Gratis budgetskema i Excel – få styr på dit privatbudget i dag

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Budgetskema i ExcelMangler du et overblik over din økonomi?

Ved du ikke helt hvad du bruger dine penge på?

Så læg et privatbudget og få styr på din økonomi!

I denne guide giver vi dig en gratis budgetskabelon, som du kan downloade og bruge med det samme.

Skabelonen er til Excel, og er printvenlig så du nemt kan udskrive dit budget.

Derudover får du vores bedste tips til at spare penge, uden at gå på kompromis med din livskvalitet!

Du behøver ikke at kunne finde ud af Excel for at bruge budgetskemaet.

Download gratis budgetskema

Vi har lavet et 100% gratis budgetskema, som du kan downloade og bruge med det samme

Du kan nemt indtaste din egen økonomi i skabelonen, og lynhurtigt få et overblik over den.

*Budgetskemaet virker til Excel 2007 eller nyere. Vi anbefaler, at du bruger Microsoft 365 så du altid har adgang til den nyeste version af Excel.

Du tror det nok ikke lige nu, men alle (også dig!) kan spare penge hver måned med nogle simple ændringer i økonomien.

Mange betalinger foregår online, og trækkes automatisk fra din konto hver måned.

Det er derfor svært at danne sig et overblik over hvad du bruger dine penge på.

Er din nemmeste rettesnor er om der står + eller – på kontoen i slutningen af måneden?

Vi skal nok hjælpe dig med at ændre det

Og efter du har fået et overblik, lærer du hvordan du sparer penge med vores sparetips!

Trin 1: Hent og åben skemaet

Start med at downloade budgetskemaet, åbne det med Excel og følg anvisningerne i skemaet.

Indtast indtægter udgifter i budgetskema

I arket ‘Guide til brug af skemaet’ får du hjælp til, og eksempler på, hvordan du bruger skemaet.

Trin 2: Undersøg din økonomi

Når du skal til at indtaste dine indtægter og udgifter i budgetskemaet, så stop og tænk dig om!

Det er ikke nok bare at skrive hvad du synedu bruger på bil, mad, forsikring, osv… Det er nemlig meget sjældent at man har en fornemmelse for dette.

Så log ind på din netbank og gå dine transaktioner efter i sømmene

Hvor meget har du brugt på mad den sidste måned?

Hvad med restaurant- og cafébesøg?

Og hvad lød elregningen på, sidste gang?

Der findes også flere forskellige apps der hjælper dig til at få overblik over dine udgifter.

Jeg anbefaler du tager et kig på Spiir app’en.

Kasper Langmann, Partner i Proximo

Trin 3: Skriv det ind i budgetskemaet

I takt med at du undersøger dine udgifter (og indtægter), så skriv dem ind i budgetskemaet.

I skemaet står de poster man typisk har udgifter til allerede… Slet de poster der ikke passer til dig

Udfyld udgifter og slet unødvendige poster

Trin 4: Hvad kan du spare på?

Kig på det udfyldte budgetskema. Kan du lide hvad du ser?

Tænk nu grundigt over hvilke poster du synes er høje og lave.

Og hvilke du bør hæve, eller sænke, i forhold til det liv du gerne vil leve.

Bruger du lidt flere penge end du tjener? Så skru ned for cafébesøgende.

Bruger du mange flere penge end du tjener? Så skal du måske overveje at skille dig af med bilen, eller finde et andet sted at bo.

Har du overskud i økonomien? Fedt! Skal du ikke spare noget af overskuddet op?

Når du overvejer hvilke poster du vil sænke, så vær realistisk.

Det nytter ikke noget at sænke madbudgettet fra 4.000 til 2.000… Men måske er 4.000 til 3.500 et realistisk bud?

Skriv dine ændringer ind i budgetskemaet ✏️

I næste afsnit (efter trin 5) får du Proximos sparetips, som hjælper dig med at sænke dine udgifter.

Trin 5: Evaluer løbende

At få 100% styr på din privatøkonomi er ikke en engangsforestilling.

Det skal du gøre igen og igen for at sikre dig at du er på rette kurs.

Så om 1 måned logger du igen ind på din netbank og tjekker dine udgifter ⏱️

(eller bruger Spiir app’en)

Har du overholdt det du har skrevet i budgetskemaet?

Hvis ikke, hvad kan du så gøre for at overholde det?

Kan du justere målene så de bliver mere realistiske?

Proximos sparetips

Der findes hundredvis af sparetips på nettet…

Vi har sorteret de dårlige væk, og præsenterer dig hermed for de bedste – og mest realistiske – sparetips, opdelt i kategorier:

Internet, mobil og TV

På disse 3 punkter kan du typisk få præcist det samme produkt, men billigere hos en anden udbyder end den du bruger.

Internet og mobil-selskaberne gnider sig i hænderne, når du stadig betaler 349,- for noget de nu tilbyder til 249,-.

Så klik forbi hjemmesiden bredbånd.dk og se hvordan du sparer penge på internet.

Det samme gør sig gældende hos mobil-selskaberne, hvor du typisk kan få samme ydelse, service og dækning langt billigere.

Undersøg mobilmarkedet nemt og hurtigt på mobilabonnement.dk.

Betaler du i dyre domme for enkelte TV-kanaler som Discovery Science eller Eurosport 2? Hvor tit ser du dem egentlig?

Tænk over dit TV behov og se på bredbånd.dk hvad der er at spare (det er ikke så lidt!).

Mad og drikke

Uden mad og drikke, duer helten ikke…

Men det betyder ikke at du skal bruge alle dine surt tjente penge på mad og drikke.

I modsætning til mange andre guides, anbefaler vi at du ikke læser i tilbudsaviser i søgen efter billige mad- og drikkevarer.

Du kommer til at blive lokket af de gode tilbud, og i sidste ende får du købt noget du ikke har brug for.

Lav i stedet en madplan over det du vil spise i løbet af ugen, og køb ind til det én gang om ugen 

Så foretager du færre impulskøb, som slik og sodavand (hvilket i øvrigt også hjælper dig med at holde vægten!).

Forsikringer

Det estimeres at du kan spare ca. 3.000,- om året ved at skifte til et billigere forsikringsselskab.

Og på dette område hænger pris og kvalitet ikke altid sammen…

Har du en fagforening som også tilbyder forsikring? Så hiv fat i dem og få et tilbud – de er typisk billigere end de store forsikringsselskaber.

Ligegyldigt hvad så tjek på forsikringsguiden.dk om du betaler for meget for din nuværende forsikring.

Det kan godt betale sig!

Dårlige forbrugsvaner

Dårlige forbrugsvaner sætter en stopper for enhver god økonomi.

Typisk er det små udgifter, der tilsammen bliver flere tusinder af kroner om året.

Gør du en (eller flere) af følgende?

  • Køber du ½ liters sodavand i frokostpausen eller på vej til/fra arbejde?
  • Køber du to-go kaffe?
  • Køber du ting i “gratis” mobilspil i ny og næ?

Så skriv dem ind i budgetskemaet og se hvor mange penge du bruger på disse ting om måneden… Det er nok ikke så lidt!

Og det er “nemme” penge at spare, som du kan bruge til vigtigere ting.

Sådan!

Nu har du læst vores fif til at spare penge i hverdagen.

Du har ført dine indtægter og udgifter ind i et budgetskema, og fået et overblik over din økonomi.

Du har altså nu lært at føre budget i Excel!

Godt gået

Skriv en aftale i din kalender, hvor du logger ind på din netbank og gennemgår månedens udgifter.

Så sikrer du at din økonomi ikke løber løbsk!

På den måde giver du dig selv muligheden for at leve det liv du vil, på den længere bane.

Hvis du ikke har downloadet budgetskemaet endnu, så gør der her: