Sådan opretter du en Outlook email skabelon (template) – i 4 nemme trin
Skriver du de samme emails igen og igen?
Så brug en email-skabelon og send en hel email med et par klik med musen.
I denne guide viser jeg dig hele processen fra bunden af – i 4 trin!
Opret en Outlook email skabelon i 4 trin
At oprette (og bruge) en email skabelon i Outlook er så nemt som at klø sig i nakken.
Trin 1
Klik på ‘Ny mail’ i fanen ‘Hjem’.
Trin 2
Skriv skabelonen 🙂
Når du bruger skabelonen som en email fremadrettet, får du mulighed for at rette den til før du sender den.
Trin 3
Gem skabelonen ved at klik på ‘Filer’ og derefter ‘Gem som’.
Trin 4
Gem filen som en skabelon.
I ‘Gem som’ boksen vælger du ‘Outlook-skabelon’ på rullelisten og trykker ‘Gem’.
Sådan!
Nu har du gemt din besked som en email skabelon.
Nemt, ikke?
Med nogle få klik kan du bruge din skabelon igen når du har brug for den.
Det gør du sådan her:
Gå til ‘Hjem’ fanen – ikke inde i en ny mail du er ved at sende, men i den generelle Outlook email hovedmenu.
Klik derefter på ‘Nye elementer’, vælg ‘Flere elementer’ og ‘Vælg formular…’.
Vælg ‘Brugerskabeloner i filsystemet’ fra rullelisten og åben den skabelon du vil bruge.
Voila!
Herefter kan du justere din skabelon som det passer dig, og sende den af sted 🙂
Bonus-info: Hvis du åbner en skabelon, skriver i den og derefter gemmer den vil ændringerne IKKE blive gemt i skabelonen.