Sådan viser du skjulte kolonner i Excel
(trin-for-trin)

At skjule kolonner er en smart feature i Excel, der hjælper dig med kun at kigge på de dele af Excel-arket der er relevante.

Men hvordan er det lige du får de skjulte kolonner frem igen, så du kan se dem? 🙂

Det gennemgår jeg her, trin for trin (det er super nemt).

Vis skjulte kolonner i Excel

Når dit ark indeholder skjulte kolonner, ser det sådan her ud:

Og er altså kendetegnende ved:

  • At du kan se et spring i kolonnerne, dvs her går kolonnerne fra A -> D, og skulle selvfølgelig normalt gå fra A -> B -> C -> D, mv.
  • At der er 2 små streger mellem kolonnerne i toppen (for enden af den grønne pil på billedet), i stedet for én

Metoden du skal bruge til at få dem vist igen afhænger af din situation:

Vis skjulte kolonner i et specifikt område af Excel-arket

  1. Hold musen over kolonnen til venstre for de skjulte kolonner, i dette tilfælde kolonne A
  2. Hold nu venstre musetast nede
  3. Træk musen over de skjulte kolonner, i dette tilfælde hen til og med kolonne D
  4. Giv slip
  5. Højreklik på enten kolonne A eller D
  6. Vælg “Vis”

Og nu er de skjulte kolonner vist igen 🙂

Vis ALLE skjulte kolonner i et Excel-ark

Hvis der er flere områder med skjulte kolonner, og du vil være sikker på at få vist dem alle, så gør følgende i stedet:

  1. Marker ALLE celler i arket ved at bruge genvejstasten Ctrl + A 2 gange
  2. Højreklik på en tilfældig kolonne
  3. Vælg “Vis”

Så vises ALLE skjulte kolonner 💪

Konklusion

At vise skjulte kolonner i Excel er en vigtig færdighed for enhver, der arbejder med store mængder data.

Og metoden til at vise skjulte rækker er faktisk præcist den samme, bare marker og højreklik på rækkerne i stedet 💡

Proximo anbefaler