Sådan virker referencer i Excel – trin for trin

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Når du laver referencer i dine celler, gør du det nok uden at tænke videre over det. Du klikker intuitivt på det, som du skal bruge eller skriver cellereferencen.

Dog, som du bliver mere og mere hårdfør i Excel, er det en fordel (hvis ikke forudsætning) at forstå hvordan og hvornår forskellige typer referencer virker.

Bare rolig – jeg lover, at det ikke er så svært.

Jeg vil nu gennemgå absolutte, relative og blandede referencer.
Hæng på! Om 10 minutter har du styr på dine cellereferencer 💪.

Download øvelsesfilen

Inden du går i gang med resten af guiden, så download øvelsesfilen og følg de trin jeg viser dig.

Download øvelsesfil
Download øvelsesfil

*Denne artikel er skrevet om Excel 2019 til Windows, men gælder også for Excel 2010, 2013 og 2016.
Læs alt om Office 2019/Office 365 og opgrader din Office version her.

Referencer i Excel

Grundlæggende findes der to typer referencer i Excel: Relative eller absolutte – og så blandingen imellem disse to.

Det betyder, at en celles reference kan være relativ, absolut eller begge dele.

Jeg gennemgår nu de forskellige referencetyper – du kan prøve dem af i øvelsesfilen.

Relative referencer

Cellereferencer er som standard relative, hvilket betyder at cellen er sat i forhold til den celle, som du laver formlen fra.

Dette er således den mest almindelige type cellereference, som du bruger i Excel.

Eksempel: Hvis du f.eks. refererer til celle A3 fra celle C3, refererer du egentligt bare til en celle, som er to kolonner til venstre for C-kolonnen.

Det relative ses tydeligt når/hvis du kopierer formlen.

Her ændres cellereferencen automatisk, når du kopierer det fra én celle til en anden. Derfor kaldes dette en relativ reference.

Så hvis du kopierer formlen til f.eks. rækken nedenunder, ændres referencen så C4 vil kalde på A4. Og så fremdeles.

Du kan lave relative referencer på to måder:

  • Klikke på cellen
  • Skrive placeringen på cellen, f.eks. A3.

Vi tager lige et eksempel:

Eksempel på relativ reference

Her ser du at placeringen på cellerne bliver kaldt ind. Trykker du enter får du resultatet.

Der hvor det, som sagt, bliver interessant er når du kopierer funktionen ned – her kan du udregne resten af totalerne ved blot at trække i den grønne kasses hjørne:

Eksempel på udregning med relative referencer

Når du slipper, får du resultaterne.

Når vi klikker i en af cellerne, kan vi se at formlen har ændret sig og tager de relative celler, ud fra hvad formlen lagde op til: nemlig at lægge B og C cellen sammen på rækken:

Eksempel på relative referencer

Relative celler er især nyttige, når du skal vælge en matrix af celler.

Altså: Med relative cellehenvisninger sættes cellerne, i en formel, i forhold til hvor formlen er indtastet.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Absolutte referencer

Absolutte referencer er modsætningen til relative referencer:

Referencerne ændrer sig ikke ved kopiering af formlen.

Du kan sige, at du med en absolut reference, har låst cellen i din formel.

Det kan være at du f.eks. har en celle, som altid skal indgå som en faktor i en udregning.

Lad os tage et eksempel. Vil vi i stedet gerne udregne de forskellige kontorers andel af salget pr. kvartal, så får vi brug for en absolut reference:

Eksempel på andel af salg

I første række gik det jo fint med at udregne andelen af salget hos Nord.

Der problemet opstår, er når formlen kopieres:

Eksempel på fejl ved relativ reference

Her rykkes alle celler jo relativt – også vores total af salget.

Derfor skal vi have gjort B17 (med 1. kvartals total) til en absolut reference.

Du laver en absolut reference ved indsættes dollartegn før referencerne til både række og kolonne. På den måde låses cellens placering både på rækken og kolonnen:

Eksempel på absolut reference

Når du så kopierer formlen igen, ved at trække i hjørnet, så forbliver B17 den samme:

Eksempel på absolutte referencer

Du kan bruge en genvej til at låse referencerne – klik på F4!

(Læs mere om det i denne artikel)

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Blandede referencer

Du kan også komme i en situation, hvor du har brug for en blandet cellereference. Så en celle både indeholder en relativ og en absolut reference – denne er således kun delvist låst.

Den absolutte reference låser både kolonne og række, hvor den blandede reference kun låser én af dem og ikke begge.

Blandede referencer er således oplagt, hvis du har brug for at låse enten kolonnen eller rækken.

Dette gøres ved kun at indsætte ét dollartegn i stedet for to.
Det gør du ved den del af cellen, som du ønsker låst. Her skal der være et foranstillet dollartegn.

Eksempel:

A$1 Relativ kolonne og absolut række
$A1 Absolut kolonne og relativ række

I vores eksempel vil vi sagtens blot kunne låse rækken og ikke kolonnen og få samme resultat:

Eksempel på blandede referencer

I langt de fleste tilfælde vil du dog kunne bruge en absolut reference og dermed låse referencen helt med de to dollartegn.
(Og kun i få tilfælde have behovet for kun delvist at låse cellereferencen).

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Opsummering

Du har således to typer referencer, som også kan blandes.

Det der afgør referencetypen er dollartegnet -Du kan således blande absolutte og relative referencer, afhængigt af hvor og hvor mange $ du indsætter:

F.eks.
Referencetype
$A$1 Absolut
A$1 Blandet; relativ kolonne og absolut række
$A1 Blandet; absolut kolonne og relativ række
A1Relativ

 

Sådan!

Du kender nu forskellen på relative og absolutte cellereferencer – og hvordan du kan blande dem.

Lær mere om at arbejde med referencer

I forbindelse med referencer, er genvejen F4 fantastisk at kunne – læs om den her.
F4 indsætter dollartegnet, som bruges til absolutte og blandede referencer, hvor cellen låses helt eller delvist i en formel.

Lær hvordan det helt virker i artiklen.