Sådan laver du et flowchart i Word
(4 nemme trin)

Et ‘Flowchart’ viser normalt sekventielle trin i en opgave, proces eller arbejdsgang.

Flowchart

Word har mange foruddefinerede ‘SmartArt’-skabeloner, som du kan bruge til at lave dit flowchart. Herunder layouts, som kan indeholde billeder.

Du har således mange muligheder for at lave et flowchart direkte i Word.

Jeg vil i det følgende vise dig i 4 nemme trin, hvordan du laver et flowchart i Word.

Trin 1: Find ‘SmartArt’

Under fanen ‘Indsæt’ klikker du på SmartArt’ i gruppen ‘Illustrationer’.

SmartArt knap

Trin 2: Udvælg skabelon

Vælg den ønskede SmartArt-skabelon blandt valgmulighederne.

Her finder du et hav af forskellige muligheder til afbildning af netop dét, som du har behov for.

SmartArt grafik muligheder

Trin 3: Indsæt tekst eller billeder

Eksempel på Flowchart / SmartArt

Du kan her skrive direkte på selve figuren eller i kassen ved siden af.

Her kan jeg blandt andet tilføje flere punkter til mit eksempel ved at trykke ‘Enter’ eller trykke på ‘Tilføj punkttegn’ i menuen under ‘SmartArt-design’.

Tilpas tekst i SmartArt

Ønsker du at bruge billeder i dit flowchart, skal du vælge skabeloner designet til dette.

Det er denne hvor du kan se billede-ikonet:

Eksempel på flowchart med mulighed for billeder

Trin 4: Tilpas dit flowchart

I Word har du ydermere en række muligheder for at tilpasse og personliggøre flowchart skabelonerne – på en række områder.

Klikker du ind på fanen ‘SmartArt-design’ får du serveret en god stak tilpasningsmuligheder, som vi nu vil se lidt nærmere på.

Dette gælder alt fra farver til antal af elementer i dit flowchart.

SmartArt menuen

Alt efter dit valg af skabelon vil forskellige muligheder give mening. Du kan blandt andet ved hjælp af knapperne i menuen, hæve og sænke punkterne i dit flowchart.

Dette er f.eks. brugbart hvis du har punkter med flere niveauer af underpunkter som skal rykkes op eller ned i niveau.

Ligeledes kan du flytte op og ned på punkterne ved hjælp ‘Flyt op’ og ‘Flyt ned’.

Tilpas punkter i SmartArt

Skift farver og stil

Du kan hurtigt ændre samt finpudse dit flowchart ved at ændre tilføje stilændringer, såsom farver og effekter.

Du finder også disse muligheder under fanen ‘SmartArt-design’.

Eksempel på farveforslag og effekter i SmartArt-design

Du kan holde musen hen over de forskellige forslag til f.eks. farver, hvorefter du kan se designet på dit eget flowchart.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Tilføj eller slet elementer

Du kan tilføje nye elementer af figuren ved at klikke på ‘Tilføj figur’ under fanen ‘SmartArt-design’.

Her har du forskellige muligheder, alt efter hvad du har brug for.

Jeg har i eksemplet indsat et ekstra element i min figur, efter de andre.

Tilføj figur til SmartArt

Ligeledes kan du fjerne et element ved at klikke på elementet så det bliver markeret og tryk ‘Delete’ på dit tastatur eller højreklik på din mus og vælg ‘slet’.

Flyt elementer

Ønsker du manuelt at flytte eller dreje elementer kan du også godt det. Det gør du bare ved at markere elementet og gøre ved det, som du ønsker. Eksempelvis dreje denne pil:

Flyt element i SmartArt

Gør-det-selv flowchart

Ønsker du selv at designe dit flowchart, uden en skabelon eller blot tilføje andre elementer til din skabelon, så kan du indsætte figurer.

Dette gør du under fanen ‘Indsæt’ hvorefter du vælger figurer (Samme menu, hvor du også fandt ‘SmartArt’).

Sådan!

Du er nu køreklar til at lave nogle lækre flowcharts.

Du kan både benytte skabelonerne, men også tilpasse dem til netop dit behov – samt selv tilføje yderligere elementer/ flowcharts der, hvor skabelonerne ikke slår til.