Sådan laver du nemt et årshjul i PowerPoint – inklusiv gratis skabelon

Skrevet af Kasper Langmann, Microsoft Office Specialist.

Eksempel på årshjul i PowerPointÅrshjulet er et diagram som giver overblik over årets vigtige opgaver.

Det bruges typisk til at bryde virksomhedens overordnede strategi ned i mindre projekter og visualisere dem.

Hvornår skal der fx udarbejdes budget og nye driftsmål? I februar?

Hvad med højsæsonen, hvornår er den nu?

Eller rapportering til resten af koncernen?

Alt dette (og meget mere!) holder du styr på med et årshjul.

Download gratis årshjul-skabelon

Har du ikke tid til at lave et årshjul?

Så har jeg lavet en 100% gratis skabelon til dig, som du kan downloade og bruge med det samme

Og du kan nemt tilpasse årshjulet så det passer til netop din situation.

Lav dit eget årshjul i PowerPoint

I PowerPoint kan du nemt indsætte et årshjul du selv kan tilpasse med Solstråle-diagrammet.

Et færdigt årshjul ser sådan her ud:

Færdigt årshjul eksempel

Solstråle-diagrammet blev indført med Office 365 i 2016 (i dag kaldet “Microsoft 365”).

Du kan altså bruge det hvis du har Microsoft 365 eller PowerPoint 2019 (eller nyere).

Læs min anmeldelse af Microsoft 365 og opgrader din Office-version her.

Følg disse 3 nemme trin og lær hvordan du bruger det til at oprette dit eget årshjul

Trin 1: Gå til ‘Diagram’

Start med at åbne en ny, eller eksisterende, PowerPoint-præsentation.

Gå nu til fanen ‘Indsæt’.

PowerPoint fanen indsæt

Og klik på knappen ‘Diagram’.

Indsæt diagram PowerPoint

Trin 2: Vælg Solstråle-diagram

I det nye vindue vælger du ‘Solstråle’ diagrammet fra listen under ‘Alle diagrammer’, og klikker på ‘OK’.

Vælg solstråle diagram

Nu indsættes Solstråle-diagrammet på dit slide.

Eksempel på solstråle diagram

(klik på billedet for at se en større version)

Trin 3: Tilpas diagrammet

Det indsatte Solstråle-diagram indeholder 3 cirkler, som er opdelt i små (og store) felter med tekst.

Det er meningen at du i hvert felt skriver et projekt, og vælger hvor meget det skal fylde i diagrammet.

Alt dette styres via det lille Excel-vindue.

Tilpasning af Solstråle diagram

Forklaring på tallene fra billedet:

  1. I kolonne A skriver du hvad der skal stå i den inderste cirkel
  2. I kolonne B skriver du hvad der skal stå i den mellemste cirkel
  3. I kolonne C skriver du hvad der skal stå i den yderste cirkel
  4. I kolonne D angiver du en værdi, der styrer hvor stort hvert felt skal være
  5. Du kan tilføje nye felter til diagrammet ved at tilføje en ny række i Excel-vinduet

Derudover kan du fjerne felter ved at fjerne rækkerne fra Excel-vinduet

Se dette eksempel på hvordan Solstråle-diagrammet bruges som årshjul.

Næsten færdigt solstråle diagram

(klik på billedet for at få det hele med)

Eksperimentér selv rundt med Solstråle-diagrammet i PowerPoint, så du får præcist det årshjul du ønsker!

VIGTIGT!

For at sortere månederne i den inderste cirkel fra januar til december skal månederne have den samme værdi i kolonne D.

Hvis du fx vil have 2 stammer og i alt 4 blade i 1 måned, skal de tilsammen give den samme værdi (i kolonne D) som en anden måned som kun har 1 stamme og 1 blad.

I billedet overfor har jeg valgt at alle måneder skal have 30 “point” hver. 

  • December har 30 point fordelt på 1 stamme og 1 blad.
  • September har 2 stammer og i alt 4 grene, og har 7,5 point for hvert blad = 30 point i alt.

Gratis video: Lav et årshjul i PowerPoint

Kan du lide videoen?
Så “Like” den og abonner på vores YouTube-kanal. Tak!

Sådan!

Excel guide konklusion

Du har nu lært at lave dit helt eget årshjul i PowerPoint!

Godt gået 🙂

Nu kan du imponere din afdeling ved at visualisere et helt års projekter i ÉT diagram!

Hvis du ikke gider at lave det selv, kan du downloade min færdige skabelon her!

Arbejder du i Excel, så se også vores guide til årshjul i Excel!

Du kan også gemme dine egne PowerPoint præsentationer som skabeloner, så du kan bruge dem igen og igen.

Læs min guide til hvordan du gør det her.

Kasper Langmann, Partner i Proximo