Sådan indsætter du et sidehoved i Excel
(4 nemme trin)
Du har helt sikkert set et sidehoved (og måske endda sidefod) i dine kollegers Excel-ark.
Men hvordan er det nu liiiige at du selv indsætter det?
Det viser jeg dig her, trin for trin 👌
Hvad er et sidehoved, og hvorfor skal du bruge det?
Et sidehoved er en del af et dokument, der vises i toppen af hver side.
Det er et nyttigt værktøj til at give dine læsere vigtige oplysninger om dokumentet, såsom dets titel, forfatter, dato og sidenummer.
Sidehoveder kan også bruges til at give dit dokument et professionelt udseende og gøre det nemmere at navigere i.
Brugen af sidehoveder i Excel kan være særligt nyttigt, hvis du arbejder med store regneark, der strækker sig over mange sider.
Ved at tilføje et sidehoved kan du hjælpe dine læsere med at holde styr på, hvor de er i dokumentet, og hvilke data de kigger på.
Desuden kan sidehoveder i Excel tilpasses, så du kan tilføje dit eget logo, billeder eller andre designelementer for at give dine regneark et unikt og professionelt udseende.
Indsæt et sidehoved i Excel
Trin 1: Vælg det ark du vil have sat sidehovedet ind, og marker en tilfældig celle.
Trin 2: Gå nu til “Indsæt” fanen og vælg “Sidehoved og sidefod”
Trin 3: Nu kan du redigere sidehovedet, og bl.a. skrive tekst manuelt, eller indsætte automatisk info fra den nye menulinje.
Du kan fx klikke på “Aktuel dato” for at indsætte dags dato – som vil skifte for hver dag du arbejder i filen.
Trin 4: Som du kan se, er hele visningen af dit ark ændret.
Du ser nu arket som en opdeling af sider, hvilket er smart i udskriftsøjemed.
Hvis du bliver træt af den visning (hvilket jeg selv hurtigt gør😅), så skift over til normal visning her, nederst til højre på skærmen.
Opsummering
At tilføje et sidehoved til dit Excel-regneark kan hjælpe med at give det et professionelt udseende, gøre det nemmere at navigere i, og give dine læsere vigtige oplysninger om dokumentet.
Var det ikke rimelig nemt?