Når du skal udskrive

Du får lige et ekstra tip med på vejen.

Hvis du har tilføjet en baggrundsfarve til dit Word-dokument, som du vil udskrive, skal du tjekke om denne indstilling er slået til.

Det drejer sig om ‘Udskriv baggrundsfarver og billeder‘.

Du finder indstillingen ved at gå til ‘Indstillinger’ under fanen ‘Filer’.

Her går du til fanen ‘Vis’ i dialogboksen, hvor du skal markere ‘Udskriv baggrundsfarver og billeder‘:

Printerindstilling

Sådan!

Du kan nu ændre dit Word-dokuments udseende ved at tilføje baggrundsfarve – og du ved også, hvordan du fjerner det igen.

Dertil har du fået et råd med på vejen omkring udskrivning.

Lær mere om layout i Word

Vi har andre artikler om opsætning og layout i Word. Måske det kunne have interesse?

Sådan laver du en folder/brochure
find artiklen her

Sådan installerer og ændrer du skrifttype
find artiklen her

Sådan opretter du spalter
find artiklen her

Sådan indsætter og tilpasser du billeder
find artiklen her