Sådan indsætter du hurtigt tegnet for promille i Excel (‰)
Promille-tegnet (‰) er et matematisk symbol, der bruges til at repræsentere en del af tusind.
Det er især nyttigt i statistik, videnskab og økonomi, hvor det er nødvendigt at udtrykke små procentdele præcist.
For eksempel, i stedet for at sige “0,1%”, kan du sige “1‰”.
Lad os kigge på hvordan du indsætter det👀
Indsæt promille symbolet i Excel
Der er flere måder at indsætte promille-tegnet i Excel på. Her er to:
Metode 1: Kopier og indsæt
En af de nemmeste måder at indsætte promille-tegnet i Excel på er ved at kopiere den fra denne guide 😁
Her er det:
‰
Marker det og kopier det med Ctrl + C.
Gå over i den celle i Excel hvor du vil indsætte det og brug genvejen Ctrl + V til at indsætte det.
Nemmere bliver det ikke!
Metode 2: Indsæt promilletegn fra menulinjen
En anden metode til at indsætte promille-tegnet i Excel er ved hjælp af Symbol dialogboksen. Her er trinene:
Trin 1: Klik på fanen “Indsæt”.
Trin 2: Vælg “Symbol” i gruppen “Symboler”.
Trin 3: I dialogboksen, der åbnes, skal du scrolle ned, indtil du finder promille-tegnet (‰).
Trin 4: Klik på promille-tegnet og derefter på “Indsæt”.
Promille-tegnet er nu indsat på det valgte sted.
Denne metode er lidt mere tidskrævende end den første, men den har den fordel, at du ikke er afhængig af at kunne finde promilletegnet online 🙂
Hvornår bruges promille tegnet?
Du kan bruge promille tegnet for at angive at noget er i tusindedele, hvilket også er tiendedele af procent.
Her skal du huske tilbage på folkeskolematematikken og se på omregning af decimaltal til procent.
1 (en hel) = 100%
0,1 (en tiendedel) = 10%
0,01 (en hundrededel) = 1%
0,001 (en tusindedel) = 0,1% = 1‰ (én promille)
Konklusion
At indsætte promille-tegnet i Excel er ikke så svært, vel?
Jeg håber du, udover at vide hvor tegnet er, ved mere om hvad en promille er, end før du læste denne guide 🙂