Sådan indsætter du et billede i en celle i Excel (nemt)

Billeder i Excel? Lyder det underligt?

Det er det faktisk ikke.

I mange tilfælde kan billeder i Excel øge brugeroplevelsen og visualisere dine pointer på en mere engagerende måde 🖼️

Eller fx inkludere logoer i dine ark.

Lad os dykke ned i hvordan du indsætter billeder i Excel, og specifikt i celler.

Indholdsfortegnelse

Indsæt et billede i Excel

Inden du går i gang skal du udvælge et billede du vil indsætte.

Har du fundet det? Super👌

Indsæt billede i en celle

Trin 1: Marker den celle hvor du vil have billedet.

Trin 2: Gå til fanen “Indsæt” i Excel-menuen og klik på “Billeder”.

Trin 3: Hold nu musen over “Placer i celle” og klik på “Denne enhed”.

Trin 4: Find billedet på din computer og klik på “OK” for at indsætte det.

Nu er billedet indsat i selve cellen, og hvis du kopierer cellen, eller ændrer størrelsen på den, følger billedet med 🙂

Indsæt billede over celler

Trin 1: Gå til fanen “Indsæt” i Excel-menuen og klik på “Billeder”.

Trin 2: Hold nu musen over “Placer over celler” og klik på “Denne enhed”.

Trin 3: Find billedet på din computer og klik på “OK” for at indsætte det.

Nu er billedet indsat i Excel-arket, og er ikke forbundet med en specifik celle.

Nu kan du justere dets størrelse og placering, så det passer til dit ark.

Det gør du ved at klikke på billedet for at vælge det, og derefter trække i hjørnerne for at ændre størrelsen.

Du kan også flytte billedet ved at klikke og trække i midten.

Opsummering

At indsætte et billede i en celle i Excel er en simpel proces, der kan gøre dine regneark mere visuelt tiltalende og informativ.

Husk at bruge den metode der passer til din situation.

Et billede siger mere end 1000 ord – am I right? 🙏

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Proximo anbefaler