Outlook signatur skabelon: Hent vores mail signatur her
En professionel mail signatur i Outlook kan gøre underværker for, hvordan dine modtagere opfatter dig.
Den giver din modtager vigtige informationer om, hvem du er, hvor du kommer fra, og hvordan de kan kontakte dig.
Vi har lavet en skabelon til en helt simpel, men flot mail signatur, der er lige til at downloade og importere til Outlook – nemmere bliver det ikke! 😍
Download skabelon til mail signatur
Det kan være svært at lave en mail signatur, du kan lide.
Derfor har vi gjort det hårde arbejde for dig og lavet en simpel, men professionel skabelon til dig.
Alt, du skal gøre, er at downloade og følge guiden til at importere den nedenfor 👇
Trin 1: Download skabelonen
Den ser sådan her ud:
Importér skabelonen til Outlook
Når du har downloadet skabelonen, skal den selvfølgelig importeres til Outlook, så du kan bruge den 🤯
Trin 1: Åbn skabelonen i Word
Åbn “Stifinder”, og find den downloadede skabelon under “Overførsler”:
Skabelonen åbner nu i Word.
Trin 2: Indtast dine oplysninger
Erstat teksten i skabelonen med dine egne oplysninger om dit navn, website, mail mm.
Det gør du helt simpelt ved at markere den tekst, du vil erstatte, og skrive din tekst:
Din signatur er nu klar til at blive importeret til Outlook.
Trin 3: Kopier signaturen fra Word
Du kopierer signaturen ved at holde musen over signaturen og klikke på det lille kryds ikon i øverste venstre hjørne for at vælge alle elementerne i signaturen.
Højreklik på signaturen og klik på “Kopiér” eller tryk på CTRL + C:
Din mail signatur er nu kopieret til udklipsholderen.
Trin 4: Opret en ny signatur i Outlook
Åbn Outlook.
Klik “Ny mail”:
Et nyt vindue med din tomme mail vil nu åbne.
Klik på det lille “Signatur”-ikon i værktøjslinjen øverst til højre og klik på “Signaturer”:
Klik på “Ny”, navngiv din nye signatur, og klik på “OK”:
Trin 5: Indsæt skabelonen i Outlook
Indsæt nu signaturen ved at klikke i tekstfeltet under “Rediger signatur”.
Klik på CTRL + V eller højreklik i feltet og klik på “Behold kildeformatering” under “Indstillinger for Sæt ind”:
Sådan! Nu er din signatur kopieret ind i Outlook ✨
Gem signaturen ved at klikke på “Gem” og derefter på “OK”:
Trin 6: Indsæt signaturen i dine e-mails
Når du vil indsætte din signatur i dine e-mails, klik på signatur-ikonet og derefter på din signatur fra dropdown-menuen:
Nemmere bliver det næsten ikke 😎
Sådan! Hvad så nu?
Mums! Du har nu en professionel mail signatur i Outlook og er klar til at sende flotte e mails ud i verden 🤩
Vil du blive endnu mere effektiv til at arbejde i Microsoft Outlook?
Så tilmeld dig mit gratis online kursus i Outlook!
På blot 30 minutter får du mine bedste tips til at fordoble din produktivitet, så du kan få endnu mere ud af din arbejdsdag 💪
Andre ressourcer
Har du brug for flere tips, tricks og hurtige guides til Microsoft Office? 🧠
På min blog finder du guides til både Outlook, Word, PowerPoint og mange flere.
Hvis du vil være i stand til at lave din helt personlige signatur til dine e-mails, kan du for eksempel lære at lave din egen Outlook mail signatur fra bunden, eller du kan følge denne guide og lære, hvordan du indsætter emojis i Word.